Omfattende hærværk mod valgplakater

Ukendte gerningsmænd har natten til torsdag ødelagt et stor antal valgplakater i Odense. Hærværket er gået ud over Konservatives valgplakater

Michael Nielsen, der er formand for De Konservative i Odense, fortæller til TV 2/Fyn, at 60 til 80 valgplakater i Vestergade og Kongensgade er blevet helt eller delvist ødelagt.

Der er kun 6 til 8 plakater tilbage i de to gader.

- Jeg synes, at det er vildt irriterende, at nogle ikke kan respektere deres politiske modstandere, siger Michael Nielsen, der samtidig er kandidat til Regionsrådsvalget.

Hærværket er også gået ud over Konservatives valgbutik Kongensgade. Her har gerningsmænd revet et kæmpe klistermærke af glasfacaden, men hærværksmændene er dog kun nået halvvejs.

- Valgkamp er er fest, og vi skal være hårde ved hinanden. Men vi skal også respektere vores politiske modstandere og deres ret til at være her, siger Michael Nielsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere ramt af hærværk

En stribe af Odenses socialdemokratiske borgmesterkandidat, Peter Rahbæk Juels, valgplakater ved Vollsmose Allé blev natten til fredag oversprayet med graffiti. Og det var kun Peter Rahbæk Juels plakater, der blev udsat for hærværk, de andre plakater var ikke rørt.

Nyborg var en lang række plakater tirsdag også ødelagt.
Nyborg var en lang række plakater tirsdag også ødelagt.
Foto: Ole Frank Rasmussen

På Svendsagervej i det Nordøstlige Odense blev flere af Jane Jeginds plakater fredag også udsat for hærværk, og i  Nyborg var en lang række plakater tirsdag også ødelagt.

Overvejer politianmeldelse

Michael Nielsen, der er formand for De Konservative i Odense, overvejer nu, at kontakte politiet.

- Vi overvejer, om vi skal melde det til politiet, men det kan virke dumt at ulejlige politiet med en sag, der virker håbløs at opklare, siger Michael Nielsen.

Hærværket er også gået ud over Konservatives valgbutik Kongensgade. Her er der revet klistermærker af glasfacaden, men hærværksmændene er dog kun nået halvvejs.
Hærværket er også gået ud over Konservatives valgbutik Kongensgade. Her er der revet klistermærker af glasfacaden, men hærværksmændene er dog kun nået halvvejs.
Foto: Michael Nielsen

 

Oversigt

    Oversigt