Masser af ulovlige valgplakater: Sådan er reglerne

Hvor højt oppe skal en valgplakat hænge? Må den række ind over en cykelsti? Reglerne er mange. Læs her og få overblikket.

Valgplakaterne har præget byerne i en uge nu. Nogle hænger korrekt - og nogle hænger ulovligt.

I videoindslaget herover kan du se Venstres Christoffer Lilleholt, der er kandidat i Odense, som er ude og ordne de plakater af hans egne, der hænger for lavt. 

Lilleholt har hængt 1.500 plakater op, og nogle af dem er ikke hængt lovligt op.

- Enhver kan jo se, at det ikke ser godt ud, og sådan ser det jo ud for alle partier. Vi har hængt 1.500 valgplakater op, og der er virkelig konkurrence om det i Odense. Det er virkelig tæt i Odense i hele kommunalvalget, og vi er jo faktisk tæt på at få en blå borgmester, siger Lilleholt og uddyber:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Derfor betyder det jo også, at vi hænger flere valgplakater op, og at de røde også hænger flere plakater op. Det skaber en naturlig konkurrence rundt omkring i lygtepælene.

Mange partier med ulovlige plakater

Det er dog meget langt fra kun Christoffer Lilleholts plakater, der hænger forkert.

For eksempel har Odense-borgmester Peter Rahbek Juels plakater også hængt ulovligt på den samme vejstrækning. Det er der også rådet bod på nu. 

Men hvordan er det nu lige, at reglerne er?

Herunder kan du læse reglerne, som de er beskrevet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

Hvad er en valgplakat? 

Loven definerer en valgplakat som ”en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter."

For at være omfattet af de regler, som fritager partier, kandidatlister og kandidater med flere for at skulle søge vejmyndigheden om tilladelse til at hænge valgplakater op, skal valgplakaten opfylde disse krav.

Ønsker man at ophænge større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder med videre, skal der således stadig søges om tilladelse hertil hos den pågældende vejmyndighed. 

Hvornår må valgplakater hænges op? 

Ved lovændringen i 2017 er begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater blevet ændret.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis linket ikke virker i din browser, kan du klikke dig direkte til kandidattesten her.

Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (for eksempel menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen indtil 8 dage efter valget.

Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse.

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen? 

Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore og så videre) skal være taget ned igen senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning. 

Hvor og hvordan må valgplakater hænges op? 

Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige og private veje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

Valgplakater skal ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Valgplakater må endvidere ikke hænges op på en måde, der medfører skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Det er derfor ikke tilladt at sømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæres for at kunne hænge valgplakater op. 

Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (for eksempel partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne.

Oplysninger om en juridisk person (partiorganisation eller lignende) skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende.

Kravet om oplysning af e-mailadresse er nyt og følger af lovændringen i 2017.

Hvor må valgplakater ikke hænges op? 

Valgplakater må ikke hænges op:

  • på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 kilometer i timen,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 kilometer i timen eller derunder,
  • på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
  • på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
  • nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 meter fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten,
  • lavere end 2,3 meter direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
  • højere end 1,5 meter under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller
  • på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Endvidere skal valgplakater ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden. 

Hvornår kan myndighederne nedtage valgplakater og hvem skal betale?

Valgplakater, som er ophængt i strid med ovennævnte regler, skal tages ned inden 24 timer efter, at vejmyndigheden har meddelt påbud herom.

Vejmyndigheden kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for ovennævnte frist eller er ophængt uden for den tilladte periode. Vejmyndigheden kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne og ikke indeholder de krævede kontaktoplysninger.

Vejmyndigheden skal straks efter nedtagning bede ophængeren henholdsvis kontaktpersonen om at afhente valgplakaterne. Valgplakater, der ikke er afhentet senest seks måneder efter valget, kan destrueres. 

Vejmyndigheden eller politiet kan altid straks tage valgplakater ned, der er hængt op, så de udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden. 

Vejmyndighedens og politiets udgifter til nedtagning af valgplakater samt udgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger betales af ophængeren.

Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er anført på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Hvis valgplakaten ikke indeholder de nævnte kontaktoplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. 

 

Oversigt

    Oversigt