Kerteminde-borgmester kræver bredt forlig

Forhandlingerne er sat på pause i byrådssalen på rådhuset i Kerteminde, efter at Hans Luunbjerg (V) har fremsat krav om bredt forlig.

- Nu må de skaffe det flertal, der skal til. Det er ikke Venstres opgave at gøre det, siger Hans Luunbjerg (V) onsdag eftermiddag, da han kort før klokken 15 træder ud af lokalet på rådhuset i Kerteminde. 

Det sker efter tre timers forhandlinger med både Socialdemokratiets Kasper Ejsing Olesen og Det Konservative Folkepartis Klavs Norup Lauridsen, der begge sidder med stærke syv mandater, og forsøger at tælle til 13 mandater. Og her er Venstres tre mandater afgørende. 

- Vi har haft forhandlinger med både rød og blok blok, og vi har fået gode tilbud fra begge sider. Det bedste tilbud har vi fået fra den røde blok, men vi synes stadigvæk, at det der tjener Kerteminde Kommune bedst, er et bredt samarbejde, siger Hans Luunbjerg.

Hans Luunbjerg appellerer til et bredt samarbejde mellem S, V, SF og C, og spiller nu bolden op ad Socialdemokratiet og Konservative. 

Ikke længere krav om borgmesterpost:

Ifølge Hans Luunbjerg må de to partier mødes i aften, og finde en løsning. Også selvom løsningen ikke nødvendigvis er med ham selv som borgmester: 

- Det må vi jo finde ud af i den brede konstellation, hvis det kan lade sig gøre. Der er vi sådan set parate til at indgå i en dialog om, hvem der kan være bedst til det, og hvordan det kan lade sig gøre. 

Det var ellers ikke den udmelding der kom fra den nuværende borgmester på valgnatten. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt