Kampen om borgmesterkæden: To kendte duellanter

Det er den erfarne borgmester møder udfordreren fra sidste kommunalvalg, når borgerne i Nordfyns Kommune skal vælge borgmester til november.

Kampen om borgmesterkæden i Nordfyns Kommune bliver mellem den bundrutinerede politiker og Nordfyns nuværende borgmester fra Venstre, Morten Andersen, og den socialdemokratiske udfordrer Kim Johansen

Ved valget i 2013 stod kampen om magten også mellem de to kandidater. Morten Andersen trak sig som bekendt ud som sejrherre. Men Kim Johansen er endnu engang Socialdemokratiets bud på en borgmester.

Landmand og borgmester

Ved siden af embedet som borgmester driver Morten Andersen til dagligt svine- og planteavlsbedriften Enghavegaard med den øvrige familie. Gården er Morten Andersens fødehjem, og i år flyttede han og familien ind som sjette og syvende generation. 

quote Kim Johansen har været med i politik i mange år og kender de enkelte fagområder ganske godt. Det har været meget nemt at få Kim med i de politiske store beslutninger som eksempelvis budgetvedtagelserne de sidste tre år

Morten Andersen, Borgmester, Nordfyns Kommune

Siden 1993 har Morten Andersen været politiske aktiv og medlem af Venstres Ungdom og Venstre. Den erfarne politiker blev valgt til kommunalbestyrelsen i 2005, og kun fire år efter - ved næste valg - gjorde han sit indtog som borgmester. Siden da har Venstres spidskandidat siddet som borgmester i Nordfyns Kommune. En post, som den agrarøkonomuddannede politiker har i sinde at genvinde. 

Morten Andersens vej til borgmestertitlen i 2009 blev ellers ikke den kønneste, da den daværende socialdemokratiske spidskandidat, Jørgen Simonsen, følte sig kuppet. Her kaldte han venstremedlemmerne utroværdige, og Morten Andersen for den "mest utroværdige af dem allesammen".

Siden er det dog lykkedes den 42-årige Morten Andersen at dæmpe urolighederne, og han har ´nu stået i spidsen for kommunen i syv år.  

Hvis ikke borgmesterkæden går til Venstre i denne omgang vil det være historisk. Det vil nemlig være første gang siden kommunesammenlægningen i 2007, at en Venstre-poliitker ikke er borgmester i Nordfyns Kommune. 

Kim Johansen er den person, som håber at kunne tilføje netop det kapitel til historien om Nordfyns Kommune.

Morten Andersen har da også rosende ord om sin borgmesterkonkurrent. 

- Jeg har altid stor respekt for alle mine politiske kollegaer – både dem der står mig politisk nær, men også kollegaer fra andre partier. Kim Johansen har været med i politik i mange år og kender de enkelte fagområder ganske godt. Det har været meget nemt at få Kim med i de politiske store beslutninger som eksempelvis budgetvedtagelserne de sidste tre år, siger Morten Andersen.

Morten Andersen

Erfaren udfordrer

Ved sidste valg stod Kim Johansen som taber efter konstituteringen. Dansk Folkeparti pegede på Morten Andersen som borgmester, og socialdemokraten måtte se sig slået.

quote Morten er ambitiøs og en dygtig strateg indenfor det politiske arbejde, arbejdsom, målrettet i sit arbejde og meget ideologisk indenfor det liberale tankesæt

Kim Johansen, Borgmesterkandidat, Nordfyns Kommune

Faktisk har Kim Johansen siddet i kommunalbestyrelsen siden 2001. Det er længere tid end Morten Andersen, men det er endnu ikke lykkedes ham at erobre posten som borgmester. Han har dog ikke mistet modet, og er igen klar til at udfordre den siddende borgmester. Kim Johansen blev nemlig valgt af sit parti endnu engang som førsteudfordrer til Morten Andersen i juli sidste år.

Ligesom Venstres borgmester har Kim Johansen en hel del politisk erfaring. Han har været medlem af Socialdemokratiet i lidt over 20 år, og siden 2010 har han været formand for den socialdemokratiske gruppe i Nordfyns kommunalbestyrelse.

Ifølge Kim Johansen er det en dygtig politiker, som han kæmper om borgmesterkæden med.

- Morten er ambitiøs og en dygtig strateg indenfor det politiske arbejde, arbejdsom, målrettet i sit arbejde og meget ideologisk indenfor det liberale tankesæt, fortæller Kim Johansen. 

Til dagligt bor Kim Johansen i Bogense, men arbejder i Odense som forretningsfører for Boligkontoret Danmark. Og netop boligområdet har han arbejdet med i rigtig mange år. Han har været driftschef for Bogense Boligforening fra 1994 til og med 2016.

Kim Johansen

Oversigt

    Oversigt