1600 underskrifter ændrer intet

Den nye skolestruktur på Langeland betyder, at eleverne kan få 30 kilometer til skole.

Lokalrådet på Nordlangeland afleverede i går onsdag 1654 protestunderskrifter til borgmesteren for at skolerne i nord og syd ikke skal lukkes. Men underskrifterne ændrer tilsyneladende ikke noget.

- Vi respekterer selvfølgelig, at der er indsamlet protestunderskrifter. Men det ændrer ikke på vores beslutning, siger Langelands borgmester, Knud Gether til DR Fyn.
 
Kommunens plan er at lukke skolerne i Hou mod nord og Tullebølle mod syd. I stedet skal børnene samles på en ny skole i Rudkøbing. Det betyder altså at der bliver 30 kilometer til skole.

Urimeligt at skoler kan lægges sammen

Danmarks lærerforening, Skole og Samfund og Danske Friskoleforening har peget på, at det er urimeligt, at en kommune kan lægget et antal skoler sammen til én, samtidig med at de øvrige bygninger beholdes og videreføres som underafdelinger.

- På den måde kan skoleledelsen fordele børnene mellem skolens forskellige afdelinger, som de har lyst til. Dermed tilsidesættes princippet om at en familie altid skal kunne vælge folkeskolen i det lokale skoledistrik, ligesom kommunen tilsidesætter det fri skolevalg og underminerer demokratiet omkring den enkelte skole, fordi én enkelt skolebestyrelse skal fungere som bestyrelse for alle afdelinger, siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole og Samfund til Ritzau.

Oversigt

    Oversigt