Næsten to ud af tre - eller 63 procent - af sosu-ansatte, pedeller og pædagogmedhjælpere i det offentlige kigger på normeringen på deres arbejdsplads, når de stemmer til kommunalvalget den 21. november. Det skriver Fagbladet FOA.
35 procent er endda ’i høj grad’ påvirket af normeringerne, når de stemmer. 14 procent svarer, at de ikke lader sig påvirke i stemmeboksen. Det viser en medlemsundersøgelse fra FOA, som lidt over 4.000 har besvaret.
Mogens Jørgensen, der er teknisk serviceleder på en skole i Kerteminde, plejede at stemme på de samme, men det gør han ikke mere.
- Jeg er ikke så loyal mere, som jeg har været, men ser på, om partiet lægger stemmer til forringelser, der har indflydelse på mit arbejde, siger han.
Ida Hammer Ludvigsen, der er social- og sundhedsassistent på et plejecenter i Aalborg, tænker også mere over, hvor hun sætter krydset.
- Efter vi var igennem en fyringsrunde for nogle år siden, er jeg blevet mere bevidst om, hvad pengene går til, siger hun.
Ifølge valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet viser undersøgelser, at offentligt ansatte er mest flittige ved stemmeurnerne. I gennemsnit stemmer offentligt ansatte 11-12 procentpoint mere end privatansatte. Desuden stemmer kvinder mere end mænd.
At de offentligt ansatte er meget aktive gør, at politikerne bør sikre sig, at det er en gruppe, man ikke overser, siger Kasper Møller Hansen og kalder de offentligt ansatte en ’magtfuld vælgergruppe’.
Ansatte på et kommunalt plejehjem eller i en daginstitution stemmer i realiteten på deres arbejdsgiver.
- Offentligt ansatte kan godt se, at ’det her valg er endnu vigtigere for mig: Jeg arbejder med det til daglig, det er min kommune’, og i sidste ende er det dem, der beslutter, hvor mange penge plejehjemmet skal have, siger Kasper Møller Hansen.
