Øvelse blev øjenåbner

En rendegraver ramte tirsdag en gasledning og en større eksplosion kvæstede snesevis af mennesker på Stok Emballage i Langeskov. Det var kun en øvelse, men med et stort element af alvor.

Udover politi, sundheds- og redningsberedskab og andre aktører i den slags øvelser deltog også virksomheden, Stok Emballage.

Og for dem blev det noget af en øjenåbner:

- Vi skulle for eksempel lave en liste over pårørende, så vi kunne få kontakt med pårørende til kvæstede, sagde Martin Frederiksen, direktør på Stok Emballage i Langeskov.

- Der vil helt sikkert komme mange tanker efter det her. Det er lykkedes at gøre det temmelig virkelighedsnært, tilføjede direktøren.

Oversigt

    Oversigt