Hvem skal være borgmester i Kerteminde: - Mig selv, sagde hunden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Efter tre ugers valgkamp i Kerteminde er vælgerne ikke blevet væsentlig meget klogere på, hvad politikerne i Kerteminde vil de næste fire år. Og det er helt åbent, hvem der skal være borgmester.
Hvem skal være borgmester i Kerteminde efter valget tirsdag den 21. november?
Hvis det var et spørgsmål i Hans Pilgaards quiz-program "Hvem vil være millionær?", var spørgsmålet til én million kroner.
Og når man stiller partiernes spidskandidater det samme spørgsmål, er svaret samstemmende:
- Det skal jeg!
Det skal de svare. Og mange af spidskandidaterne mener det også – lige nu i hvert fald.
Storbonden mod skolelæreren
Kampen om borgmesterkæden i Kerteminde står mellem Kertemindes nuværende venstre-borgmester Hans Luunbjerg og den socialdemokratiske udfordrer Kasper Olesen.
I Kerteminde står kampen om borgmesterposten mellem storbonden og skolelæreren. Den erfarne mod det friske pust. På den ene side er den nuværende borgmester Hans Lunnbjerg fra Venstre mens udfordreren er Kasper Olesen fra Socialdemokraterne.
Hans Luunbjerg bor på godset Kejrup lige uden for Kerteminde, men den 46-årige venstremand kalder sig ikke godsejer af den grund. Han er landmand og kandidat for partiet Venstre.
Ved valget i 2013 blev han borgmester efter, at Sonja Rasmussen måtte smide håndklædet i ringen, til trods for at hun blev en af valget helt store stemmeslugere i Kerteminde.
Hans Luunbjergs vej til borgmesterposten har været lang. Han stillede første gang op til byrådet i Kerteminde i 2001, men uden at blive valgt. Han blev først valgt ind i byrådet ved kommunalvalget i 2005, og blev altså borgmester otte år senere ved valget i 2013.
Vokset op med politik
Mens Hans Luunbjerg gerne vil genvinde borgmesterkæden, så bejler socialdemokraternes spidskandidat også til posten som førstemand i den østfynske købstad. Socialdemokraternes spidskandidat er den 43-årige læreruddannede Kasper Ejsing Olesen. Til daglig arbejder Kasper Ejsing Olesen som projektleder på "Plads for alle", der er et fritidsprojekt, der er målrettet mod børn og unge fra udsatte familier. "Plads til alle" er et samarbejde mellem Kerteminde Kommune, Red Barnet og foreningerne i kommunen.
Kasper Ejsing Olesen har haft politik tæt inde på livet. Han er søn af det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem Bente Østerbye Olesen, men har selv kun været med i partiet i fire år. Kasper Olesen valgte at melde sig ind i Socialdemokratet i maj 2013. Samme år blev han valgt til byrådet med 286 personlige stemmer, og er i dag formand for Børn- og Ungeudvalget.
Kasper Olesen blev valgt til spidskandidat for Socialdemokratiet i november 2015 og der er store forhåbninger til, at han kan skaffe borgmesterkæden på socialdemokratiske hænder igen. Ikke siden Palle Hansborg-Sørensen i 2006 blev den første borgmester i den nye Kerteminde Kommune, har borgmesterposten været på socialdemokratiske hænder. Ved valget i 2009 blev socialdemokraterne snydt af partifællen Sonja Rasmussen, der blev gjort til borgmester med Venstres stemmer, og ved valget i 2013 var det payback-time. På trods af Sonja Rasmussens gode personlige valg, gik socialdemokraterne sammen med Venstre og gjorde Hans Luunbjerg til borgmester.
Når man beder Hans Luunbjerg komme med et skudsmål af den socialdemokratiske udforer, så er det også den manglende erfaring, der bliver lagt vægt på.
- Jeg kender Kasper som en god samarbejdspartner igennem denne valgperiode. Kasper har som udvalgsformand for Børn og Skoleområdet fået god erfaring og stået i spidsen for et område der er fokus og interesse for. Det giver til tider udfordringer og kræver, at man indtager nogle standpunkter og tør stå ved dem. Den opgave kan af og til være svær, men den kommer med erfaringen, og den har Kasper ikke så meget af endnu, lyder vurderingen fra Kertemindes nuværende borgmester, Hans Luunbjerg.
Udfordreren til borgmesterposten, Kasper Olesen, mener omvendt, at den nuværende borgmester Hans Luunbjerg har gode hensigter, men at borgmesteren har hoppet fra tue til tue de seneste fire år.
- Hans Luunbjerg har nu i fire år stået i spidsen for Kerteminde kommune uden en plan, uden en vision, men dog med gode hensigter. Det har gjort, at kommunen har kørt slingrekurs, da hver eneste sag har resulteteret i åbne slagsmål, forklarer Kasper Olesen i sin karakteristik af Venstre-borgmesteren Hans Luunbjerg.
Hvor går stemmerne hen?
Ved seneste valg fik Socialdemokratiet 25,4 procent af stemmerne i Kerteminde, det er lidt over ti procentpoint mere end Venstre, og tilsammen er rød blok større end blå blok. Nu hvor den tidligere borgmester Sonja Rasmussen fra Borgerlisten ikke genopstiller, er det særdeles interessant, hvor Borgerlistens omkring 21 procent af stemmerne havner. Det er nemlig de løse stemmer, der kan afgøre, hvem af de to kandidater, der løber med borgmesterposten.
Fakta:
Hans Luunbjerg er 46 år, gift og far til to. Fik 650 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2013.
Kasper Olesen er 43 år, skilt og har tre børn. Fik 286 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2013
Men når de går i forhandlingslokalerne i Kertemindehallen i løbet af tirsdag aften, når stemmerne fra Kerteminde Kommunes seks valgsteder er talt op, har spidskandidaterne formentlig mere fokus på, hvor de finder størst indflydelse, end at de nødvendigvis selv skal have borgmesterkæden om halsen.
- Man kunne godt forestille sig en konstituering over midten rent politisk, men spørgsmålet om, hvem der skal bære kæden, gør den forhandling vanskelig, da både Socialdemokratiet og Venstre gerne vil indtage borgmesterkontoret, siger Jakob Risbro, der er samfundsredaktør på TV 2/Fyn.
Lige nu – dagen før valget – er det i hvert fald stadig noget uklart, hvem der egentlig peger på hvem.
Borgmester i modvind
Til gengæld står det efterhånden klart, hvilke partier og kandidater der ikke vil hjælpe den nuværende borgmester, Hans Luunbjerg, med four more years på borgmesterkontoret.
Dansk Folkepartis spidskandidat, Knud Ahrnkiel, er den, der har været mest klar i mælet om, at han i hvert fald ikke kommer til at pege på den siddende borgmester.
- Hvis jeg ikke kan blive borgmester, så kigger vi på et alternativ. Men det er helt sikkert, at vi ikke kommer til at pege på SF eller Venstre, siger Knud Ahrnkiel.
Og senest her i weekenden har Konservative meddelt, at partiet ikke vil pege på Venstre-borgmesteren. På trods af at partiet er i valgforbund med Venstre.
Hans Luunbjerg selv vurderer, at kampen om kæden er svær at spå om.
Overblik: Se debatten fra Kerteminde Kommune på to minutter
Kæmpevindmøller, velfærd og nyt rådhus var nogle af emnerne på debatmødet. Få overblikket på to minutter, og se runderne i fuld længde nederst.
Østfyns Produktionsskole i Marslev lagde lokaler til, da spidskandidaterne i Kerteminde Kommune onsdag aften diskuterede nogle af de vigtigste emner under TV 2/Fyns debatmøde.
I en række forskellige debatrunder kunne lokalpolitikerne diskutere vindenergi, kæmpevindmøller i Munkebo, velfærd, skoler, et nyt rådhus og havnen i Kerteminde.
Du kan se to minutters sammendrag fra debatmødet fra Kerteminde Kommune øverst i artiklen.
Debatmødet varede halvanden time, og du kan nederst i artiklen gå i dybden med de emner, der interesserer dig mest. Her kan du se debatrunderne i fuld længde.
Vil du gerne se, hvornår TV 2/Fyn sender fra din kommune, kan du få et overblik over, hvornår vi kommer på besøg her. Det er gratis at deltage - men kom i god tid.
Debatrunder fra Kerteminde
Debat om kæmpevindmøller:
Debat om velfærd og skoler:
Debat om nyt rådhus:
Debat om havnen i Kerteminde:
Debat om højvande:
Debat om borgmesterpost:
- Alt er meget åbent i Kerteminde, lyder analysen fra borgmesteren.
Gamle travere til debat
De seneste tre ugers valgkamp har en stor del af tiden handlet om gamle travere, som for eksempel debatten om de tre vindmøller, der skal sættes op i Munkebo. Et emne, der for så vidt er afsluttet, men som stadig har fyldt en del i valgkampen.
En sluse i Kerteminde og hvem der skal betale har også fået en tur i debatmøllen under valgkampen i Kerteminde Kommune.
- Det er meget de samme temaer, der er gået igen, siger Sanne Stemann Knudsen, der er spidskandidat for Radikale Venstre.
Én lærer til 60 elever
- I læserbrevsspalterne og på debatmøderne er det de samme teamer, der er gået igen. Men også velfærdspørgsmålet har fået en fremtrædende rolle i debatten, siger Jakob Risbro.
Én lærer til 60 elever er dybt pinligt
Voldsomme besparelser på folkeskolerne i Kerteminde Kommune har betydet, at der i nogle tilfælde kun er én lærer til at undervise 60 elever ad gangen. Det er dybt pinligt og skal laves om, siger socialdemokraternes spidskandidat Kasper Ejsing Olesen.
Kerteminde Kommune fik afslag på sin ansøgning om ekstra penge fra puljen til vanskeligt stillede kommuner i år, og det har betydet, at velfærden har været under pres. Skoler og daginstitutioner er blandt andet blevet beskåret.
Kertemindes fællestillidsrepræsentant i Danmarks Lærerforening, Britt Bromark, forklarer, hvor presset Kerteminde Kommune har været de seneste år.
- Da vi kom tilbage til skolerne i august, var 17 stillinger nedlagt. Op til dette budgetår har der også været nedskæringer, så vi er ude i en situation, hvor cirka hver tiende lærerstilling er blevet nedlagt, siger Britt Bromark.
Én lærer til 60 elever
Konkret har det betydet, at der i nogle tilfælde er én lærer, der skal undervise op til 60 elever ad gangen, og det går ud over trivslen. Britt Bromark mener, at der er brug for flere ressourcer til at dække elevernes skoledage.
Spidskandidat Hans Luunbjerg (V) erkender, at kommunen har været nødt til at lave besparelser i skolerne i denne valgperiode, og også i den forrige, men han mener ikke, kommunen kunne have ageret anderledes.
- Det er bare sådan, at i Kerteminde Kommune har 1042 millioner kroner at lave service for, og vi bruger dem alle sammen. Vi kan sagtens diskutere, om vi skal prioritere om, for det er det valg, vi har. Skal vi prioritere flere penge til skolerne, så er der bare andre steder, hvor vi skal bruge færre penge, siger Hans Luunbjerg.
Mulighederne skal afsøges
SFs spidskandidat Jesper Hempler mener, at man bliver nødt til at se på, hvordan man kan finde ekstra penge til skolerne.
- Vi er jo nødt til at se, hvad vi kan finde af muligheder. For mig at se er den vej, vi har prøvet at lægge i budgetforhandlingerne denne gang én af måderne. Altså lave en fladere organisationsstruktur, reducere i ledelseslagene, siger Jesper Hempler.
Dybt pinligt
Socialdemokraterne er ikke tilfreds med den nuværende skolestruktur, og spidskandidat Kasper Ejsing Olesen vil lave den om, hvis han bliver borgmester.
- Jeg synes, det er dybt pinligt, at vi har de forhold som Britt Bromark beskriver, og det er rigtigt, at vi har de forhold. Det er pinligt, at vi ikke kan sætte en lærer pr. klasse pr. time, og det skal vi have gjort op med. Under budgetforhandlingerne havde vi et spinkelt ønske om halvanden million kroner mere til skolerne allerede fra næste skoleår. Vi havde også finansieringen med, men det var der ikke opbakning til, siger Kasper Ejsing Olesen.
- Vi er desværre hoppet på en bølge, der hedder en kæmpe administration og store udgifter til konsulenter og rend mig et vist sted, og det er vi blevet enige om at stoppe, siger Knud Ahrnkiel, spidskandidat fra Dansk Folkeparti.
Knud Ahrnkiel skyder på den siddende borgmester, som han mener er ansvarlig for, at den store administration sluger ressourcerne til lærerne.
- Hver gang, vi har haft budgetforhandling, har jeg sagt om vi ikke skal skære ned på administrationen, fordi vi havde nogle andre ønsker. Det har han (Hans Luunbjerg, red.) ikke ville være med til. Han ville heller ikke være med til det denne gang, siger Knud Ahrnkiel.
Under en debat på TV 2/Fyn stod Britt Bromark, Kertemindes fællestillidsrepræsentant i Danmarks Lærerforening, frem og fortalte om forhold på skolerne i Kerteminde Kommune, hvor lærerne nogle gange skal undervise op til 60 elever på én gang.
- Dybt pinligt, kaldte Socialdemokratiets Kasper Olesen det, hvor borgmester Hans Luunbjerg var mere afdæmpet.
- Kerteminde Kommune har 1.042 millioner kroner at lave service for, og vi bruger dem alle sammen. Vi kan sagtens diskutere, om vi skal prioritere om, for det er det valg, vi har. Skal vi prioritere flere penge til skolerne, så er der bare andre steder, hvor vi skal bruge færre penge, siger Hans Luunbjerg.
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Et par andre landmænd har også bidraget med jord i området, og det samlede projekt har givet en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Genoplivningsråd advarer om grønne blink på førstehjælperes bil
Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler, skriver Beredskabsinfo.dk.
Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget. Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.
Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare. Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.
Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet "får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink".
Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk
Normalt skal man være opmærksomme på blå blink, der kommer fræsende i trafikken.
Men nu er der en ny farve på vejene, man skal være opmærksom på: Det grønne.
Det nye blink er til hjerteløbere, som med blinket på taget af bilen forhåbentlig kan komme nemmere og hurtigere frem i livreddende aktioner.
Med ordningen bliver mødt med skepsis hos Langelands Hjertestarterforening, hvor Henrik Schakow er formand. Hør ham sætte ord på det i videoen ovenover.
Det grønne blink er en forsøgsordning, som træder i kraft fra januar 2025.
Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink
Akuthjælperne på Langeland må i fremtiden køre med blå blink.
I dag var transportminister Thomas Danielsen (V) på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.
Færdselsstyrelsen har tidligere givet afslag på, at akuthjælperne må køre med udrykning, men med ministerens besøg er det nu lovligt.
- Jeg er kommet til at kigge på, hvordan vi har givet de her tilladelser, og der kan jeg konstatere, at det er for kompliceret, for bøvlet og for administrativt tungt. Derfor er jeg heller ikke færdig med at se på det her område endnu, siger Thomas Danielsen.
Det var sidste sommer, at Akuthjælperne fik afslag på at køre med udrykning i akuthjælpebilerne.
Afslaget fra Færdselsstyrelsen bundede i, at styrelsen ikke mente, det var forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden, men den argumentation forstod foreningens formand, Henrik Schakow, ikke noget af, da afslaget kom i sommer:
- Alle akuthjælperne har fået undervisning af politiet. De er derfor rustet til at kunne køre udrykning, forklarede han.
Det kommunale beredskab står over for "historisk store udfordringer", siger KL
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) står de enkelte kommuners beredskab over for ”historisk store udfordringer”, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, cybertrusler og andre kriser i samfundet.
Derfor bør Danmarks kommende beredskabsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg, ikke kun ruste statens beredskab til fremtidens mere vanskelige og komplekse samfundstrusler, men også kommunernes:
- Vores opfordring er klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber, lyder det fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der også er borgmester i Middelfart Kommune.
- Vi ved, hvad der er brug for
Baggrunden for fempunktsplanen er blandt andet, at det ifølge KL i 98 ud af 100 tilfælde er kommunernes beredskabspersonale, der rykker ud til danskernes krisesituationer, og ikke det statslige.
Alligevel sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i november til mediet Altinget, at de kommunale beredskaber ikke skal have tilført penge i den kommende beredskabsaftale.
Det har vakt utilfredshed hos Johannes Lundsfryd Jensen og KL, der mener, at de politiske beredskabsforhandlinger også skal prioritere penge til kommunernes beredskab.
Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er forventningen, at flere af de punkter, som KL efterspørger, vil være en del af den kommende beredskabsaftale.
- Men jeg har også et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, og derfor er det vigtigt for mig, at det statslige beredskab, som er et assistanceberedskab for det kommunale, kan løse nogle af de specielle behov, der er, og at det kommunale kan trække på det, fortæller han.
Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst
Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.
Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.
Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund
Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.
- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.
Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.
- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.
Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.
- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.
Hamas-agent hentede nedgravet pistol i Nyborg - dét skulle den bruges til
Fredag kunne TV 2 Fyn afsløre, at den propalæstinensiske terrororganisation Hamas har haft et våbenlager nær Nyborg indtil for omtrent to år siden.
Fire personer sidder varetægtsfængslet i Tyskland, anklaget for at arbejde som udenlandske Hamas-operatører og have varetaget mindst tre våbenlagre i Europa - herunder det nedgravede lager nær Nyborg.
De tiltalte er henholdsvis to libanesere, en egypter og en hollænder.
Men hvordan et af våbenlagrene endte i Nyborg, har forbundsanklageren i Tyskland ikke gjort os klogere på.
Professor Olivier Schmitt fra Syddansk Universitets Center for krigsforskning vurderer, det er sandsynligt, at lokale sympatisører havde en finger med i spillet.
Kendt strategi
Ifølge Olivier Schmitt opererer Hamas på et lille geografisk område i Gaza, som har været under minutiøs overvågning af Israel i en årrække.
Derfor giver det for Hamas mening at sprede sin risiko ved at opbevare våben og ammunition på hemmelige lokaliteter i udlandet.
- Det er en del af en bredere Hamas-strategi at aktivere folk, som sympatiserer med dem i udlandet. Folkene er normalt ikke interesserede i at udføre terrorangreb på egen hånd. De hjælper typisk med at organisere praktikken rundt om det - eksempelvis ved at transportere eller opbevare våben.
Han understreger, at han ikke har særlig indsigt i netop sagen fra Nyborg, som dansk politi opretholder vandtætte skodder omkring. Derfor udtaler han sig på et mere overordnet niveau omkring Hamas strategier i udlandet.
Det er dog en opsigtsvækkende udvikling, at flere af disse våbenlagre i Europa er blevet afsløret.
De varetægtsfængslede har ifølge den tyske forbundsanklager også været på udkig efter et depot i Polen, som det aldrig lykkedes dem at finde.
I Bulgarien derimod blev et våbenlager, som også trækker tråde til de fire tiltalte, opdaget i 2019. Lageret indeholdt blandt andet ammunition og en Kalashnikov-riffel.
- Selvom de lokale agenter ikke nødvendigvis kender hinanden, er der sandsynligvis en eller flere personer i Hamas egen organisation, der organiserer de her mennesker, til at arbejde sammen om at skabe en forsyningskæde i organisationens favør, fortæller Olivier Schmitt.
Pistol blev afhentet i Danmark
Hvad våbendepotet nær Nyborg præcist har indeholdt, er der ikke kommet informationer om. Den tyske forbundsanklager har dog afsløret, at en libanesisk-født mand i sommeren 2019 afhentede en pistol i det nedgravede lager ved Nyborg.
Samme mand var i august 2023 i Bulgarien for at se til våbenlageret der.
- Hvorfor Nyborg blev valgt som en lokalitet, ved politiet nok mere om end jeg. Det vil dog være oplagt at tro, at en lokal sympatisør har hjulpet med at udvælge lokaliteten, gætter Olivier Schmitt.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan våbnene til depoterne blev fremskaffet. Spørger man Oliver Schmitt, er det ikke usandsynligt, at efterretningstjenester fra lande, som sympatiserer med Hamas, har hjulpet til med at udlægge våbenlagrene.
De tiltalte arbejdede ifølge den tyske forbundsanklager sammen om våbendepoterne og havde direkte forbindelser til Hamas. De agerede som udenlandske operatører, der havde opholdstilladelse i europæiske lande og dermed kunne mobiliseres med kort varsel.
Ifølge forbundsanklageren var Hamas opsatte på at stille de deponerede våben til rådighed i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Våbnene skulle angiveligt være brugt til angreb på jødiske mål i Europa - angreb, som aldrig blev gennemført.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her