Debatmøde: Investér i land eller by?

Der skal bruges flere penge i landsbyerne i Middelfart Kommune for at gøre dem mere attraktive at bo i. Det mener John Jørgensen, der er formand for Nørre Aaby lokaludvalg. Spidskandidaterne til kommunalvalget debatterer torsdag, og pengefordelingen er på dagsordenen.

Middelfart Kommune skal bruge flere penge i landområderne. Det skal gøres for at holde på beboerne i landsbyerne og for at lokke flere til. Det mener i hvert fald John Jørgensen, der er formand for Nørre Aaby Lokaludvalg. En af de ting, han håber, der vil blive brugt penge på, er at gøre Nørre Aaby Station til en kulturstation. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man skal gøre det attraktivt at bo i landområderne, så den der tilflytning til byerne bliver stoppet. Nørre Aaby er en fantastisk god by, men den bliver endnu bedre, hvis den får et sted, hvor borgerne kan samles og lave frivillige aktiviteter, siger han. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvordan kommunen fordeler pengene mellem land og by er et af de emner, der bliver gået til bunds i, når TV 2 /Fyn holder debatmøde på Middelfart Gymnasium. Samtlige spidskandidater vil være til stede, og et af de øvrige emner, der er til debat, er, hvordan jobcentret håndterer ledige.

Politiker: Sats ét sted

Idéen om at gøre stationen i Nørre Aaby til en kulturstation vækker interesse hos Venstres spidskandidat i kommunen, Regitze Tilma(V). 

- Jeg synes, det er et spændende forslag. For det er helt sikkert synd, at sådan en gammel bygning står og forfalder, siger hun.

Hun har for nylig besøgt lokaludvalget i Nørre Aaby og er blevet informeret om deres ønsker for byen. Hun mener dog, at der skal findes fælles fodslag, inden man går videre med planerne om en kulturstation.  

- Jeg kunne godt tænke mig, at man i Nørre Aaby havde en proces, hvor man kiggede på, hvor det er man ønsker den fælles udvikling. Man har jo mange idéer om, hvor man kan lave samlingspunkter i byen, men man skal passe på, man ikke får for mange samlingssteder, siger hun. 

Regitze Tilma mener, at for mange samlingspunkter i byen kan have den modsatte effekt af, hvad man ønsker. 

- Et samlingssted skal gerne have en samlende effekt, og jeg tror, hvis man får for mange, så kommer folk til at være tilknyttet hver deres, så man får en masse subkulturer, hvor folk samles, siger hun.

Mikke Dragmose-Hansen er spidskandidat for SF i Middelfart Kommune, og han er ikke afvisende over for en kulturstation. Han mener ligeledes, at der skal være mere enighed, inden man går videre med idéen.

- Jeg synes, man i Nørre Aaby skal kigge på, hvor det præcist er, man gerne vil satse, inden kommunen eventuelt går ind og opkøber noget, siger han. 

Kom til debatmøde i Middelfart

 

 

Oversigt

    Oversigt