Lokalredaktør: - Carsten Kudsk trak ultimatum tilbage

To gange blev der stillet ultimative krav under torsdagens valgdebat, men de er ikke mere ultimative, end at de godt kan være op til forhandling, lyder det fra lokalredaktør.

quote Jeg tror helt ærligt ikke, at de er mere ultimative, end at de godt kan sætte sig ved forhandlingsbordet bagefter

Lokalredaktør, Fyens Stiftstidendes redaktion i Nyborg

- For Dansk Folkeparti vil jeg sige, vi stiller det som det ultimative krav i forhold til valget.

Hvad betyder det?

- Det betyder, at vi vil have det her plejecenter, og vi vil have det i indeværende periode.

Sådan lød det først fra Dansk Folkepartis spidskandidat, Carsten Kudsk, til torsdagens debatmøde på Nyborg Gymnasium, hvor alle spidskandidater i Nyborg Kommune mødtes til diskussion. 

Ultimatummet fik provokeret Per Jensen fra Borgerlisten, der derfor stillede sit eget.

- Det kan vi ikke gå med til. Det er faktisk et ufravigeligt krav, at der ikke kommer det her fondsdrevne plejehjem, sagde Per Jensen.

Men lokalredaktør for Fyens Stiftstidendes redaktion i Nyborg, Kasper Riggelsen, mener dog ikke, at de to ultimatummer var helt stålfaste.

- Jeg oplevede en Carsten Kudsk, som inden han nåede at få sat sig ned, fik kravlet ned af træet igen. Så det var knapt så ultimativt, som det startede ud med at skulle være, siger han.

Og den samme opfattelse har Kasper Riggelsen af Borgerlistens krav.

- Jeg tror helt ærligt ikke, at de er mere ultimative, end at de godt kan sætte sig ved forhandlingsbordet bagefter, siger han.

 

Nye Borgerlige på dybt vand

Debatten fik afprøvet Kasper Mejlhede fra Nye Borgerlige.

- Det er helt tydeligt, at Nye Borgerliges kandidat er kastet ud på dybt vand. Et eller andet sted kunne jeg godt få ondt af manden, fordi han ikke er politisk trænet, og det synes jeg også faldt helt igennem, siger Kasper Riggelsen.

Han udpeger i stedet Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti som debattens vindere, fordi de havde et koordineret angreb mod Kenneth Muhs, og det slap den nuværende borgmester ifølge lokalredaktøren ikke godt fra.

Se hele analysen her:

 

Oversigt

    Oversigt