Nyt ungdomsparti i Kerteminde

SF rider for øjeblikket på en bølge af succes, og nu stifter de unge i Kerteminde en ungdomsafdeling.

SFU holder i aften stiftende generalforsamling, men har hele dagen været på gaden for at sætte fokus på miljøet, som er noget af det de lægger mest vægt på.
 
- Bruger vi uhæmmet af naturens ressourcer og sviner miljøet til, ødelægger vi vores fælles fremtid, skriver de på deres hjemmeside.

På gaden for at samle skrald

I dag er de unge på gaden for at sætte fokus på netop miljøet. De går gennem byen for at samle skrald op, som er blevet smidt på gaden.  
 
- Folk kan komme forbi og få en snak om vores holdninger og synspunkter, og hvis det lykkedes dem rent faktisk at ramme skraldespanden, er der også en lille belønning, siger Jeppe Sand fra SFU Kerteminde.

SFU Kertemindes hjemmeside

Oversigt

    Oversigt