I det fynske folks tjeneste

Normering på plejecentre: - Man kan ikke have ansvar for flere borgere

Birkelund Plejecenter i Kerteminde Kommune er en af de bedst normerede plejecentre på Fyn. De ansatte mener ikke, at man bør have ansvar for flere beboere, end de selv har.

00:55

På Birkelund Plejecenter mener de ansatte, at de godt kan klare arbejdet ud fra de nuværende normeringer. Men de render ind i problemer, hvis de skal tage sig af flere beboere end de gør nu. Video: Arkiv / Jonas Mattsson

På Birkelund Plejecenter i Kerteminde Kommune har de ansatte ansvar for omkring 23 beboere hver om natten. Og ifølge sosu-assistent på netop Birkelund Plejecenter Karina Jarl Rasmussen kan og bør man som ansat ikke have ansvaret for flere beboere end det.

Man skal jo stadig kunne være der for borgeren, de har også brug for pleje og omsorg om natten

Karina Jarl Rasmussen, Sosu-assistent Birkelund Plejecenter

- De steder, hvor der er flere borgere pr. ansat end her, kan der ikke være tid og overskud til at give dem det nærvær, som de også har brug for om natten, siger Karina Jarl Rasmussen.

Der er dog stor forskel på bemandingen på landets plejehjem - særligt om natten. Det viser en ny undersøgelse foretaget af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Læs også Find din kommune: Ny undersøgelse kortlægger bemanding på plejehjem

Også på Fyn er der store forskelle kommunerne imellem. I Nyborg Kommune og i Assens Kommune, skal de ansatte tage sig af omkring 28 plejehjemsbeboere på en nattevagt, mens de i Nordfyns Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har cirka 18 beboere pr. ansat.

Den laveste normering i nattetimerne på Fyn er i Kerteminde Kommune, hvor der er 17,3 beboere til hver ansat.

Nogle nætter er travlere end andre

Derfor har der også været nogle dage, hvor der ikke har været rent tøj til personalet, fordi nattevagten ikke har kunne nå det

Karina Jarl Rasmussen, Sosu-assistent Birkelund Plejecenter

Birkelund Plejecenter befinder sig i netop Fyns bedst normerede kommune - nemlig Kertemine Kommune. De har en normering på omkring 23 beboere pr. ansat i nattetimerne.

Karina Jarl Rasmussen fortæller, at de ansatte godt kan nå det, de skal, men at de nogle nætter stadig har travlt.

Læs også Fokus på bæredygtighed: Fynsk folkeskole er helt særlig

- Jeg har faktsik prøvet en nat, hvor jeg gik hjem og ikke havde haft tid til at spise min madpakke, fordi der havde været noget hele tiden. I sådan nogle situationer prioriterer vi borgerne, siger hun.

Ud over at skulle stå til rådighed for borgerne, så har nattevagterne på Birkelund Plejecenter også andre arbejdsopgaver. Blandt andet står nattevagterne for at vaske personalets arbejdstøj, så der er rent tøj til de ansatte, der møder ind dagen efter.

Giver sig tid til nærvær

På nætter, hvor der er ekstra travlt, kan det være svært for nattevagterne at nå alle arbejdsopgaverne.

- I løbet af en nattevagt har vi altid borgerne i fokus. Derfor har der også været nogle dage, hvor der ikke har været rent tøj til personalet, fordi nattevagten ikke har kunnet nå det, siger Karina Jarl Rasmussen og fortsætter:

Med undersøgelsen fra VIVE kan vi konstatere, at selvom alle kommuner har fået tilført ekstra økonomi til ældreområdet, så har det ikke generelt ført til bedre normeringer

Ældre Sagen

- Vi giver os tid til at være nærværende i løbet af en nattevagt.

På grund af de travle nætter, der en gang imellem forekommer, har Karina Jarl Rasmussen også svært ved at forestille sig, at man som ansat kan have ansvar for flere beboere, end de har på Birkelund Plejecenter.

- Man skal jo stadig kunne være der for borgeren, de har også brug for pleje og omsorg om natten, siger hun.

Varierede normeringer er kritsabelt

Den nye undersøgelse foretaget af VIVE har fået Ældre Sagen til at reagere. Her mener man, at antallet af beboere, en nattevagt har ansvaret for, er stærkt kritisabelt.

- Mangel på tid og medarbejdere er to meget væsentlige årsager til mistrivsel hos beboerne på landets plejehjem. Mangel på hænder betyder nemlig, at det ikke altid er muligt at yde en værdig pleje og omsorg, skriver Ældre Sagen i en pressemeddelelse.

Læs også Ny opgørelse: Så længe er de fynske kommuner om at give byggetilladelser

I perioden fra 2017 til 2019 har kommunerne fået flere penge til plejehjemmene. Det årlige beløb på 380 millioner kroner, som først blev fastsat i finansloven for 2017, blev først givet via en pulje. Fra 2019 har hver enkelt kommune fået pengene via bloktilskuddet.

Derudover blev der i 2018 afsat 500 millioner kroner om året fra 2018 til 2021 til bedre bemanding for både hjemmepleje og på plejehjem. Året efter blev der afsat 400 millioner kroner til at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod og selvmord blandt ældre.

- Med undersøgelsen fra VIVE kan vi konstatere, at selvom alle kommuner har fået tilført ekstra økonomi til ældreområdet, så har det ikke generelt ført til bedre normeringer – og det er heller ikke lykkedes at få gjort op med de markante forskelle på landsplan, skriver Ældre Sagen.