Politiet tiltaler fynsk hobbyavler

Den hobbyhønseavler i Hundslev på Østfyn, der i maj fik fugleinfluenza i sin besætning, kan nu se frem til en retssag, fordi han overtrådte reglerne.

Politiet i Kerteminde har efter en afhøring besluttet at rejse tiltale mod manden med krav om bødestraf, oplyser politiassistent Ove Hedemark.
Hobbyavleren havde ikke overholdt reglerne om overdækning over sine fugle. Han havde heller ikke ladet sig registrere som hobbyavler, og endelig overtrådte han reglerne om straks at kontakte dyrlægen eller fødevaremyndighederne, da hans dyr blev syge.

Sagen kommer formentlig for retten i Kerteminde i løbet af nogle måneder. Udbruddet i Hundslev var det første fund af sygdommen i en besætning i Danmark.
 /ritzau/

Oversigt

    Oversigt