Stjal påhængsmotor fra redningsbåd

Da tyve i sidste uge stjal adskillige påhængsmotorer fra motorbåde i Kerteminde, gik det også ud over Trygfonden Kystlivredning, der havde en redningsbåd liggende på Nordstranden.

Det kan koste liv, advarer Trygfonden, som blandt andet også står for livreddertårne på de danske strande.

Hvert minut har betydning

- Hvis en badegæst får hjertestop ude i vandet, så er det helt afgørende, at vi kan få ham på land hurtigt. Faktisk falder chancen for overlevelse med 10 procent for hvert minut, der går, inden man påbegynder hjerte-lungeredning, så det er afgørende, at vores redningsbåd er fuldt operationel, siger Anders Myrhøj, der er driftsleder i Trygfonden Kyslivredning.

Sikekrheden skærpet

Påhængsmotoren i Kerteminde er erstattet, og sikkerheden omkring fondens redningsudstyr er blevet skærpet.

I løbet af den seneste måned har livreddere udført seks livredende aktioner.
I 2010 udførte Trygfonden Kystlivredning i alt 37 livredninger.