25. okt. 2017 kl. 5:54
Morten Grundholm

Musikken spiller: Kælderdrømmen er blevet virkelighed i butikkerne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Deres produkter er ude i butikkerne og omsætningen er firedoblet i år. Drømmen er blevet til virkelighed for iværksætter-parret bag Hall Audio.


Den fylder ikke meget mere end en lille æske tændstikker. Men Hall Connector streamer musik fra telefonen ud i hele butikken.

Hos Expert i Faaborg står den lille trådlåse mini-forstærker på hylden som det nyeste produkt i rækken fra Hall Audio. Da butikken åbnede for et halvt års tid siden, lavede ejerne en aftale med det vestfynske par, der står bag den lille sorte kasse. Siden er de små forstærkere gået som varmt brød.

- Jeg tror rigtig meget på produkterne, og det kan blive rigtig stort. Både i forhold til kvaliteten, prisen, holdbarheden på den, og så ved jeg jo, at markedet er til det, siger medejer Nicolai Jespersen.

Fynsk opfindelse

På hylderne står hele sortimentet af trådløse forstærkere, som også tæller udgaver på 8W og 30W i luksusudgaver af træ. Med dem kan man afspille musik direkte fra en smartphone, tablet eller computer.

Iværksætterparret Marie-Louise Larsen og Ulrik Tuemand fra Tommerup står bag den fynske opfindelse, som er blevet til hjemme i deres kælder. De importerer delene fra Kina, og Marie-Louise samler og pakker selv alle produkterne.

Læs også: Eksperter roser fynsk opfindelse
Gå tilbage Del
16. aug. 2016 kl. 6:00

Eksperter roser fynsk opfindelse

I en kælder på Midtfyn har et par opfundet en lille trådløs forstærker, som de nu går på markedet med. Den gør det godt og til en 1/3 af prisen


Den fylder ikke ret meget, den er billig i forhold til lignende produkter og så giver den god HiFi-lyd. Et par fra Tommerup er på markedet med en trådløs højttaler, de selv har opfundet hjemme i kælderen.

Historien om den begynder i foråret 2015. Ulrik Tuemand vil bygge sin egen højttaler, og mangler en forstærker til at modtage trådløse signaler fra en smartphone. Dem findes der mange af på markedet, men til priser,  Ulrik Tuemand ikke kunne acceptere.

-Mekanikken er billig at købe hjem, så vi kunne ikke forstå at en trådløs forstærker skulle koste 3000 kr, siger hans kone Marie Louise Larsen.

Fruen kvalitetstjekker

Så Ulrik Tuemand går igang i sin kælder og bygger selv et lille hjemmelavet device, som venner og familie bliver begejstrede for. Samle- og loddearbejdet står fruen for. Og Marie-Louise Larsen sørger for at kvalitetstjekke hver enkelt enhed, inden den sendes direkte til forbrugeren. Prisen kan parret holde nede på 749,- pr stk, altså cirka en tredjedel af lignende forstærkere på markedet.

Simplifier henvender sig primært til brugere, der har højttalere til at stå f.eks på badeværelset, i båden eller på hjemmekontoret, som som gerne vil have ordentlig lyd.

Fem stjerner for lyden

Den får gode anmeldelser i fagbladet "Alt om Data", hvor journalisten Knud Søndergaard giver den fulde fem stjerner for lyd.

-Jeg synes det er fantastisk, at sådan en lille ting til ikke ret mange penge kan trække store krævende højttalere til 6-8000 kr stykket. Det er godt gået, siger han.

Han har givet den fem stjerner for brugervenlighed , 3 for features og 5 stjerner for prisen.

Der er et stort segment af brugere af trådløse forstærkere indenfor f.ek.s ejere af campingvogne og bådejere. Indtil nu har parret solgt 200 stk af udgaven i plastik fra deres webshop

Nyt design

I dag går de på markedet med en deluxe-model designet i træ. De kalder den Simplifier S og det er Kim Strøjer fra Strøjers Møbelfabrik i Glamsbjerg, som fremstiller trækabinetterne. De skal give Simplifieren et mere lækkert design og dermed skabe en større efterspørgsel.

-Vi skal på messe igennem Udvikling Assens til oktober, hvor vi regner med at sælge en del. Når folk ser hvad det kan, så er de ikke i tvivl om, at de skal købe dem. Det er udfordringen ved at have en webshop, at folk ikke kan de produkterne, siger Marie Louise Larsen

Kim Strøjer og Ulrik Tuemand har sammen designet trækabinettet.

Udgaven med trækabinettet kommer til at koste 1499,- pr stk

- Jeg er ikke selv så meget til plastik-fantastik og der har været stort efterspørgsel efter design. Så interessen er der, siger Marie Louise Larsen.

Spreder sig

Det er et år siden, TV 2/Fyn besøgte parret, der hidtil kun har haft en webshop.

Nu har de indgået aftaler med ni forskellige forhandlere fra Faaborg over Frederiksberg til Færøerne. Det har gjort en stor forskel, at kunderne har haft de trådløse produkter i hænderne i butikkerne.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er skide hårdt at nå hertil. Men når du så oplever noget skelsættende, som at se dine produkter i en forretning, så får du så meget motivation og så meget yes-følelse. Så gider du godt at gå ned i den der kælder en gang til, siger Marie-Louise Larsen.

Parret har også fået en aftale med Dansk Supermarked, og deres produkter er netop blevet lanceret på Wupti.com.

Siden februar har de solgt 1.300 eksemplarer alene af mini-forstærkeren. Erhvervskunder som Fitnessworld og AV Center har også gjort en forskel.

- At se vores produkter i vinduet og på en stor plakat på gaden, det var jo fuldstændig vanvittigt, siger Ulrik Tuemand.

Morten Grundholm
Mini-forstærkeren Hall Connector er nyeste skud på stammen og den hidtil største sællert. Over 1300 eksemplarer er langet over disken siden februar.

Enkelt koncept

Nicolai Jespersen åbnede Expert i Faaborg sammen med sin makker for et halvt års tid siden og ville gerne have nye produkter på hylderne. Et besøg af de unge Tommerup-iværksættere overbeviste ham.

- Vi kunne se den høje kvalitet og samtidigt enkelheden i produktet. Det er mange gange det, vores kunder søger og det har været en bragende succes lige siden, siger Nicolai Jespersen.

Læs også: Morgendagens robotstjerner ligger i rugekassen
Gå tilbage Del
12. okt. 2017 kl. 16:51

Morgendagens robotstjerner ligger i rugekassen

Purple Robotics

Intelligente komfurer, droner med højhastighedsinternet og udviklere med ambitioner om revolutionere værktøjer til robotarme. Tre virksomheder, der nu bliver en del af Odense Robotics StartUp Hub.


De tre firmaer Ztove, der står bag et intelligent komfur, dronevirksomheden QuadSAT og Purple Robotics, der består af tre tidligere udviklere fra Universal Robots er det nye kuld iværksættere, der nu rykker ind i Odense Robotics StartUp Hub - robotklyngens rugekasse for nye talentfylde iværksættere.


Det er det bedste sted at gøre sine drømme til virkelighed, siger CTO i Universal Robotics Esben Østergård:

- Odense Robotics StartUp Hub er ikke mindre end et af de bedste steder i Europa til at kickstarte sin robotvirksomhed. Og meget mere end det: Hub’en er en vigtig fødekæde for fremtidens robotvirksomheder lige her i Odense. Klyngen vokser sig hele tiden større og stærkere, hvilket også gør det nemmere for os virksomheder at rekruttere de allerbedste i branchen. De tre nye virksomheder i hub’en i dag er et levende eksempel på, at klyngen er i rivende udvikling.


Med avanceret robot-udstyr og vækstskabende forretningsideer i tasken skal de tre nye iværksætter-virksomheder accelerere udviklingen af deres robot- og droneprodukter i Odense Robotics StartUp Hub hos Teknologisk Institut. Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over at byde de tre virksomheder velkommen til hub´en. 

- Det er min ambition, at vi i Odense skaber verdens bedste miljø for udvikling og produktion af robotter. Med mere end 100 virksomheder og 2600 ansatte i klyngen i dag, er vi godt på vej, men arbejdet fortsætter. Her er det afgørende, at virksomhederne fortsætter det konstruktive samarbejde om at styrke klyngen. Samtidig skal vi som kommune gøre alt, hvad vi kan, for at bakke op – for eksempel ved hjælp af en rugekasse som Odense Robotics StartUp Hub, siger borgmesteren.

Fra droner til intelligent gastro-køkken

De tre virksomheder ankommer til hub’en med ambitioner om at revolutionere alt fra satellitkommunikation til intelligente køkkener ved hjælp af robotteknologier.

QuadSAT er den første drone-virksomhed i hub’en. Den består af et internationalt højteknologisk droneteam, der netop har etableret sig i Odense for at blive en del af robot-miljøet. Deres mål er at ændre satellit kommunikation radikalt ved at udvikle en revolutionærende drone platform, der blandt andet kan sikre højhastighedsinternet til det maritime, luftfarten og militæret i kritiske situationer. 

Purple Robotics består af tre udviklere, tidligere ansat hos Universal Robot, der er sprunget ud og starter som iværksættere. De vil revolutionere de værktøjer, der monteres på robot-arme, der skal være nemme at bruge, installeret og klar til industriel produktion på 30 minutter, og kun koste en tredjedel af eksisterende produkter på markedet i dag.

Ztove vil revolutionere kogekunsten. Det intelligente komfur hjælper kokke og ambitiøse madentusiaster med at tilberede varm mad med ekstrem præcision. I alt tre dele: Et induktionskomfur, kogegrej og en app, der tilsammen og ved hjælp af sensorteknologi styrer temperaturen i gryden eller på panden, betyder, at kokke fremover kan tilberede bedre og mere velsmagende mad langt hurtigere og med mindre energi. 

Nu venter der de tre virksomheder et ambitiøst 12-måneders produkt- og forretningsudviklingsforløb. Som en del af ’startpakken’ får de adgang til Teknologisk Instituts eksperter og testfaciliteter i Forskerparken i Odense, sparring på forretningsudvikling, kontakt til investorer og adgang til samarbejdspartnere blandt virksomheder i robotklyngen.

Fakta om Odense Robotics

Odense Robotics er en klynge af robot- og automationsvirksomheder, underleverandører, uddannelse og forskning, investorkapital og offentlige aktører i og omkring Odense. I klyngen er der flere end 100 virksomheder og estimeret 2600 medarbejdere, flere end 10 forsknings- og udviklingsaktører og mere en 40 uddannelsesretninger med relation til robotteknologi og automation. 

Som del af klyngen har ambitiøse teknologivirksomheder helt unikke betingelser for vækst. Klyngeorganisationen, Odense Robotics, arbejder for at udvikle og støtte klyngen ved at drive og facilitere konkrete indsatser inden for: rekruttering, forretningsudvikling, startups, markedsindsigt, investor relations, international tiltrækning og markedsføring af klyngen. 
Kilde: Udvikling Fyn

Cashflow

Der er 15.000 arbejdspladser i Assens Kommune, hvor Marie-Louise Larsen og Ulrik Tuemand bor, og de 72 procent af arbejdspladserne er i private erhvervsvirksomheder. Hovedparten af kommunens virksomheder er små firmaer med op til ni medarbejdere, som Hall Audio.

Ulrik Tuemand har opgivet sit job som logisktikchef og arbejder nu på fuld tid med forstærkerne. Indtil videre skal han dog kigge langt efter en direktørløn. For i takt med et større salg er cashflowet i virksomheden blevet større, fordi leverandørerne skal betales forud. Samtidig har forhandlere og erhvervskunder en betalingsfrist, så der er bundet store beløb i de ordrer, som ligger.

Derfor holder parret tungen lige i munden og rationerer med pengene, inden de bestiller næste parti hjem og går i gang med at producere.

Læs også: Millioner på vej: Saltvandsindsprøjtning til maritime iværksættere
Gå tilbage Del
5. okt. 2017 kl. 6:16

Millioner på vej: Saltvandsindsprøjtning til maritime iværksættere

Fyns Maritime Klynge

Svendborg bliver udgangspunkt for en ny maritim start-up hub for iværksættere inden for fremtidens maritime branche.


Der bliver satset massivt på udviklingen er det maritime erhverv på Sydfyn. Nu kommer endnu et projekt til Svendborg, der er omdrejningspunktet for investeringerne.

Fyns Maritime Klynge har fået tilsagn fra Syddansk Vækstforum om en økonomisk saltvandsindsprøjtning til etablering en start-up hub for maritime iværksættere i Svendborg. Bevillingen på tre millioner kroner er en del af EU Socialfondsprojektet Co-Create Sydfyn.

- Visionen med start-up hub’en er at forkorte vejen fra produktudvikling til finansiering og salg, forklarer Lars Ahrendtsen, forretningschef i Fyns Maritime Klynge.

- Når det gælder produkter til den maritime branche, kan udviklings- og særligt testfasen være lang og omkostningstung, og det er her, risikoen for at måtte lukke ned er størst for nye virksomheder. Derfor etablerer vi nu dette start-up-program, hvor vi giver iværksættere adgang til teknisk support, testfaciliteter, sparring på forretningsudvikling, kontakt til investorer og adgang til samarbejdspartnere blandt virksomheder i det maritime klyngemiljø, siger Lars Ahrendtsen i en pressemeddelelse.

Flere store investeringer

Beslutningen om at placere en maritim start-up hub i Svendborg er endnu én af flere massive investeringer i den maritime udvikling på Sydfyn.

I 2021 forventer SIMAC´s 12.000 kvadratmeter nye internationale søfarts- og maskinmesterskole at stå færdig og EU's internationale søfartskonference vil trække over 1.000 deltagere til byen i 2024.

Den positive udvikling glæder naturligt nok kommunen, der kan se frem til flere både uddannelses- og arbejdspladser i de maritime erhverv.

- Det er særdeles positivt for Sydfyn at endnu et maritimt initiativ er på vej. Med over 120 virksomheder, knap 7.000 medarbejdere og syv uddannelses- og vidensinstitutioner indenfor det maritime i området er det oplagt at placere en iværksætter-hub her, siger formand for styregruppen for Co-Create Sydfyn og kommunaldirektør i Svendborg Kommune, Erik Meldgård.

- Vi er stille og roligt begyndt at tjene penge, og jeg får en løn, selvom det er beskedent. Når vi får effektueret de ordrer og får pengene ind, så er der til, at vi kan begynde at lave noget mere udvikling, siger Ulrik Tuemand.

Marie-Louise Larsen har et job på 30 timer ved siden af til at supplere familiens indtægt.

Målet er landsdækkende

De er kommet et skridt videre drømmen, men det stopper ikke her. Planen er at få flere forhandleraftaler og gerne med nogle af de landsdækkende kæder.

De vil gerne eksportere endnu mere til lande som Norge og Sverige, og det kræver mere salg, flere penge og likviditet til at lave en større produktion.

-Det er lykkes at komme hertil, så hvorfor skulle vi ikke kunne bringe det endnu videre, end det er nu, siger Marie-Louise Larsen.

Morten Grundholm
Det har været skelsættende for Marie-Louise Larsen og hendes mand at se deres  produkter i en forretning. "Det er ingen hemmelighed, at det er hårdt at nå hertil. Så det giver så meget motivation og så meget yes-følelse. Så gider du godt at gå ned i den der kælder en gang til" siger hun.
For 42 minutter siden
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nul sol og milde temperaturer - her er dagens vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag bliver så grå og overskyet, at solglade sjæle må kigge langt efter strålerne.

Til gengæld holder det tørt, vinden vil være jævn fra vest, og temperaturerne vil ligge på mellem fire og fem grader dagen igennem.

Det oplyser TV Vejret.

I aften og i nat vil vejret ikke forandre sig meget. Temperaturerne vil ligge stabilt, men vinden vil aftage en anelse og blive let fra vest.

Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Odense vinder 10-0 uden kamp

LYT
Del
Link
kopieret!

Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.

Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.

Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.

På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst de to klubber tørnede sammen var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.

EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.

Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.

I går kl. 21:28

Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.


Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.


Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,


Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.


Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.


Massiv interesse

Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.

ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.

En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.

Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.

Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.

En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.

For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.

Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.

På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.

Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.

I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.

Ole Holbech

Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.

Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.

Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.

Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.

I går kl. 19:41
Sophie Frederikke Gommesen

Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.


Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.


Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.


- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.


- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.

Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.

Attraktivt kvarter behandles som losseplads

Det er beboerne selv, der roder.

I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.

- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.

Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.

En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.

Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.

TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.

I går kl. 19:00
Morten Albek

En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den

LYT
Del
Link
kopieret!

En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.


Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.


Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.


Danmarks største sten er fynsk

Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.

Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.

De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.

Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I går kl. 18:00
Fyn

I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten

LYT
Del
Link
kopieret!

Cirka 20 ton.


Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.


Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.


Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.


Syv store

På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.

- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.

Morten Albek

Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.

Og det var der.

- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.

Men hvad skal den hedde?

Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.

Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I går kl. 17:11
Fyn
Sophie Frederikke Gommesen

Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem

LYT
Del
Link
kopieret!

Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.


Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.


- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.


- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.

Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.

Ingen tidsbestilling

Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.

Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.

Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.

- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.

Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix

Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 17.33

Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.

Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.

- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.

Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.

Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.

I går kl. 15:37
Fyn
Sophie Gommesen

Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe

LYT
Del
Link
kopieret!

En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.


Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.


Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.


Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).


- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.


Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.


- Det er rigidt

Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.

- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.

- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.

Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.

Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.

Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil. 

En bombe under mobilitetsplanen

I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.

- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.

Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.

- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.

Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.

Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.

Minister tager til genmæle

Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.

- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.

TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her