I det fynske folks tjeneste

Forbrugerrådet glæder sig over kviklånsaftale – men én ting bekymrer

En ny aftale for kviklån møder ros hos Forbrugerrådet, men seniorøkonom hos rådet er bekymret for, at aftalens fokus på markedsføring ikke er godt nok.

Forbrugerrådet er overvejende glade for den nye aftale. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Torsdag kunne regeringen og syv af Folketingets partier præsentere en ny aftale, der skal gøre op med dyre kviklån. 

- Vi er glade for aftalen som helhed, konkluderer seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen. 

Læs også Regeringen enig om aftale om kviklån

Alligevel hæfter Forbrugerrådet sig ved aftalens punkt om markedsføring. 

Aftalens partier vil indføre et forbud mod reklamer for forbrugslån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på over 25 procent. Men det gælder kun for danske virksomheder, skriver partierne i aftalen:

- Udlånsvirksomheder, der er placeret i et andet EU-land, vil ikke være omfattet af markedsføringsforbuddet, når det gælder reklamer online, da det er reglerne i afsenderlandet, der gælder online. 

Det er de samme regler, der ifølge EU's e-handelsdirektiv og dansk lov gælder i dag

Ifølge en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var langt de fleste kviklånsudbydere i 2015 ejet af udenlandske selskaber.

Og derfor kan reklamereglerne blive problematiske, vurderer Morten Bruun Pedersen.

- Vi skal være opmærksomme på, at virksomhederne ikke kan skifte juridsk adresse til et andet land for at fortsætte deres online-reklamer, mener seniorøkonomen. 

Uanset hvad vil firmaerne stadig være underlagt reglerne om et maksimalt ÅOP på 35 procent for forbrugslån, når loven træder i kraft. 

Det har partierne aftalt:

  • Forbud af alle forbrugslån, der har en ÅOP over 35 procent
  • Et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 procent, ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet.
  • Indførelse af et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set. 
  • Fem millioner kroner ekstra til gældsrådgivning.
  • Privatpersoner skal fremover følge samme regler, som dem, der gælder for virksomheder i forhold til ÅOP-loft og omkostningsloft.
  • Undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser styrkes.

Kilde:  Erhvervsministeriet

Se mere

Må ikke ende som i dag

Seniorøkonomen er bange for, at man kan ende i en situation, som man kender fra tv i dag. 

Her kan eksempelvis Discovery Networks, der driver blandt andet Kanal 5, sende reklamer, der ikke nødvendigvis overholder al dansk lovgivning. Det skyldes, at stationen sender fra Storbritannien og dermed er underlagt britisk lovgivning.

Derfor mener Morten Bruun Pedersen, at den endelige lovgivning for online-lånereklamer skal tage højde for det. 

- Nu skal vi arbejde henad vejen til det endelige lovforslag, forklarer han og tilføjer:

- På forskellige områder som eksempelvis garantier findes der nationale regler, der ligger over de europæiske. 

Ifølge aftaleteksten vil forligspartierne arbejde for en begrænsning af markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed også kan komme til at gælde på EU-niveau.

Dermed vil man endegyldigt kunne regulere online-reklamer for forbrugslån, da virksomheder uden for EU skal følge dansk lovgivning på området. 

Byrådsmedlem: Gode takter, men luk det mulige hul

I Odense Byråd møder det manglende markedsføringsforbud for udlånsvirksomheder i andre EU-lande kritik. 

- Hvis der hold i det, så er det ikke godt. Så skal man kigge på det, siger Claus Skjoldborg Larsen (S). 

Han har siden foråret presset på for at få ændret den nuværende lovgivning. Det har han blandt andet gjort gennem et brev sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S). 

Læs også Ét klik fra gældsspiralen: - Det er skræmmende

Generelt ser han dog gode takter i aftalen. 

- Der er rigtig mange gode ting i det. Særligt stop for reklamer  i busser og spilreklamer i tv er jeg rigtig glad for, forklarer han. 

- Alligevel skal der lyde en stor opfordring til, at vi får kigget på det mulige hul, understreger Claus Skjoldborg, der nu vil rette henvendelse til sine partikolleger på Christiansborg. 

Efter planen skal den nye lovgivning træde i kraft 1. juli 2020. Inden da skal der udformes et lovforslag, som skal vedtages af Folketinget. 

Læs også Busselskab viser kviklån til personer, der risikerer at ende i gældsspiral