Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Niårige Lukas står bag helt særligt løb

I Langeskov blev der afholdt et klovneløb søndag formiddag.

Klovneløbet er et løb, hvor der samles penge ind til fordel for Danske Hospitalsklovne, der arbejder for give indlagte børn et smil på læben, så de er bedre rustet til sygdomsforløbet på et hospital.

Klovneløbene arrangeres af frivillige, og løbet i Langeskov er arrangeret af niårige Lukas Lindevang, der gerne vil hjælpe børn, som ikke er i stand til at løbe.

- Jeg kan godt selv lide at løbe, og jeg tænkte, jeg kunne holde et klovneløb, for der er børn, der er syge, som ikke kan løbe. De keder sig. De synes ikke, det er sjovt, og de har det sjovest, når der er en klovn. Så vi samler penge ind til klovnene, der kan komme og underholde børnene, siger han.

Se optagelser fra søndagens klovneløb.
Fotograf: Mikkel Skov Svendsen