Se hele debatten: Lejere ladt i stikken i Langeskov - sådan er du stillet som lejer

Hvordan undgår man som lejer at blive snydt af sin udlejer? Og hvad må en udlejer egentlig? TV 2 Fyn debatterer og besvarer fynboernes spørgsmål.

Simone Agerholm fra Langeskov lægger terrasse og stue til debatten om lejeres rettigheder. 

Det er nemlig hendes historie, der sidste uge startede TV 2 Fyns dækning af lejeres rettigheder. Hun bor i en lejlighed i Langeskovs tidligere rådhus. 

- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, siger hun.

En lejlighed, der allerede ved indflytningen gav hende ondt i maven, for ud over, at lejligheden var møgbeskidt, da hun overtog den, var den nemlig også fuld af byggesjusk. 

Siden har hun kæmpet en ulige kamp med sin udlejer for at få skaderne udbedret. 

På besøg i Simones stue er også tre lejere fra det odenseanske seniorbofællesskab, Tekstilgangen, som TV 2 Fyn omtalte i går. Her blev de ældre beboere lovet adgang til et "lunt" fællesområde, men de 600 kvadratmetre tidligere fabrikshal er uopvarmede, og derfor i følge de fremmødte lejere umuligt at dyrke socialt fællesskab i her om vinteren. 

Til at besvare lejernes og andre fynboers spørgsmål, har Signe Ryge på terrassen selskab af et panel bestående af eksperter i lejeres og udlejeres rettigheder, samt Stine Petersen, der bor til leje i Aarhus, og længe har kæmpet med sin udlejer. Hun har sågar haft foretræde for Folketingets boligudvalg, hvor hun talte lejernes sag. 

Se hele debatten her: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt