Kertinge muligt mål for atomaffald

Geus har nu udpeget de steder, hvor det radioaktive affald kan placeres. Områderne er nøje udvalgt. Kertinge Mark er en ud af seks mulige slutplaceringssteder.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har udpeget de seks mulige områder, hvor Risøs radioaktive affald kan nedgraves.

Der er tale om Østermarie på Bornholm, Rødbyhavn i Lolland Kommune, Kertinge Mark i Kerteminde Kommune, Hvidbjerg i Struer Kommune, Thise i Skive Kommune og Skive Vest i Skive Kommune.

- Jeg er glad for, at Folketingets partier i dag har bakket op om den videre proces.

- Danmark har jo ikke a-kraft, og derfor kan vores problem med affald slet ikke sammenlignes med andre landes, siger indenrigsminister Bertel Haarder og fortsætter:

- Men det er helt afgørende, at vi håndterer den relativt beskedne mængde affald, som vi har, helt sikkert.

- Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed. Vi er nu enige om den videre proces.

Områderne er nøje udvalgt ud fra en geologisk vurdering og ud fra hensyn til drikkevandet og risikoen for jordskælv.

Slutdepotet skal designes således, at det radioaktive affald vil forblive isoleret fra mennesker og miljø i mindst 300 år.

Prisen for etablering af et varigt opbevaringssted til af resterne fra Danmarks atomforsøg kommer til at ligge på 180 til 500 millioner kroner. Oven i det komme prisen på en milliard kroner til nedtagning af anlæggene på Risø.

Den tværministerielle arbejdsgruppe vil nu på baggrund i anbefalingerne fra forstudierne gå videre med arbejdet med henblik på at reducere antallet af mulige placeringer fra de seks til to eller tre områder.

De berørte kommuner og regioner med flere vil blive inddraget i denne proces.

Før embedsmændene i det tværministerielle udvalg er kommet frem til to eller tre muligheder for en placering af et slutdepot, vil Folketingets partier igen blive indkaldt.

Men en ting står allerede klart nu - atomaffaldet bliver ikke gravet ned på Sjælland.

Vis Kertinge Mark på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt