Skuffede Lindøarbejdere

For halvandet år siden stod politikerne klar med løfter om omskoling og efteruddannelse, men de samme politikere er løbet fra ansvaret, siger skuffede Lindøarbejdere.  

Vil ikke hjælpe os

Nu forsøger Lindøarbejderne at råbe politikerne op og få dem til at indfri løfterne.
Der er indkaldt ialt otte møder med fynske politikere i løbet af foråret.
Idag var Jane Heitmann, folketingskandidat for Venstre, skydeskive  for værtsarbejdernes utilfredshed. Men det gave ikke meget håb.
- De borgerlige vil ikke være med til at hjælpe lønmodtagerne til at få mere efteruddannelse eller komme i arbejde. De mener, det er er os som bliver fyret, som skal være med til at betale gildet, sagde rørmontør Jørgen Olsen efter mødet. 
 

Venter på EU-penge

Lindøarbejderne har det seneste halve år ventet på penge fra EU. Ialt 95 millioner kroner til omskoling og efteruddannelse.
Pengene er endnu ikke bevilget på grund af langsommelighed i EU-systemet.
- Lad dog staten lægge ud, mens vi venter på pengene. Det er jo staten, der søger EU på kommunens og regionensvegne, lyder det fra Per Andersen, Fællestillidsmand på Lindø-værftet.
Men penge løser ikke det hele, mener Jane Heitmann,folketingskandidat for Venstre
- Det handler også om at tænke anderledes. Om ikke hele tiden spørge om, hvad kommunen kan gøre for mig, men også hvad jeg kan gøre for at bidrage til fællesskabet, lød det blandt andet fra Jane Heitmann,

Oversigt

    Oversigt