Jurachef om twitterprofil: Vi holder os til reglerne

Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune ønskede tirsdag formiddag ikke at stille op til interview i sagen om borgmesterens twitter-profil, men først på eftermiddagen kom der nye meldinger fra rådhuset.

Odense Kommunes juridiske chef Karina Elbrønd står nu frem i et interview med TV 2/FYN, hvor hun afviser den kritik, som eksperter tirsdag har rettet mod borgmester Peter Rahbæk Juels officielle twittter-profil.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret og Roger Buch, forskningschef hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har blandt andet kritiseret, at den kommunalt betalte Twitter-profil bruges til at rose socialdemokratiske udspil fra Christiansborg.

- Det er ikke noget, man lovligt kan gøre som en del af en kommunal twitterprofil, siger Sten Bønsing.  

Den kritik afvises af juridisk chef Karina Elbrønd, som (med enkelte undtagelser) fastholder, at alle opslagene på borgmesterens profil holder sig indenfor reglerne.

- Det der er afgørende er, hvorvidt dét der lægges ud, er i kommunens interesse. Hvis det ellers er tilfældet, og hvis et flertal i byrådet bakker op, så må man som forvaltning gerne undersøtte en embedsmand eller en borgmester i at kommunikere, siger Karina Elbrønd.

Hun mener sålededes, at borgmesteren frit kan rose for eksempel den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen og andre socialdemokratiske udspil, hvis blot der er opbakning fra et flertal i byrådet og det samtidigt vurderes at være i kommunens interesse.

 - Vi har udtalelser fra blandt andet statsministeriet og justitsministeret. Vi har desuden en nyere udtalelse fra Ankestyrelsen, som siger, at hvis der er en kommunal interesse, så er det helt legitimt for en kommune at gå ud og undersøtte en borgmester i at sige noget om landspolitik, siger Karina Elbrønd.

Se hele interviewet med Karina Elbrønd her: 

 

 

Oversigt

    Oversigt