Påsat brand i Kerteminde

Nyborg Politi efterlyser vidner, der har set noget mistænkeligt i forbindelse med en påsat brand i flere containere i Kerteminde natten til torsdag.

Klokken 02 natten til torsdag udbrændte to containere totalt og et træskur ved siden af blev beskadiget, da en eller flere ukendte gerningsmænd satte ild til en container på I. A. Larsens Vej i Kerteminde.

Nyborg Politi fandt emballage til brændbart væske på stedet.

- Vi er derfor ikke i tvivl om, at branden er påsat. Og da der er beboelse lige ved siden af kunne det jo have været gået galt, fortæller vagthavende ved Nyborg Politi.

Eventuelle vidner kan kontakte Nyborg Politi på 65 31 14 48.

Oversigt

    Oversigt