På Nordstranden i Kerteminde spilles der semifinale i DM i Beachvolley.
Line Trans Hansen fra Odense Beachvolley Klub er med og klar til at drille de store i finalen, hvis hun og makkeren kvalificerer sig.
- Det kunne være helt fantastisk at komme dertil, griner hun.
Selvom dagens turnering er vigtig - drømmer flere spillere om en dag at kunne tage skridtet videre. Og så hele vejen til OL.
- Det kunne helt sikkert være drømmen. Det er alle idrætsudøveres drøm. Men Danmark har kæmpe begrænsninger i forhold til miljø og kultur inden for den her sport (beachvolley red.). Men vi kæmper bravt. Vi har været til OL-kval - og vi skal nok blive ved med at kæmpe.
- Jeg er nødt til at være optimistisk. Vi er nødt til at bære den her sport frem og få folk til at tro på, at det kan lykkedes. Så selvfølgelig tror jeg på det.