Uden mad og drikke i sportshallerne

Cafeteriaerne i sportshallerne i Kerteminde og Langeskov står tomme og aflåste, mens et konsulentfirma forgæves leder efter en forpagter.

Klubberne klager nu deres nød, og nu vil borgmester Palle Hansborg-Sørensen, Soc. Dem., have gang i pomfritterne og pølserne igen.

Politikerne har ellers bedt forvaltningen om at finde en forpagter, der kan styre alle tre haller samtidig.

Målet var at afskaffe den gammeldags forpagtertype, for at få en klar adskillelse mellem cafeteriaets økonomi og det kommunale tilskud til klubberne.

Men det kan ikke lade sig gøre, mener de radikale i Kerteminde.

- Almindelig deltagelse i det frivillige foreningsliv er grundlag nok til at kende cafeteriaernes betydning som samlingspunkt i foreningslivet sociale liv, og at engagement, lokal identitet og lyst er kraften der i virkeligheden driver et halcafeteria, siger Michael Gravesen, formand, Det Radikale Venstre i Kerteminde.

Og borgmester Palle Hansborg-Sørensen, Soc. Dem., erkender at planen har slået fejl.

- En cafeteriabestyrer er en integreret del af klublivet i en hal og derfor kan de ikke styre flere haller samtidig, det må vi erkende siger Kertemindes borgmester Palle Hansborg-Sørensen.

Palle Hansborg-Sørensen vil derfor nu arbejde på at skaffe politisk flertal for en ny og mere hensigtsmæssig ordning.

Oversigt

    Oversigt