I det fynske folks tjeneste

Uimodståeligt tilbud: Elendig ejendom til salg!

"Elendig ejendom i naturskønne omgivelser". Sådan lyder det helt unikke og særprægede slagtilbud i en annonce fra Home i Kerteminde. Og den alternative annonce ser ud til at have båret frugt.

1 af 3

"Boligen er fra 1877 og fremtræder i utrolig ringe stand. Huset er fuldstændig ubeboeligt og kræver en eller flere personer med hænderne godt skruet på. Alternativt er, at starte helt fra bunden".

Der bliver ikke pyntet på noget som helst i annoncen for boligen, der ligger på Odensevej i Kerteminde. Den har ligget på nettet i nu 9 dage og kan købes for 99.000 kroner.

- Det har givet en del opmærksomhed, og det er vel også det, det drejer sig om, griner Jørgen Lausen, der er ejendomsmægler og indehaver af Home Kerteminde-Munkebo.

Jørgen Laursen kan desuden afsløre, at der allerede er sendt tre købstilbud af sted til sælger.

- Jamen huset er så godt som solgt, siger den fynske ejendomsmægler, som ikke lægger skjul på, at huset nok er mest til nedrivning.

Den alternative annonce lokker desuden med tilgroet have. Til gengæld ligger ejendommen på en stor, naturskøn grund på 2400 m2.

Se hele annoncen her