Nye kræfter bag redningsplan for højskole

En gruppe borgere i Kerteminde vil redde den lokale højskole. I al hemmelighed arbejder de på en redningsplan.

De otte borgere vil i følge Fyens Stiftstidende forsøge at etablere kursus- og konferencecenter i bygningerne. De vil også fastholde de kulturelle arrangementer. Alt sammen for at undgå det værste scenarie for dem - nemlig at bygningerne skal laves om til boliger.

Et af gruppens medlemmer Palle Aarslev siger, at de forventer at aflevere et færdigt projektforslag senest d. 12. marts.

Kerteminde Højskole lukkede i september sidste år.

Oversigt

    Oversigt