Nyt supersygehus: Hvad betyder det for Nordfyn?

Der er regionalt topmøde med et kommunalt perspektiv på Nordfyn, når Venstre i Nordfyns Kommune inviterer til debat.

Venstres lokale afdeling på Nordfyn har valgt at arrangere et 'Regionalt topmøde' på Tingstedet i Søndersø den 16. november.  

Den nuværende formand for Region Syddanmark, Stephanie Lose, og den socialdemokratiske udfordrer, Poul-Erik Svendsen skal debattere og udfordre hinanden på problemer og løsninger i regionen.

- Vi har valgt at lave dette arrangement for at give vores borgere vished om - og et indblik i regionens arbejde, da det jo desværre ikke fylder meget i medierne, siger Anja Lund, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Nordfyns Kommune. 

Hun stiller - ud over kommunalvalget - også op til regionsvalget.

Men for at det hele ikke skal handle om regionsvalg, er alle nordfynske kandidater til regionen også inviteret til debatmødet. Her kan de sammen med borgerne komme med spørgsmål og input til debatten, så der kommer et nordfynsk perspektiv på mødet.

Derfor er samarbejdet mellem regionen, kommunen og lægerne også et debatemne, der er fastlagt. Derudover bliver betydningen af Nyt OUH også vendt.

- Specielt det nye supersygehus i Odense og udsigten til 30 procent færre sengepladser fylder meget hos borgerne. Vi vil gerne vide, hvad Nyt OUH kommer til at betyde for os, fortæller Anja Lund.

 
 
Foto: Venstre i Nordfyns Kommune

Oversigt

    Oversigt