Vilde marsvin med i banebrydende forsøg: Menneskeskabt støj forstyrrer hvalernes hørelse

I et nyt forsøg sætter forskere en datalogger på vilde marsvin for at registrere deres hørelse.

Vilde marsvin bliver centrum i et nyt forskningsprojekt, som skal skaffe unik viden om havdyrenes hørelse.

Et projekt, der kan være med til at besvare spørgsmål, man tidligere ikke kunne få svar på, siger forsker.

- En af de helt konkrete ting, som det her projekt kan vise os, er, hvordan marsvinene reagerer på menneskeskabt støj. Vi er jo meget bekymrede for, hvordan det påvirker dyrene, når der rejses havvindmøller eksempelvis, siger lektor på Syddansk Universitet Magnus Wahlberg til TV 2 Fyn.

Forsøget, der laves af Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde, har tidligere været lavet på dyr i fangenskab og skal nu ud i den virkelige verden og samle vigtig viden.

Magnus Wahlberg fortæller, at apparatet, som skal sidde på de små hvaler, er på størrelse med en mobiltelefon.

Forskerne vil udnytte den situation, som opstår flere gange om året, hvor man hjælper marsvin ud af fiskernes bundgarn. Her skal man bruge anledningen til at fæstne anordningen.

Marsvinebestanden er truet, og derfor er alle oplysninger, man kan samle, kærkommen.
Marsvinebestanden er truet, og derfor er alle oplysninger, man kan samle, kærkommen.

Lektoren forklarer, hvordan man helt konkret sætter dataloggeren på marsvinet. Det sker, når fiskerne ringer og beder om hjælp til at få marsvin ud af deres net.

- Så ringer de til os, og så rykker vi ud i en fart og får marsvinet op i båden. Et marsvin er cirka halvanden meter lang og vejer 50 kilo, så det er som et lille menneske. Normalt er de forbavsende rolige. Det tager 5-10 minutter at sætte udstyret på, inden vi sætter marsvinet ud igen, siger Magnus Wahlberg, der er leder af projektet.

Dataloggeren er lavet til at sidde fast med sugekopper og falde af efter et døgn. Derefter samles apparatet op og tappes for data.

Store protester

Tidligere i år var der store protester mod Fjord&Bælt, som har tre marsvin i fangeskab.

Men professor Magnus Wahlberg påpeger, at det netop er forsøgene i fangeskab, som har gjort, at man nu kan arbejde videre i det vilde.

- Det her havde aldrig kunnet gå uden de erfaringer, vi har gjort os i fangenskab. Nu kan vi arbejde mod at sikre dyr i det vilde bedre forhold, hvilket jo er noget af det, vi kæmper for.

- Jeg håber virkelig ikke, at det her afføder nogen protester, men man ved jo aldrig. Det her er netop det, dyreaktivisterne gerne vil have, vi gør mere af. Arbejder med dyrene i det fri.

Efter Magnus Wahlberg og forskerholdet har undersøgt de danske marsvin skal de til USA og undersøge delfiner med samme teknik.

Håber er også, at man med tiden kan måle hvalers hørelse.

Og selvom det ligger langt ude i fremtiden, og mange forsøg skal gå rigtigt, så vil Magnus Wahlberg heller ikke udelukke, at de forsøg, de laver nu, kan give viden, så man kan bedre behandling af høretab hos mennesker.

Dataloggeren og dens to måleelektroder sidder fast med sugekopper på marsvinets glatte hud. Elektroderne registrerer de impulser, der går gennem marsvinets hjernestamme, når hørenerven opfanger, fortolker og sender lydsignaler videre. Det er samme teknologi, der anvendes, når man tager et audiogram på nyfødte børn for at teste deres hørelse. Efter et døgns tid falder måleinstrumentet af marsvinet, så forskerne kan finde det igen og analysere de unikke data.