Naturen på Langeland virker uforstyrret.
De fem kvæg på marken har i hvert fald ikke løftet hovedet, siden de fik gæster. Kun vindens susen og fuglekvidder blander sig i drøvtyggeriet af det lysegrønne græs.
Her emmer det af fred og idyl.
På den nærtliggende terrasse står Thomas Borum Reuss. Han står og skuer udover landskabet, der i dag danner ramme for familiens sommerhus.
- Da vi boede i byen, var vores ferie præget af at opsøge naturen, skønheden og roen. Det var noget af det, vi var forelsket i - at man måske kunne bo her og have det i sin hverdag, fortæller han.
For huset var oprindeligt ikke tænkt som et hus til ferier.
Thomas og familien brugte indtil for få år siden matriklen som helårsbolig. Men en pludselig udvikling fik familien til at rykke væk – væk fra Langeland.
- Det kunne være fedt at bo her og have et godt job samtidig. Det, der fik os til at flytte, det var, at vores arbejdsplads forsvandt. Det her var et valg, vi blev nødt til at træffe, og det er ærgerligt.
Fra storbyen til landet
Thomas Borum Reuss er gymnasielærer og kommer oprindeligt fra Nordsjælland. Han bor i dag i Svendborg, hvor han underviser på den lokale HF & VUC i byen.
Han har børn sammen med konen, og tilbage i 2015 tog de så valget. Livet i København skulle skiftes ud med en tilværelse på Langeland.
På Langeland var der mulighed for at være tæt på naturen. Derfor købte de et hus tæt på Lohals. Derudover var det lykken, at der var kort til den lokale VUC i Rudkøbing, hvor Thomas fik job.
- Det var fantastisk. Det var den eneste uddannelsesinstitution på Langeland, hvor man kunne arbejde som gymnasielærer.
Men jobbet i Rudkøbing forsvandt. I 2019 lukkede HF & VUC på Langeland efter gentagende besparelser på finansloven og omprioritering af midler til den forberedende grunduddannelse, FGU. Skolen drejede nøglen om på grund af mangel på kursister. I dag er der fitnesscenter i skolens gamle lokaler.
Studerende fra Langeland skal i stedet pendle til Svendborg, hvor den nærmeste HF & VUC nu ligger. En ressourcekrævende omstilling, der har skræmt en række tidligere kursister væk ifølge Thomas Borum Reuss.
- Min klare fornemmelse er, at det er langt færre, end vi havde fat i før. Dem, som jeg stadig møder på VUC i Svendborg, de har ressourcer til at køre derover. Så er der alle dem, som jeg ikke møder længere. Det er dem, jeg synes, det er forfærdelig synd for - og synd for os alle, at de ikke får muligheden, siger han.
Når man taler med Thomas, så kan man se, at det piner ham, at det endte, som det gjorde.
En ting er privatlivet, men den største ærgrelse er alligevel på vegne af de studerende. Ifølge Thomas Borum Reuss så burde vi som samfund prioritere, at udkantsområder som Langeland kan tilbyde en VUC-uddannelse.
- Vi skylder udkanten det her, fordi vi tror på social mobilitet. Vi tror på, at man skal have mulighed for at vælge om og skifte spor. Også selvom man har en social arv med sig, der er tung. Det er den etiske side. Den økonomiske side er, at det er torskedumt at lade være. Der er mange mennesker i udkanten, der ender med at være på livslang understøttelse. Hvert eneste menneske, vi hjælper med til at tjene sine egne penge - der har vi sparet.
Kræver mere fokus
Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet var aktiv i debatten, da det blev meldt ud tilbage i 2018, at skolen risikerede at lukke. Han mener, at problematikken skal have endnu mere fokus.
Er der en skæv fordeling mellem land og by, når det kommer til uddannelse?
- Ja, det er der. Det har vi i Socialdemokratiet også taget første store skridt for at gøre op med ved at flytte uddannelser ud af de store byer til blandt andet Sydfyn. Vi har tilført konkrete midler, men der kan stadig gøres mere.
Så skal VUC have en afdeling i Rudkøbing igen?
- Det korte svar er ja. Om det skal være i samme form, det ved jeg ikke, men jeg er tilhænger af, at der skal være uddannelsesmuligheder for folk, der ellers er i risiko for ikke at uddanne sig, siger Bjørn Brandenborg.
En anden, der også mener, at der er en skæv fordeling, når det kommer til uddannelsesmuligheder i landet, er Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Hun mener imidlertid, at det økonomisk skal give mening, før man holder en uddannelse åben.
- Ja, der er en skæv fordeling, men det er Liberal Alliances holdning, at hvis der ikke er nok folk til at holde skolerne kørende, så skal man lukke dem. Og hvis man bor på Langeland og gerne vil gå på VUC, så kan man tage bussen fra Langeland til Svendborg.
Hvad hvis distancen holder folk fra at melde sig til uddannelsen?
- Hvis folk gerne vil tage en uddannelse, så bør der ikke være noget problem i at tage turen til Svendborg. Hvis det skulle være et problem, så mener jeg ikke, at man er særlig motiveret, fortæller Katrine Daugaard.
Fokus til folketingsvalget
Thomas Borum Reuss synes, at uddannelse i udkantsområderne skal være et højaktuelt emne op til folketingsvalget. Politikerne skylder at investere i uddannelsesmuligheder - selvom det først bringer penge i kassen på lang sigt.
- Vi skal snakke om det her, fordi vores land er ved at knække over. Vi skal snakke om det her, fordi vi har brug for, at politikerne taler klart og har tydelige ambitioner for udkanten. Lige nu hører jeg ikke nogen politikere have de ambitioner. Mennesker, som gerne vil sadle om og tjene deres egne penge - det er dyrt, hvis vi ikke giver dem lov til det, forklarer Thomas Borum Reuss.
Historien om HF & VUC i Rudkøbing er langtfra enestående. Lige nu risikerer Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg at lukke.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvem der skal have din stemme ved folketingsvalget 1. november, kan du tage den store kandidattest og se, hvem du har mest tilfælles med blandt de fynske kandidater.