16-årig voldtaget i skov ved Langelandsfestivalen

En 16-årig pige har fortalt politiet, at hun natten til søndag blev voldtaget på Langeland. To mænd er anholdt.

 Den 16-årige har fortalt politiet, at hun natten til søndag er blevet voldtaget i et skovområde ved Langelandsfestivalen.
 - Vi får anmeldelsen klokken 03.56, fortæller vagtchef Christian Rasmussen fra Fyns Politi.
 
Han vil søndag morgen ikke komme ind på de nærmere omstændigheder ved voldtægten.

 - Vi har anholdt to mænd og bragt dem ind til stationen, siger vagtchefen.

 De to udenlandske mænd er søndag morgen ikke afhørt, da det skal ske med tolk, og det er derfor heller ikke afgjort, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om fængsling.

- Lige nu er vi igang med afhøringer og belyse, hvad der rent faktisk er sket, fortæller Christian Rasmussen til TV 2/Fyn. 

Oversigt

    Oversigt