En 52-årig mand gjorde det ikke nemmere for sig selv, da han søndag morgen dukkede op hos sin eks-hustru i Munkebo.
Her truede han sin et år ældre eks-hustru. Og det var ikke første gang det skete.
Han har nemlig i forvejen en verserende sag for trusler mod eks-hustruen hængende over hovedet. Det betyder, at morgenens trusler anses som vidnetrusler - og her er strafferammen op til otte års fængsel.
Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg i dag klokken 15.00.