Politiet undrer sig: Bil fundet udbrændt i skov

Tidligt tirsdag morgen modtog Fyns Politi en anmeldelse om en udbrændt Golf på Sibiriensvej på det østlige Fyn.

En udbrændt bil skaber forundring hos Fyns Politi.

Tidligt tirsdag morgen fik politiet en anmeldelse om en bil, der i løbet af natten var brændt fuldstændig ud. Bilen blev fundet på Sibiriensvej ved Revninge på det østlige Fyn.

quote Det virker sådan lidt mistænkeligt

Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi

Senere undersøgelser af bilen har vist, at der er tale om en Golf, 1.9 GTD. 

Bilen er fundet ude i en skov, og Fyns Politi har intet hørt fra ejeren af bilen.

- Det virker sådan lidt mistænkeligt, siger Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi.

Søger vidner

Vagtchefen undrer sig over, hvad der er foregået.

- Bilen står ude midt i en skov og er totalt udbrændt. Vi har endnu ikke noget bud på, hvad der er sket - eller hvorfor, siger Kenneth Taanquist.

Fordi politiet fortsat er på bar bund i efterforskningen af sagen, vil de meget gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har set eller hørt noget i området i løbet af natten. 

- Hvis nogen har nogen set noget i løbet af natten, hører vi meget gerne fra dem, siger Kenneth Taanquist.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt