Ballet er åbent i Faaborg-Midtfyn Kommune. Som i helt åbent.
De to store partier S og V mener begge, de har førsteretten til borgmesterposten. De finder aldrig på at pege på Anne Møllegaard Mortensen. Så går de, tror jeg, hellere sammen og finder ud af, hvem af de to, der skal have borgmesterposten.
Det er stort set umuligt at sige, hvem der render med borgmesterkæden.
Men kun stort set.
To mænd og en kvinde havde en reel chance ved valgkampens start. Nu er feltet reduceret til to.
Dansk Folkepartis Anne Møllegaard Mortensen bliver ikke borgmester. Sådan lyder vurderingen fra Jesper Buch, TV 2/Fyns politiske redaktør.
- De to store partier S og V mener begge, de har førsteretten til borgmesterposten. De finder aldrig på at pege på Anne Møllegaard Mortensen. Så går de, tror jeg, hellere sammen og finder ud af, hvem af de to, der skal have borgmesterposten.
Også en mand som Konservatives Søren Clemmensen har proklameret sit kandidatur til borgmesterposten - og har lignet en, der mente det, mens han gjorde det.
Men ingen af de små partier skal regne med at få en fod til jorden i konstitueringen, vurderer Jesper Buch.
Både Søren Clemmensen, Mads Holdgaard fra Alternativet og radikale Søren Hillers kan i princippet blive tungen på vægtskålen, der trækker konstitureingen i en bestemt retning, hvis de kommer ind.
Men formentlig kun i princippet.
- I praksis kun hvis Socialdemokratiet og Venstre giver dem lov. Og det af samme grund som den, der udelukker Anne Møllegaard Mortensen fra borgmesterposten. Det skal ikke gå Søren og Hans meget imod i konstitueringen, før de hellere foretrækker hinanden, siger Jesper Buch.
Ældreområdet får flere penge
Der er fortsat mange ubekendte i forhold til konstitueringen, som selvsagt først vil stå klart, når valgstederne lukker.
Hvis vi ender i en situation, hvor vi må prioritere, så bliver det plejehjemmene, der skal have pengene. Det er der, de har det største efterslæb, lød det.
Men hvis der er én ting, vælgerne kan være helt sikre på, så er det, at det kommende byrådspolitikere vil vride sig selv af led for at finde flere penge til ældreområdet.
Det stod måske ikke helt klart, da spidserne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale og Konservative mødtes til TV 2/Fyns direkte tv-debat om besparelserne på ældreområdet.
De godt ti minutter, den debatrunde varede, bestod kasteskytset langt overvejende af tal og diskussioner om forventede fremtidige råderum end af reelle udmeldinger om visioner for ældreområdet.
Men i kulissen - umiddelbart efter debatten - da TV 2/Fyns reporter trak de fire politikere fra debatten, Søren Kristensen, Anne Møllegaard Mortensen, Søren Hillers og Søren Clemmensen, til side, stod det med et krystalklart.
Ældreområdet skal tilføres flere midler, lød det enstemmigt. Samme melding kom også tidligere i valgkampen fra blandt andre socialdemokraterne.
Søren Kristensen udspecificerede endda, hvor pengene skal bruges:
- Hvis vi ender i en situation, hvor vi må prioritere, så bliver det plejehjemmene, der skal have pengene. Det er der, de har det største efterslæb, lød det.
Så må hjemmehælpen altså komme i anden række, hvis der bliver råd, måtte man udlede.
Men det betyder ikke, at der bare bliver lukket op for sluserne til ældreområdet.
Det stod klart ved TV 2/Fyns valgdebat i Odeon søndag. Her lød det fra både Hans Stavnsager og Søren Kristensen, at man bør kigge på, om velhavende ældre selv bør betale for flere ydelser.
- Der er nogle ældre, der har ressourcer. De skal måske klare sig selv på nogle områder, mens andre, der skal vi gøre noget mere, sagde Hans Stavnsager.
Nogenlunde samme melding kom fra Venstres Søren Kristensen.
- Hvornår går grænsen for, hvornår folk selv skal til at bidrage noget mere økonomisk, så de får den standard, de gerne vil have. Den debat deltager jeg gerne i, sagde Søren Kristensen.
Siden 2007 har Faaborg-Midtfyn Kommune ifølge Ceveas velfærdskort i gennemsnit sparet 22,2 procent pr. ældre over 65 år.
Ledelseskrise version 2.0
Desuden stod det efter TV 2/Fyns valgdebat på Midtfyns Gymnasium uden for enhver diskussion, at står det til Søren Kristensen og Hans Stavnsager, så bliver der ikke ændret så meget som en pragraf i den nuværende ledelsesstruktur.
Ledelsesstrukturen har af mange været kritiseret for at være topstyret og for at være selve årsagen til den stigende mistrivsel blandt kommunens medarbejdere, især dem i ældreplejen.
Problemet er, at vi har skabt en ledelsesstil, en topstyring, som demotiverer hele organisationen.
- Problemet er, at vi har skabt en ledelsesstil, en topstyring, som demotiverer hele organisationen, sagde Alternativets Mads Holdgaard på valgmødet.
Men Søren Kristensen har altså ikke tænkt sig at sætte en decentralisering af den kommunale ledelsesstruktur i gang, selvom han blev konfronteret med den stigende mistrivsel blandt ældreplejens ansatte.
En mistrivsel, som mange mener, skyldes den topstyrede ledelsesstruktur.
- For lige at slå det helt fast. Det har aldrig været meningen med den organisationsmodel, vi har valgt, at der ikke skulle være decentralisering ude lokalt. Det er faktisk meningen, at der skal arbejdes meget decentralt. Men det ene modsiger ikke det andet. Man kan godt have en central ledelse samtidig.
Men hvordan vil du undgå, at medarbejdere som Jytte von Essen stopper, fordi de ikke kan holde arbejdsmiljøet ud?
- Det er en rigtig dårlig nyhed, og det skal vi selvfølgelig arbejde hen imod, at det ikke er sådan nogle ting, der foregår. Det er et spørgsmål om dialog, kommunikation og involvering, lød svaret.
Hans Stavnsager vil heller ikke lave ledelsesstrukturen om.
Men han påpegede dog samtidig, at den centraliserede ledelsesstruktur, der blev indført i 2015, og som med ét gav kommunens direktion mere magt femfor fagcheferne, kun var første skridt i en større plan:
- For os var en rigtig stor del af den strukturændring, vi lavede, netop at give mere plads til vores medarbejdere. At give dem det, man kan kalde større beslutningsrum til, at de sammen med borgerne finder de bedste løsninger.
Men den del af den nye ledelsesstruktur er altså ikke nået at blive iværksat endnu, lød det.
Tre med god chance
Det er som bekendt langtfra alle partier, der stiller op til et kommunalvalg, som får en plads i byrådet.
Ved dette valg har fem små partier rakt seriøst ud efter en plads i byrådet.
Det drejer sig om Alternativets Mads Holdgaard, Konservatives Søren Clemmensen, Radikales Søren Hillers, Borgerlistens Palle Andersen og Nye Borgerliges Gert Poul Christensen.
Men det er ifølge TV 2/Fyns politiske redaktør Jesper Buch de tre førstnævnte, der har den største chance for at få en plads i byrådet.
- For at starte med Borgerlisten, kan man sige, at de i den grad mangler deres stemmesluger Jan Valbak, som med sine godt 1.100 stemmer var den, der sørgede for, at Borgerlisten overhovedet kom ind. Palle Andersen fik blot 148 personlige stemmer.
Radikale kom ikke ind ved seneste valg. Nu har partiet fået ny spidskandidat, skolelederen Søren Hillers. Og han har faktisk en reel chance for at komme ind, vurderer Jesper Buch.
Siden valget i 2013 har Jan Valbak sygemeldt sig af flere omgange, og senest meldte han ud, at han ikke kan klare et liv som lokalpolitiker.
- Hvad angår Mads Holdgaard, så kan det bestemt ikke udelukkes, han kommer ind. Han har formået at markere sig og er en af de få politikere, som talte sosu'ernes sag i ledelseskonflikten.
Radikale kom ikke ind ved seneste valg. Nu har partiet fået ny spidskandidat, skolelederen Søren Hillers. Og han har faktisk en reel chance for at komme ind, vurderer Jesper Buch.
- Søren Hillers vil gerne være med i en konstituering hen over midten. Det styrker ham. Desuden har han formået at føre en synlig valgkampagne, især på sociale medier, hvor han med sikkerhed har størst sandsynlighed for at ramme sin målgruppe, vurderer Jesper Buch.
Endelig er der Søren Clemmensen.
- Lige som Søren Hillers har Søren Clemmensen været synlig, men mere traditionel i form af læserbreve i avisen. Men taget i betragtning, at han netop henvender sig til den lidt ældre målgruppe med budskaber om forbedringer i ældreplejen, er læserbreve formentligt det helt rigtige valg, siger Jesper buch.
Endelig er der Emma Have fra Liberal Alliance. Kommer hun i byrådet, så skal det være fordi, de unge vælgere vil have hende. Det er der, hun skal hente sine stemmer, vurderer Jesper Buch.
- Liberal Alliance har vind i sejlene hos de unge vælgergrupper. De falder for partiets tanker om den enkeltes individuelle frihed. Generelt befinder de unge sig jo på fløjene, både til højre og til venstre. Men om Emma Have kan mobilisere nok unge vælgere, og oven i købet overbevise dem om at stemme på hende, det tvivler jeg på, siger Jesper Buch.