Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Firmaet Grønnely betegner deres boliger som eksklusive kvalitetsboliger. Men lejere i Langeskov har oplevet det stik modsatte. Firmaets lejligheder er præget af byggesjusk og ulovligheder, og firmaet påtager sig sjældent ansvar for at få udbedret fejlene.
For to måneder siden flyttede Mikkel Møller Kristensen ind i sin lejlighed på 90 kvadratmeter på Grønvej i Langeskov.
- Jeg kommer fra Nyborg, og min kæreste kommer fra Tommerup. Så vi blev enige om at mødes på midten. Lejligheden ser jo fantastisk ud på hjemmesiden, så vi tog ud og så lejligheden og skrev under med det samme, fortæller han.
Da han fik udleveret nøglen ville Kristian Blak fra firmaet Grønnely ikke være med til at lave et gennemsyn af lejligheden, fortæller Mikkel Møller Kristensen.
“Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely”
- Det gør man ikke mere, og det er ikke nødvendigt, sagde ejeren af Grønnely til den nye lejer.
Men begejstringen over den nye drømmebolig varede kun få timer. Lejligheden var langt fra i orden og var præget af en lang række graverende fejl og mangler.
- Vi tog billeder af hele lejligheden. Vi var rigtig grundige. Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely, siger han og tilføjer:
- Siden har jeg intet hørt fra dem.
Ifølge Mikkel Møller Kristensen var malerarbejdet præget af helligdage og malingklumper, og da vask og opvaskemaskine skulle tages i brug, rendte der vand ud fra skabene. Men det er langt fra de eneste problemer, de nye lejere har oplevet.
Udenlandske håndværkere bor ulovligt på byggeplads:
- Det skal stoppe omgående
Udenlandske håndværkere på et større byggeprojekt i Langeskov bor ulovligt på byggepladsen. Politiker og fagforbund vil have stoppet byggeriet omgående.
Det tidligere rådhus i Langeskov og nabobygningen, der tidligere var en Rema 1000-forretning er lige nu i fuld gang med at blive ombygget og omdannet til nye seniorboliger.
Men flere af håndværkerne bor ulovligt i ni skurvogne på byggepladsen.
Det viser en mailkorrespondance mellem Byggesagskontoret i Kerteminde Kommune og 3F Østfyn, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det er bygge- og boligudlejningsfirmaet Grønnely, der står bag projektet i Langeskov. Men Kerteminde Kommune har ikke givet tilladelse til, at håndværkere kan bo på byggepladsen, som det ellers er påkrævet.
- Det skal stoppe omgående. Der skal ikke bo mennesker i skurvogne på byggepladsen, når der ikke er givet tilladelse til det, siger Jesper Hempler (SF), der er formand for Miljø- natur- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune.
Også borgmesteren vil have orden i tilladelserne ved byggepladsen i Langeskov.
- Det skal man selvfølgelig ikke, og hvis der er nogen der alligevel gør det, så skal det stoppe, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
Samme holdning har Tonny Fejerskov, der er formand for 3F Østfyn. Det er dem, som har henvendt sig til Kerteminde Kommune.
- Normalt er det sådan, at hvis du har gang i noget byggeri eller beboelsesforhold, som ikke er godkendte, så bliver alt sat i bero, forklarer Tonny Fejerskov.
Ifølge Tonny Fejerskov kommer er en del af håndværkerne fra Rumænien, mens der muligvis også bor polakker i vognene.

"Arbejder på at lovliggøre forhold"
3F Østfyn skrev til Kerteminde Kommune mandag den 10. maj, og fik svar en uge senere den 17. maj. Her fremgår det, at Kerteminde Kommune ikke har valgt at sætte sagen i bero.
I mailsvaret fra Byggesagskontoret til 3F Østfyn står der blandt andet:
Kerteminde har ikke givet tilladelse til beboelsesvognene, vi er bekendt med sagen og arbejder på at få lovliggjort forholdene. Ejer er bekendt med at det ikke er lovligt og ansvaret er derfor alene hans hvis der skulle ske noget.
Men den går ikke, lyder det fra 3F.
- I min optik kan man simpelthen ikke give bygherren ansvaret for at bo ulovligt. Sker der noget og håndværkerne for eksempel brænder inde, så er Kerteminde Kommune ikke fritaget for ansvaret, bare fordi de har sagt det til bygherre. De skal stoppe ulykken, før den sker. Og det kan de. De har magten til at sige, at de ikke må bo der, siger Tonny Fejerskov.
Overvejer politianmeldelse
Kerteminde Kommune har nu givet et påbud til Grønnely om at få bragt forholdene omkring den manglende tilladelse i orden.
Det kan enten ske ved at få tilladelsen fra kommunen, finde andre overnatningsmuligheder for håndværkerne eller sætte arbejdet i bero indtil tilladelsen er på plads.
3F Østfyn og udvalgsformand Jesper Hempler vil have arbejdet stoppet indtil tilladelsen er på plads. Men den vej mener borgmester Kasper Ejsing Olesen ikke, man skal gå.
- Jeg synes ikke, det giver mening at stoppe byggeriet indtil tilladelsen er på plads. Men vi skal have en hurtig opfølgning på sagen, og hvis det derefter ikke er i orden, skal der handles, fortæller Kasper Ejsing Olesen.
Men det er ikke nødvendigvis nok for Jesper Hempler.
- Der er givet et påbud, men jeg synes godt, man kan overveje om der skal komme en politianmeldelse. Det er det hårdeste skridt, vi kan tage, fortæller Jesper Hempler.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med ejerne bag Grønnely, men det har ikke været muligt.
- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt mail og sms til dem, men hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
Derudover slår gulvet i stuen sig, og der er mærker og ridser i karme og vinduesrammer.
Ufaglærte østeuropæere
Firmaet Grønnely har hovedkvarter i Rødovre ved København og drives af brødrene Kristian og Peder Blak. De står også bag den landsdækkende værtshuskæde Old Irish Pub, der også har en bar i Odense.
Da Grønnely overtog ejerskabet af det tidligere rådhus i Langeskov og af den nærliggende bygning, hvor der tidligere lå en Rema 1000, var løftet, at der skulle laves flotte seniorboliger med fællesarealer.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Men det lovede seniorfællesskab med 30 lejligheder blev aldrig til noget. I stedet er rådhus og supermarked omdannet til 30 lejligheder, som udbydes til både unge, børnefamilier og ældre.
I Grønnelys præsentation af boligerne i Langeskov hedder det:
”Vi har omdannet de eksisterende bygninger til eksklusive og moderne lejeboliger med respekt for ejendommen. Vi bevarer naturligvis alle bygninger og renoverer indvendigt med det formål at præsentere nogle af Langeskovs bedste lejeboliger.”
Grønnely er både bygge- og udlejningsfirma, og i modsætning til mange andre bygherrer bruger firmaet deres egne håndværkere. De bliver hyret ind gennem forskellige datterselskaber til Grønnely typisk fra Østeuropa.
“Allerede da jeg fik nøglen 1. november, var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene”
- Det er overhovedet ikke fagfolk, det er ufaglærte polske håndværkere, er mit indtryk, siger Mikkel Møller Kristensen, der endnu ikke har haft besøg af VVS´ere til at kigge på sine utætte installationer.
Flyttede ind i svinesti
Simone Agerholm flyttede ligeledes ind 1. november i Grønnelys nye lejligheder. Hun faldt netop for præsentationen af kvalitetslejlighederne og beliggenheden. Nu bor hun i en lejlighed i det der få år tilbage var Langeskov Rådhus.
- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, fortæller hun.

Også hun har efterfølgende fundet adskillige fejl. Der er revner i væggene, ridser i glasdøren til terrassen, manglende fuger flere steder og vinduer i nogle af værelserne kan ikke åbnes.
Efter flere påbud: Byggefirma indstiller arbejdet med seniorboliger

Ulovlig indlogering af udenlandske håndværkere og en række påbud får nu firmaet bag en ombygning i Langeskov til at indstille byggeriet.
Firmaet bag ombygningen af det tidligere rådhus i Langeskov til seniorboliger har valgt at indstille byggeriet efter flere påbud fra Kerteminde Kommune.
- Vi skal være de første til at erkende, at det ikke har været et kønt forløb. Derfor tager vi nu konsekvensen og retter op på processen. Vi forlader derfor inden længe byggepladsen med den intention at fuldføre projektet hurtigst muligt efter sommerferien, siger direktør Peder Bak fra Grønnely.
For to uger siden fortalte TV 2 Fyn, at udenlandske håndværkerne boede ulovligt i ni skurvogne på byggepladsen.
Det fik 3F Østfyn til at politianmelde firmaet bag ombygningen, og efterfølgende fik Grønnely flere påbud fra både Arbejdstilsynet og Kerteminde Kommune, der krævede arbejdet stoppet øjeblikket.
Og fredag meddeler firmaet Grønnely, at de nu vil arbejde på at sikre byggepladsen, så denne er klar til at stå ubemandet hen og er sikret mod tyveri og hærværk, indtil arbejdet bliver genoptaget.
Udover ulovlig indkvartering af udenlandske arbejdere blev det også påpeget, at der var udført elarbejde på byggepladsen, uden at der var en elektriker på arbejdspladsen.
Nedlukningen af arbejdspladsen bliver hilst velkommen hos 3F.
- Det er da rart, at firmaet nu begynder at tage arbejdsmiljø og regler alvorligt, og at de lukker ned for arbejdet, siger Tonny Fejerskov, formand for 3F Østfyn.
Nu har Grønnely imødekommet kravet fra Kerteminde Kommune og stopper arbejdet, men firmaet forventer at genoptage byggeriet og færdiggøre projektet efter sommerferien.
- Vi har et glimrende parløb med kommunen, og vi ser frem til i fællesskab at kunne præsentere de nye seniorboliger senere på året. Lige nu handler det i første omgang at sikre byggepladsen, så vi kan forlade den uden risiko for tyverier eller skader. Dernæst vil vi glæde os til at vende tilbage og snart invitere til åbent hus i det efterspurgte seniorbofællesskab, skriver direktøren hos Grønnely Peder Bak i en pressemeddelelse.
- Pludselig fik jeg besøg af ti udenlandske ”håndværkere”. De udbedrede nogle af tingene, men siden har jeg fundet mange nye fejl, fortæller hun.
Samtidig gik det efter indflytningen op for både Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, at de faktisk bor ulovligt, da Kerteminde ikke havde godkendt de 30 lejligheder til ibrugtagning.
- Det betyder, at jeg ikke kan flytte adresse, og derfor ikke kan søge boligsikring. Og når jeg henvender mig til Grønnely, får man bare besked på, at det ikke er noget problem, og at det snart går i orden.
“Det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt som det er her”
Ibrugtagningstilladelsen kom først i hus midt i december, hvor Kerteminde Kommune konstaterede, at brandforholdene nu var i orden, og de gav dermed Grønnely den nødvendige tilladelse.
Kerteminde Kommune har samtidig politianmeldt Grønnely for at udleje lejligheder, der ikke har de nødvendige tilladelser. Straffesagen er endnu ikke afsluttet.
Groft og voldsomt
Grønnelys ombygningsprojekt i Langeskov er langt fra det eneste byggeprojekt, som firmaet står bag.
I Sønderborg har Grønnely for to millioner kroner købt det tidligere Ulkebøl-center og omdannet det til 46 lejeboliger. Her har lejere ifølge avisen JydskeVestkysen også klaget over fejl og mangler - og nogle er efter kort tid fraflyttet deres lejemål
I Give ved Vejle har firmaet købt et tidligere sygehus og i Gilleleje i Nordsjælland har Grønnely købt en tidligere skole og lavet 51 boliger. Derudover har virksomheden også udledningsejendomme i Nykøbing Falster, Græsted og Ejby på Vestfyn.

Mange steder hører organisationen Danske Lejere om enslydende problemer.
- Folk flytter ind i noget der bliver fremstillet, som det er det fineste inventar. Og så flytter de ind i noget der er massive problemer med, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
Endnu en politianmeldelse af skandaleramte boliger

Kerteminde Kommune har politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden Grønnely. 1. november flyttede lejere ind i nyopførte lejligheder, selvom der hverken var byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse.
Efter flere skandaler med Grønnelys byggeri af udlejningsboliger i det gamle rådhus og den tidligere Rema 1000-bygning i Langeskov har Kerteminde Kommune politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden.
Det sker, fordi Grønnely lod lejere flytte ind i de nye boliger 1. november, selvom hverken byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse var givet.
- Vi havde givet bygherren frist til at få tingene bragt i orden senest sidst på ugen i sidste uge. Mandag var vi så på besigtigelse på stedet og kunne konstatere, at der var flyttet beboere ind, fortæller vicekommunaldirektør Claus Lade til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at stille op til yderligere interview, men bekræfter, at Grønnely er blevet politianmeldt.
Ramt af flere skandaler
Ifølge fyens.dk modtog Kerteminde Kommune fredag den sidste dokumentation, der var nødvendig for at kunne udstede byggetilladelsen. Ibrugtagningstilladelsen mangler dog fortsat, og derfor er det ulovligt for lejerne at bo i boligerne.
Vicekommunaldirektøren tør ikke give et bud på, hvornår ibrugtagningstilladelsen bliver bragt i orden. Derfor er genhusning af beboerne også en sag mellem Grønnely og lejerne.
Opførelsen af seniorboligerne i Langeskov har flere gange været ramt af skandaler. I maj politianmeldte 3F byggepladsen, fordi udenlandske arbejdere overnattede ulovligt i beboelsesvogne.
Samtidig blev byggeriet cirka tre uger senere stoppet efter flere påbud fra både Arbejdstilsynet og Kerteminde Kommune.
Boligerne nåede dog alligevel at blive bygget færdige, omend lejlighederne ifølge fyens.dk bliver beskrevet som "sminkede lig", inden lejerne flyttede ind 1. november. Dog nåede Grønnely hverken at få byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse i orden.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Grønnely. Det har ikke været muligt, lyder det fra kommunikationschef Maria Krüger Torp.
Direktør Peder Blak skriver følgende i en mail:
”Vi har indleveret al materiale og har efterkommet alle krav som ønsket. Vi arbejder tæt sammen med de dygtige medarbejdere i kommunen, og vi afventer nu kommunens færdigbehandling og dermed ibrugtagningstilladelsen. Vi glæder os over det gode samarbejde med kommunen.”
- Byggebranchen er en branche med mange problemer, men det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt, som det er her, siger driftslederen.
Ulovligheder i Gilleleje
Peter Bergstrøm flyttede ind i en af lejlighederne i Gilleleje i april. Men den lejlighed han skrev under på, var indrettet anderledes, end den han fik overdraget.

- Da jeg kommer jeg ind i lejligheden første gang, er vores køkken placeret et andet sted end på de tegninger, vi så. Det betyder, at det værelse, der skulle have været vores soveværelse ikke kan bruges til det, siger han.
Som mange af de andre 51 lejere i den tidligere skole har han også oplevet store problemer i sin nye lejlighed.
“De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også”
- Gulvvarmen i badeværelset har ikke har virket, siden vi flyttede ind. Den står på 21.4 grader, og det har den gjort hele tiden. Stuegulvet buler, det regner ind gennem terrassedøren, og forkert isolering på badeværelset skaber problemer med kondensvand, siger Peter Bergstrøm.

Samtidig er der konstateret skimmelsvamp i kælderen, der drypper vand ned gennem loftet i en af de andre lejligheder, og VVS- og elinstallationerne er flere steder ulovlige. Brandvæggene mellem lejlighederne består ifølge Peter Bergstrøm aftræ, gips og en smule isolering

Sikkerhedsstyrelsen har aflagt ejendommen i Gilleleje besøg, og i gennemgangen af ejendommen, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fundet 20 ulovlige elinstallationer i lejligheder og kælder i ejendommen. Sikkerhedsstyrelsen har konstateret manglende afdækning af elkabler, forkerte tilslutninger og samlinger og adskillige brud på installationsbekendtgørelsen.
”Der er fare for stød og brand når den elektriske installation ikke er korrekt dækket af en isolerende kapsling samt kabler ikke er fastgjort korrekt”, skriver Sikkerhedsstyrelsen flere gange i sin gennemgang af ejendommen.
Peter Bergstrøm er ikke overrasket over Sikkerhedsstyrelsens konklusioner.
– Jamen det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm.
- Mange gange har de ikke materialer med, og så må vores vicevært køre i Jem & Fix og hente og så selv lægge ud for det også.
“Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse”
Som i Langeskov har lejerne i Gilleleje svært ved at komme i kontakt med Grønnely. Men en gang imellem dukker Kristian Blak fra firmaet op med håndværkere, og så går de i gang med at udbedre fejl og mangler hos dem, der melder sig først.

Men tonen over for lejerne er nedladende og arrogant, fortæller Peter Bergstrøm, der også er blevet truet af Kristian Blak, efter at han klagede over virksomhedens biler, der blokerede en brandvej.
- Han kommer helt tæt på mig og truer mig med en røvfuld, fortæller han.
Arbejder om natten
Både i Gilleleje og Langeskov har de også oplevet, at Grønnelys egne håndværkere udfører arbejde på ejendommene på de mest skæve tidspunkter.
- Første nat jeg skulle sove her, vågnede jeg klokken halvt et om natten, fordi der kom vildt meget larm fra min terrasse. Da jeg kigger, er der sat en stige op, og en mand er i gang med at rense tagrender midt om natten, siger Simone Agerholm.
Mikkel boede ulovligt i halvanden måned: Lejeboliger hos Grønnely endelig godkendt til beboelse

I halvanden måned har lejere boet ulovligt i lejligheder i det tidligere rådhus i Langeskov. Onsdag fik bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely endelig ibrugtagningstilladelse til de 30 lejemål.
Da Mikkel Møller Kristensen med sin kæreste flyttede ind i sin nye lejlighed ved siden af det tidligere rådhus i Langeskov, kom det som noget af en overraskelse, at han slet ikke havde tilladelse til at bo der.
Firmaet Grønnely havde nemlig ladet lejerne flytte ind, uden at den nødvendige ibrugtagningstilladelse fra Kerteminde Kommune var på plads.
- Vi har ikke kunne skifte adresse, søge boligsikring, og der har også været problemer med at få forsikring, siger Mikkel Møller Kristensen.
Men onsdag havde beredskabet i Kerteminde Kommune besigtigelse af ejendommene sammen med selskabet Grønnely.
- Vi har kigget på nogle af de udeståender, der var i forhold til brand. Det drejer sig blandt andet om nødvendige åbninger i lejlighederne, og om der var det nødvendige terræn, så man kunne komme videre med sikkerhedsgodkendelsen. Konklusionen er, at Grønnely har fået lavet de ændringer, der skal til i forhold til brand, og derfor kan vi nu give ibrugtagningstilladelse, fortæller udviklingsdirektør i Kerteminde Kommune, Claus Lade.

At tilladelsen efter at have boet ulovligt i halvanden måned nu endelig er på plads bliver modtaget med lettelse af Mikkel Møller Kristensen.
- Det er da glædelig, at det nu er slut med pinen. Nu da vi bor lovligt, kan vi komme videre med vores dagligdag og få ordnet alt det praktiske omkring adresser, boligsikring og forsikringer, siger han.
I Kerteminde Kommune er der også tilfredshed med, at lejerne nu bor lovligt.
- Jeg er rigtig glad for det på lejernes vegne. Det har betydet uro og uløste praktiske forhold, siger Claus Lade.
Bolig- og udlejningsfirmaet Grønnely købte i 2020 det gamle rådhus og det tidligere Rema 1000 for fem millioner kroner for at omdanne bygningerne til seniorboliger.
Projektet med seniorboliger blev dog aldrig realiseret, og i dag bor der både unge, børnefamilier og ældre i de 30 lejligheder.
Ombygningen fandt sted i foråret og undervejs boede de øseuropæiske arbejdere i ulovlige skurvogne på byggepladsen. De blev fjernet efter en politianmeldelse fra 3F Østfyn.
Kerteminde Kommune har også meldt Grønnely til politiet for at lade lejere flytte ind uden tilladelse. Strafansvaret i denne politisag er endnu uafklaret.
Også Mikkel Møller Kristensen blev forstyrret om natten, da Grønnely pludselig fik besked fra kommunen, om at hegnene omkring boligernes terrasser kun måtte være 1,20 meter høje.

- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse. Det synes jeg, er under al kritik. Jeg vil aldrig arbejde så sent hos en kunde uden deres accept, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Det ønsker vi ikke at kommentere”
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få ejerne af Grønnely, Peder og Kristan Blak, til at forholde sig til lejernes oplevelser.
- Ingen kommentarer, lyder det kort fra Kristian Blak, da TV2 Fyn får fat i ham. Herefter lægger han røret på.
Ligeledes lyder det fra Maria Krüger Torp, der varetager pressekontakten for både Grønnely og Old Irish Pub, da hun bliver spurgt om de mange fejl og mangler i Grønnelys ejendomme.
- Det ønsker vi ikke at kommentere, lyder det kortfattede svar flere gange.
Klemt inde på en mindre grund i Baaring-Asperup ligger et lille gult hus.
Her bor en familie på fire på 96 kvadratmeter fordelt over to etager.
- Oprindeligt var det en gammel garage, fortæller Amalie Bergholt.
Til sammenligning er gennemsnitsstørrelsen på et hus i Region Syddanmark 155 kvadratmeter - en størrelse, der bare er vokset gennem de sidste mange år.
Nu er parret gået i gang med at indsamle genbrugsmaterialer til at renovere og ombygge de 96 kvadratmeter, og udnytte hver kvadratmeter til det yderste.
Har allerede købt køkken
I sidste uge lød det fra landets bolig- og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at vi skal blive bedre til at renovere i stedet for at bygge nyt.
- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, sagde hun.
Berit og Niels renoverer 175 år gammelt hus i stedet for at bygge nyt
Vi skal blive bedre til at renovere. Sådan lyder det fra landets bolig- og socialminister.
- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).
Hvis man kender opskriften, behøver det ikke at være så svært.
Det ved Berit Juhler Gredal. Hun har i den seneste tid lært meget om at renovere et gammelt hus. For eksempel kender hun nu opskriften på en god hjemmelavet mørtel, der er perfekt til at pudse indervægge op med.
- Det er en del ler, en del fibre - vi har brugt hestemøg. Tre dele sand. Og så tilsættes vand, til det får sådan en passende konsistens, så når man deler det på mureskeen, løber det lidt ud, fortæller hun, mens hun demonstrerer det i praksis på en væg i bryggerset.
Berit og Niels Juhler Gredal har købt et 175 år gammelt hus, Lydinge Aagård ved Ringe på Midtfyn. Der er brug for renovering, og det koster tid og kræfter.
Nyt er yt for fynsk par
- Da vi købte huset, kunne vi se, at vi skulle gøre noget, og at vi skulle i dybden med det, siger Niels Juhler Gredal.
Men at rive ned og bygge nyt kommer slet ikke på tale for Berit og Niels Juhler Gredal.
- Nej, det har aldrig været på tale - eller tiltalt os - at bo i et nybygget hus.
Renoveringen af Lydinge Aagård sker med omtanke. Med traditionelle materialer, der både fungerer godt i et gammelt hus, men ofte også er billige. Bæredygtighed tænkes ind i alle detaljer, blandt andet ved at undgå giftige malinger og ved at satse på genbrugsmaterialer der, hvor det giver mening. For eksempel er køkkenet en blanding af genbrug fra 1970´erne og endnu ældre bygningsdele, fundet på den gamle ejendom.
Minister drømmer om flere afslag
Det er ikke alle, der tænker som parret fra Ringe. Sådan lyder analysen hos social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen(S).
- Vi ser desværre eksempler på, at man køber huse med det eneste ønske for øje, at man bare vil have en byggegrund til et nyt hus. Jeg synes ikke, at det er ok på klimaets vegne, siger social- og boligministeren til TV 2 Fyn.
Derfor har hun sat en undersøgelse i gang af, hvordan kommunerne i fremtiden kan få bedre mulighed for at sige nej, når der bliver søgt om en nedrivningstilladelse til et hus. Og om kommunen kan få lov at pålægge en afgift som klimakompensation, hvis man vælger at rive ned.
Undersøgelsen forventes at være færdig i midten af 2026.
Balancen er tippet
Og for lige at slå det fast. Berit og Niels Juhler Gredal har fat i noget, når de vælger at renovere den gamle ejendom på den måde, de gør. Det bekræfter arkitekt og projektchef Thomas Waras Brogren fra Realdania.
- Det er bedre at bevare og renovere end at bygge nyt, siger han.
Det har ikke altid været sådan. Først for nylig er balancen tippet mellem at bevare og renovere kontra at rive ned og bygge nyt. Når man laver en livscyklus-analyse, er det i dag både økonomisk og klimamæssigt mere fordelagtigt at renovere gamle huse.
- Vi har i mange år skullet spare på energien, og det er stadig vigtigt, altså når man opvarmer husene. Men vi er blevet opmærksomme på, at vi også belaster klimaet, når vi bygger. Og der kan en livscyklus være et samlet regnestykke, hvor man både kigger på at bygge og at have husene i mange år, herunder at have udgift til opvarmning og vedligehold, siger Thomas Waras Brogren.
Det kan betale sig
Regnskabet har ændret sig, fordi det på den ene side er blevet dyrere og mere klimabelastende at bygge nye huse, mens det på den anden side er blevet billigere og mindre klimabelastende at energirenovere og opvarme de gamle huse med nye grønne teknologier.
- Lige pludselig ser regnestykket helt anderledes ud, hvor vi skal til at passe på, at vi ikke bygger for meget, og vi ikke ombygger for meget, siger Thomas Waras Brogren.
I det gamle hus på Midtfyn glæder Berit og Niels Juhler Gredal sig over, at det, som de egentlig godt vidste i forvejen, fordi de har oplevet det i praksis, nu også er blevet dokumenteret af fageksperter.
- Vi har bygget på en særlig måde i Danmark i mange år. Der er blevet kræset for materialer og detaljer. Jeg synes, der går meget tabt, hvis vi bygger huse, der er masseproducerede, siger Berit Juhler Gredal.
Og den devise tager parret helt bogstaveligt med deres garageprojekt.
Det næste år skal bruges på at indsamle brugte materialer til renoveringen.
Så mange aftener bruger Amalie Bergholt på at gennemsøge diverse salgssider.
- Man burde nok tænke på at købe byggematerialer, men det er jo det kedelige. Så vi har allerede købt et køkken og fliser til badeværelset, siger hun.
Drømmer om mere familietid
At en gammel garage på 96 kvadratmeter kan være med til at opfylde drømme, kan lyde tosset.
Men det er nu engang sådan, det er for familien.
- Vi drømmer om, at have mere tid til at kunne gøre det, vi synes, er interessant i hverdagen, siger Amalie Bergholt og hendes mand Peter Sabro stemmer i.
- Ja, og det kan vi jo, når vi ikke skal bruge så meget tid på at gøre rent og rydde op.
Huset har de købt for en halv million kroner, og nu skal det renoveres for en halv million kroner.
- Vi drømmer også om, at vi ikke skal arbejde fuld tid. Og jo større hus, jo flere penge koster det, siger Peter Sabro.
I anledning af skolernes vinterferie var det onsdag ikke kun de levende dyr, der fik opmærksomhed på Naturama i Svendborg.
Samtlige børn stod nemlig i kø for at få artsbestemt tøjbamser hos dyrepassere og biologer.
4-årige Sila Bøgelund Find havde taget pingvinen Sussi med, og hun havde på forhånd et gæt på, hvad det latinske navn for arten kunne være:
- Den kan hedde Picorius Pi-krokodille-torius, foreslår hun.
Poul Stentebjerg er dyrepasser og formidler på Naturama, og han er en af dem, der hjælper børnene med at få artsbestemt bamserne.
- Vi lærer dem jo nogle egenskaber, som de kan bruge videre hen, siger han.
Og pingvinen Sussi. Det var en Aptenodytes.

Danmarks bedste destilleri ligger på Fyn. Det blev slået fast ved Danish Whisky Award 2025.
For der var meget at fejre, hvis man heppede på Nyborg Destilleri. De kunne nemlig tage hjem til Fyn med op flere priser.
Den største hæder var dog prisen som årets destilleri.
- Vi er selvfølgelig meget stolte af denne kåring, udtaler ejer af Nyborg Destilleri, Nicolai Rømer, via en pressemeddelelse.
- Det er en lang og til tider udfordrende proces at etablere et whiskydestilleri. Nu viser indsatsen sig at bære frugt med den flotte titel, fortsætter han.
Udover kåringen som årets destilleri kunne fynboerne tage hjem som vinder af to andre priser.



kopieret!
I årevis har Odense kæmpet med bandekriminalitet, hærværk, vold og trusler i byens mange kolonihaver.
Den seneste skudepisode i Biskorup Havekoloni i søndags, hvor der blev affyret 15 skud, har endnu en gang fået lokalpolitikerne i Odense til at kræve hjælp fra Christiansborg.
Det fynskvalgte folketingsmedlem Mai Mercado (K) er dog ikke i tvivl, hvem der har sovet i timen, siden problemerne fortsætter år efter år.
- Man har ikke været vaks ved havelågen hos Socialdemokratiet og i Odense Kommune, når det foregår over så mange år, siger Mai Mercado.
Step op, og tag ansvar
Derfor har politikeren et klart ønske.
- Jeg vil have, at borgmesteren og justitsministeren stepper op og tager ansvar. Man må gå mere hårdhændet til værks for at sikre lov og orden, siger hun.
Begge poster er besat af socialdemokrater: Peter Rahbæk Juel og Peter Hummelgaard.
Narko, skud og knivstik: Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
Den tidligere konservative minister og byrådsmedlem i Odense anerkender dog, at ansvaret er todelt.
- Ansvaret ligger selvfølgelig begge steder. Mangler kommunen redskaber, må vi hjælpe fra Christiansborg, siger hun.
Borgmester lovede handling i 2018 og 2021 - men er der sket noget?
Der har på kommunalt plan været politisk interesse i at løse problemer i kolonihaverne i mange år.
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver

Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.
Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.
Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.
Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.
By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.
- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.
Politirazzia i haveforeningen
Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.
- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.
Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.
Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika.
Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.
Men problemerne fortsætter.
Selv om borgmesteren ikke har haft held til at komme bandekriminaliteten i kolonihaverne i Odense til livs, har Socialdemokratiet i Odense tidligere opfordret By- og Kulturforvaltningen til at skride hårdere ind over for kriminelle i området.
Forvaltningen har i flere år haft en konservativ rådmand og før det en Venstre-rådmand.
Socialdemokratiet: Der er gjort rigtig meget
På tværs af begge politiske fløje er lokalpolitikerne dog enige om, at der er behov for hjælp fra Folketinget, særligt nu hvor debatten raser igen efter søndagens skudepisode.
Bjørn Brandenborg (S), der ligesom Mai Mercado er valgt på Fyn, forstår lokalpolitikernes frustration over for kampen mod banderne i kolonihaverne.
Hvorfor er problemerne ikke løst?
- Det er nok også, fordi det er kompliceret. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de politikere og folk, der bor i områderne, siger Bjørn Brandenborg.
- Hvis kommunerne mangler værktøjer for at kunne smide bandemedlemmer ud af en kolonihaveforening, er man nødt til at se på, om vi har mulighed for at hjælpe kommunerne med at få det. Vi kan ikke levere en færdig løsning lige nu, men som minimum skal vi have en dialog med kommunen, fortæller han.
Nu er der ikke sket noget i syv år. Risikerer vi, at vi taler om de samme problemer igen om syv år?
- Det håber jeg ikke. Jeg forstår godt bekymringen. Hvis man kigger over de seneste par år, er det ikke, fordi vores indsats har været stille. Vi har lavet rigtig mange forskellige initiativer for at bekæmpe banderne, siger Bjørn Brandenborg.
Skudepisoden i Biskorup Havekoloni efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.

kopieret!
Pruttepudekostumer, hotdogdragter, ja, sågar kryds og bolle-spil.
Der er næsten ingen grænser for, hvor mange forskellige slags udklædninger der efterhånden er at finde på bøjlestængerne i Fætter BR.
Udvalget af færdigproduceret fastelavnstøj har aldrig været større - og dét på trods af, at den ene klimarapport efter den anden konkluderer, at vi skal købe mindre nyt tøj.
Netop det store udvalg er også grunden til, at Tina Johansen onsdag eftermiddag tog sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.
- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet.
En løsning, som Tina Johansen langt fra er ene om at have valgt. For hos Fætter BR i Odense går salget af fastelavnsudklædning nemlig helt forrygende.
Og spørger man butikschef Mette Gerber Jensen, skal den egentlige årsag findes helt nede i børnehøjde.
Forælderen bestemmer mindre
- Først og fremmest handler det jo om, at forældrene i dag er en convenience-generation, der har mere travlt end nogensinde før, lyder det fra butikschefen.
- De vil bare gerne vil gøre det, der er nemmest og hurtigst, så derfor giver de gerne 249 kroner for et produkt, hvor de ikke selv skal gøre noget.
Men ifølge Mette Gerber Jensen er det langt fra hele forklaringen på de gode salgstal.

For de seneste år har hun bemærket, at det er som om, beslutningen om fastelavnstøjet stille og roligt er ved at skifte hænder:
- Børn har meget mere at skulle have sagt i dag, og de vil ikke nøjes med noget, mormor eller morfar har lavet. Vi ser jo også, at børnene selv er med ude at vælge - det var de ikke, dengang mine børn var små, lyder det fra butikschefen, der fortsætter:
- Vi kan næsten se det fra år til år: De er små, når de begynder selv at have noget at skulle have sagt.
En pointe, Tina Johansen sagtens kan spejle sig i:
- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tilføjer:
- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.

Fest er ingen undskyldning
Men det høje kostumesalg er ikke uden konsekvenser, siger medlem af EU’s miljøagentur Lars Fogh Mortensen:
- Det er jo sådan, at tøjforbruget har en ret stor indvirkning på klima og miljø, og vi er faktisk lige på trapperne med nye tal, der viser, at hver EU-borger køber 19 kilo tøj og øvrige tekstiler om året. Det svarer jo altså faktisk til vægten af en fyldt kuffert.
“Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.”
Samtidigt påpeger Lars Fogh Mortensen, at 80 procent af CO2-udledningen fra tøj stammer fra selve produktionen:
- Så hvis man køber noget og kun bruger det én gang, har det en enormt stor klimabelastning - og det vil jo ofte være tilfældet med fastelavnskostumer.
Kunne man ikke sige, at lige den ene dag om året skal man bare have lov til at glæde ens børn ved at købe et splinternyt kostume til dem?
- Det kunne man da sagtens, men så kunne man også sagtens sige juleaften én gang, halloween, valentinsdag, sommerferie, og hvis vi lægger alle de ting sammen, så bliver det jo rigtig meget.

Alligevel bebrejder han ikke forbrugerne, at de køber så meget nyt.
- Jeg tror, det handler meget om, at vi lever i et samfund, hvor der er et system, der tillader det. Det nye tøj er jo superbilligt, og det skævvrider hele markedet, når klimabelastningen ikke er afspejlet i prisen. Men vi har jo alle en travl hverdag, så jeg synes ikke, man kan ikke bebrejde kunderne det. Så hvis man skal lægge ansvaret på nogen, er det i mine øjne ikke kun kunderne, men også producenterne.
- Sådan, tiden er
Derfor er det ifølge Lars Fogh Mortensen altafgørende, at man bruger det købte tøj så mange gange så muligt for at reducere klimabelastningen per tøjartikel.
Men det kræver, at tøjets materiale kan holde til at blive genbrugt - og sådan er tilfældet langt fra altid med fastelavnsudklædning, erkender butikschefen i Odenses Fætter BR.
- Det er jo en polyesterkvalitet, som holder til lidt leg, og så er det færdigt. Men det er jo også det, der bliver efterspurgt - så det er dét, vores indkøbere tager til Østen og finder til os, siger hun og tilføjer:
- Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.
Men er I ikke med til at puste til forbrugerilden ved at have det her enorme sortiment?
- Jo, det kan man sige, men hvis vi ikke havde det her udvalg, så ville vi få klager om, at sortimentet var for småt. Vi har jo også en forretning, vi skal drive, så det er et kæmpe dilemma.

Regionernes tilskud til Ozempic, som den danske medicingigant Novo Nordisk står bag, faldt med ti millioner kroner fra november til december sidste år.
Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.
Den 25. november trådte en ændring af tilskudsreglerne i kraft til diabetesmedicin af typen GLP-1-analoger, heriblandt Ozempic.
Det resulterede i et fald fra 51 til 41 millioner kroner i december, og det vækker tilfredshed hos Danske Regioner.
- Det er glædeligt, at vi ser en forandring og en vis opbremsning i udgifterne til blandt andet Ozempic, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.
Strammere tilskudsregler
De ændrede regler gør, at diabetikere først kan få tilskud, når de har afprøvet et billigere alternativ.
Kun hvis den billigere løsning viser sig utilstrækkelig, må lægen udskrive en recept på Ozempic.
De strammere tilskudsregler kan illustreres som en trappe med tre trin. Hvis man tager Ozempic, står man på trin tre. Inden det kan ske, skal patienten prøve midler på trin et og to først.
Ifølge Danske Regioner er det "et godt billede af, at det går i den rigtige retning", hvad angår tilskud til medicin.
- Det er godt, at vi har fået nogle værktøjer til at holde prisen nede. Det er vigtigt, at vi i Danske Regioner har fokus på medicinpriser, for vi har et sundhedsvæsen, der er under et konstant pres, siger Mads Duedahl.
Foruden de ændrede tilskudsregler har et prisfald på Ozempic sidste år også spillet en rolle i de sænkede udgifter, fastslår næstformanden.
Baggrunden for de ændrede tilskudsregler var, at antallet af danskere med recept på Ozempic var stærkt stigende.
Sidste år fik 100.000 patienter tilskud til diabetesmedicinen, men mange havde ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke prøvet billigere midler først.
Regionerne betaler en stor del af udgifterne til medicinen, hvilket har sat regionernes økonomi under pres.
Regionernes tilskud til Ozempic lød i 2024 på knap 800 millioner kroner, mens det året før nærmede sig 1,3 milliarder kroner.
Alene i januar sidste år lød det regionale tilskud på næsten 100 millioner kroner.

- Fantastisk.
Så kort kan det beskrives, hvordan kostumesalget står til i Billig Billy i Odense, fortæller butikschef Milena Ballabio.
For selvom det jævnligt står skrevet i medierne, at vi skal mindske vores tøjforbrug, er det langt fra noget, der kan mærkes i den spraglede gågadebutik - tværtimod.
Salget af kostumer stiger nemlig måned for måned.
- Nu hvor halloween jo bliver større og større, så havde vi egentligt forestillet os, at salget til fastelavn ville falde. Men det ser vi ikke. Vi har rigtig flotte tal i år, fortæller butikschef i Fætter BR Odense, Mette Gerber Jensen.
Mor til tre, Tina Johansen havde onsdag eftermiddag taget sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.
- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet, siger hun.
- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tiløjer:
- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.

Danmark vandt sidste år guld i 4000 meter holdforfølgelse i sikker stil ved VM på hjemmebane i Ballerup, og de gode takter ser ud til at fortsætte i 2025.
Onsdag var danskerne bedst af alle i kvalifikationen ved EM i belgiske Heusden-Zolder.
Det sikrer dem pole position i semifinalen, hvor Italien bliver modstanderen i den direkte duel.
Stævnet er et comeback for fynske Lasse Norman, der tidligere har været med til at vinde VM-guld i den danske holddisciplin to gange.
Men ved sidste års VM på hjemmebanen i Ballerup mente landstræner Casper Jørgensen ikke, at den fynske rytter var god nok.
Det har dog ikke fået Norman til at give op, og han har sat OL 2028 i Los Angeles som sit mål.

Nu er der nyt i sagen om dødsfaldet den 26. januar, hvor en 31-årig kvinde blev fundet død på en adresse i Søndersø.
Indtil nu har der hersket tvivl om, hvad der præcist var hændt, da betjente med politihunde og teknikere bevægede sig rundt på Langebyende i Søndersø.
Fyns Politi kan i dag tilføje.
- Vi kan fortælle, at der ikke er noget, som tyder på, at der er sket noget kriminelt, fortæller Mads Boel, kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Politiet vil dog ikke fortælle mere om den præcise dødsårsag, da det er “personlige oplysninger”.
Mads Boel uddyber til TV 2 Fyn, at politiet ikke regner med at komme med yderligere tilføjelser til sagen.

Overlevende fra silobyggeriet ved Flemløse, hvor tre personer døde, har givet billed- og videomateriale til Fagbladet 3F.
Og konklusionen fra flere eksperter er klar.
- Sikkerheden er under al kritik. Hvis ikke konstruktionen var faldet sammen, kunne der være sket så meget andet alvorligt, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i 3F Byggegruppen Flemming Hansen til Fagbladet 3F.
Sammen med andre eksperter har han set og vurderet billeder og videoer, som overlevende arbejdere på silobyggeriet har sendt.
En klar nedstyrtningsfare
Se bare på billedet herunder. Ifølge ekspert Flemming Hansen er der en betydelig risiko for, at arbejderne kan styrte ned fra gangbroen.

- De kunne have slået sig selv ihjel, hvis de var røget ud over den kant, fortæller Flemming Hansen til Fagbladet 3F.
Alle tre eksperter, der har kigget på billedet er enige om, at havde Arbejdstilsynet været forbi, så ville der været givet et strakspåbud.
Flemming Hansen tilføjer, at det klokkeklart ville udløse en stor bøde.
Manglende faldsikring
På billedet herunder påpeger eksperterne, at det udspændte net, som kan ses på næste billede, forhåbentligt ville holde medarbejderne, hvis de faldt ned fra den gule platform.
Dog lyder det, at det ikke er tilstrækkeligt.

Eksperterne mener nemlig, at de to arbejdere på billedet herover skulle have været bedre sikret.
Det kunne være gjort ved, at man havde sat et rækværk rundt om det gule underlag, de står på.
Alternativt peger eksperterne på, at arbejderne skulle have haft sikringsliner på.
Træplader er faldet ned og skæv bjælke
Problemerne fortsætter på nedenstående billede.

Først og fremmest pointerer eksperterne, at det er problematisk, der ligger træplader på sikkerhedsnettet.
Der skal de helst ikke ligge, da det kan medføre alvorlige skader til både personer og nettet, hvis det skulle komme i brug i tilfælde af, en arbejder skulle falde ned.
Flemming Hansen lægger også mærke til et område på den røde bjælke, der er markeret med en cirkel på billedet.
- En af de lange bjælker, som ligger længst væk, er skæv og drejer mod venstre. Det tyder på, at den har en svaghed der, for den burde være fuldstændig lige, fortæller han til Fagbladet 3F.
Overlevende fortæller om tragiske minutter på silo: - Nu dør vi

I en arbejdsulykke 26. november på Flemløse Biogas blev tre mænd dræbt. To af de overlevende fortæller i detaljer til Fagbladet 3F , hvad der skete de sidste minutter og timer, inden ulykken indtraf.
49-årige Mihai Trisciuc og 19-årige Gavril Rusaniuc fra Rumænien stod begge på toppen af siloen, da betontaget braste sammen ved 18-tiden.
Det skete meget pludseligt, og det gik ikke langsomt, husker Mihai Trisciuc.
- På vej ned sagde jeg til Gavril: ”Nu dør vi.” Det eneste, jeg tænkte, var, at vi dør alle sammen, siger Mihai Trisciuc til Fagbladet 3F.
Tænkte på sin mor og far
Arbejderne havde ikke sikkerhedsliner på.
– Jeg vidste, at jeg faldt ned. Jeg nåede ikke at tænke ret meget. Det gik hurtigt. Jeg tænkte på min far og mor, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.

På billedet ses de to venner Adrian Semeniuc og Antoniu Rusaniuc, der omkom i arbejdsulykken på byggepladsen hos Flemløse Biogas. De blev henholdsvis 25 og 20 år gamle.
Mihai Trisciuc og Gavril Rusaniuc anslår, at den hen ved 25 meter lange tur ned mod bunden af siloen varede omkring ti sekunder.
Ifølge de to overlevende havde arbejderne omtrent en halv times arbejde tilbage, da taget braste sammen.

I alt seks personer blev kvæstet i ulykken.
Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.
Du kan læse i detaljer, hvordan ulykken skete time for time hos Fagbladet 3F.
Dårligt svejsearbejde
Tidligere har TV 2 Fyn bragt en historie om, at en arbejder, der har svejset på konstruktionen, ikke havde erfaring med svejsearbejde.
Nyt om tragisk dødsulykke: Dræbt 20-årig havde aldrig prøvet at svejse før

Tre mænd blev dræbt i en tragisk arbejdsulykke på Flemløse Biogas 26. november, og ifølge Fagbladet 3F var en af dem den 20-årige rumæner Antoniu Rusaniuc, også kendt som "Toni".
- Toni blev sat til at svejse, selvom han ikke vidste, hvordan man svejser, siger hans bror Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.
De rumænske brødre Antoniu og Gavril Rusaniuc arbejdede sammen på byggepladsen i Flemløse fra september 2024 og frem til ulykkesdagen.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank.
Tysk firma afviser kritik
9. december udstedte Arbejdstilsynet et påbud til det tyske firma Formtec, der har leveret støbeformskonstruktionen til udvidelsen af den store silo på det fynske biogasanlæg.
Ifølge Arbejdstilsynet havde flere svejsninger på støbeformens bærende ståldragere ikke den "fornødne kvalitet".
Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra den tyske ingeniør fra Formtec for at foreholde ham kritikken fra flere overlevende fra ulykken. I et skriftligt svar afviser han kritikken, og det lyder, at firmaet allerede har bestridt adskillige ”falske påstande” fra tilsynet.
Frygtede at miste jobbet - mistede livet i stedet
I Rumænien har Fagbladet 3F talt med en række overlevende fra den tragiske arbejdsulykke på Fyn. Gavril Rusaniuc frygtede for at miste sit job, hvis de ikke gjorde, som ingeniøren sagde.
Hvad tænkte du om, at din bror blev sat til at svejse, selv om han ikke vidste, hvordan man skal gøre det rigtigt?
- Hvis vi ikke adlød ingeniørens ordre, ville han sende en mail til firmaet, og så ville vi blive fyret og sendt hjem til Rumænien. Så vi var nødt til at gøre det, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.

Seks mænd blev desuden kvæstet i arbejdsulykken.
Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.

Da Fagbladet 3F forelagde det for Flemming Hansen havde han denne kommentar.
- Så er der ikke noget at sige til, at det gik galt. Hvis man sætter én, som ikke er uddannet i svejsning, til at svejse på noget, der skulle bære 750 tons, så kan det næsten kun gå galt, siger han og uddyber:
– Hvis Arbejdstilsynet havde hørt, at der stod en mand på 20 år, som aldrig havde svejset før og lavede nogle så afgørende svejsninger, så havde Arbejdstilsynet forhåbentligt sagt, at de ikke måtte begynde at støbe taget, før svejsningerne var tjekket efter, afrunder han til Fagbladet 3F.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.

TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver

Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.
Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.
Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.
Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.
By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.
- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.
Politirazzia i haveforeningen
Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.
- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.
Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.
Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika.
Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her