Nordea til eksamen i Kerteminde

Politikerne i Kerteminde skal nu drøfte, om Nordea fortsat skal være deres bank efter den store Panama skatte-skandale

Det er byrådsmedlem Jesper Hempler fra SF, der har taget sagen op. Han ønsker, at samarbejdet med Nordea skal drøftets på byrådsmødet 28. april.

- Den store skatteskandale, der for nyligt har afsløret Panama som globalt centrum for massiv skatteunddragelse, så nok engang fast, at skattespekulationer er en alvorlig trussel mod velfærdstaternes økonomi, står der i dagsordenen fra Kerteminde Byråd.

I byrådets dagsorden står der, at det blandt andet er kommet frem, at Nordea og Jyske Bank har hjulpet kunder med at unddrage sig skattebetaling.

Samarbejdet med Nordea vækker bekymring

Kertemindes investeringer håndteres i dag af netop Nordea Bank, og det bekymrer derfor  byrådsmedlem Jesper Hempler, SF. 

Jesper Hempler lægger derfor op til, at der skal udarbejdes et konkret forslag i forhold til udfordringen. 

I dagsordnen står blandt andet følgende punkter, der skal i politisk behandling:

  •  At Kerteminde Kommune undgår at handle, samarbejde og indgå kontrakter med firmaer, selskaber og organisationer, som unddrager sig skattebetaling.
  • At Kerteminde Kommune undgår at investere i selskaber, der benytter sig af eller bidrager til skatteunddragelse. 

Oversigt

    Oversigt