Debatmøde: Lad udlændinge købe sommerhuse i Danmark

Spidskandidaterne i Langeland Kommune mødes til debat på tirsdag kl. 17:30. Der skal blandt andet debatteres sommerhussalg, bosætning og gratis busskørsel.

Den langelandske ejendomsmægler Frede Volf Sørensen har engang solgt 71 grunde på en weekend. Det er længe siden, og der er ikke længere samme salg i husene på Langeland.

Nu tager det ofte mere end et halvt år at sælge et sommerhus på øen, og blandt andet derfor mener Frede Volf Sørensen, at udlændinge skal have lov at købe sommerhuse i Danmark. Det er et af de emner, der bliver debatteret, når TV 2/Fyn afholder debatmøde på Langeland kl. 17.30 den 7. november på Ørstedskolen, H.C. Ørstedvej 10 i Rudkøbing. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frede Volf Sørensen foreslår, at Langeland Kommune bliver en testkommune, hvor man i fem år skal kunne købe sommerhus som udlænding.

- Hvis de fik lov at købe et af gangen - sådan er det for øvrigt også for danskere i dag, som kun må eje to sommerhuse ad gangen - så kunne man lave en prøveballon og se hvor "galt" det gik. Det ville jeg synes ville være udmærket, siger han. 

Ejer man som dansker mere end to sommerhuse og vil leje dem ud, så skal det godkendes som erhvervsmæssig udlejning. 

Venstre og Radikale er for, DF er imod

Idéen om at sælge sommerhuse til udlændinge har været til debat i både Folketinget og på Langeland i længere tid. I kommunen er der opbakning fra blandt andre Venstres spidskandidat i kommunen, Jan Ole Jakobsen (V) og fra Radikale Venstres ditto, Agnete Fog. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes, det er interessant. Nu har jeg blaffet en del på Langeland, og nogle gange er jeg stødt på tyskere, der er kommet her i 40 år. Sådan nogle som dem kunne man jo godt tænke ville bo her halvdelen af året. Det ville da være bedre, end at de blev revet ned, siger hun.

Kim Welcher er spidskandidat for Dansk Folkeparti  på Langeland. Han er imod forslaget og mener, man risikerer, at kun rige tyskere vil købe husene, og at de ikke vil leje dem ud. Derfor frygter han, at Langeland kan miste turisme på at åbne op for at udlændinge kan købe sommerhuse i Danmark.

- Det vil være som at tisse i bukserne. Det er ikke nogen grund til sådan en katastrofemanøvre på et tidspunkt, hvor udviklingen på Langeland faktisk er vendt. Der kommer flere tilflyttere, og der kommer flere børn i skolerne. Langeland ville blive en ferieø, og konsekvensen ville være, at de lokale langelændere til sidst ikke har råd til at bo på øen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den bekymring deler Agnete Fog dog ikke. 

- Det skulle selvfølgelig være nogen med hjertet på Langeland. Vi kan jo stille kriterierne, så det ikke er spekulanter, der kommer ind og køber det hele, siger hun.

At tillade udlændinge at købe sommerhuse i Danmark ville kræve lovgivning fra Folketinget. Noget som regeringen lagde op til i deres regeringsgrundlag i 2016. Konkret ville man "undersøge mulighederne for forsøgsvist at undtage særligt udvalgte områder." Både DF og Socialdemokratiet er dog imod. 

 

Oversigt

    Oversigt