I det fynske folks tjeneste

Hundredvis af huse på Langeland får støtte til hurtigt internet

Bredbåndspuljen, der var på nippet til at ryge ved årets finanslovsforhandlinger, er udmøntet for 2019. Det største projekt er beliggende på Langeland.

Det største bredbåndsprojekt inkluderer 202 adresser og er beliggende på Langeland. Foto: Simon Læssøe/Scanpix/arkiv

Bredbåndspuljen, der giver statsstøtte til hurtigt internet i yderområder, er blevet udmøntet for 2019. Dermed står det klart, at 3.585 adresser får støtte til at få installeret hurtigt internet. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også Region Syddanmark bruger millioner på cyber-sikkerhed

Det gennemsnitlige tilskud er 28.629 kroner per adresse. Hovedparten går til projekter på Fyn og i Jylland. Det største projekt inkluderer 202 adresser og er beliggende på Langeland. I alt 351 adressser på Langeland får støtte. 

- Det er helt afgørende for sammenhængskraften i Danmark, at vi kan bo og arbejde i hele landet, og her spiller de digitale motorveje en stadig større rolle.

- Derfor er jeg glad for, at vi med bredbåndspuljen kan hjælpe endnu flere med at få adgang til hurtigt net, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om puljen.

Puljen for 2019 lød samlet på 102 millioner kroner. Og der var omkring 3700 ansøgere til projekter for samlet 107 millioner kroner.

Otte ansøgninger er blevet afvist, og to projekter trak sig, da de blev tilbudt hurtigt internet på markedsvilkår.

Der er blevet givet tilskud til 123 ansøgninger, der gennemsnitligt får 28.629 kroner i støtte per adresse.

Støtten fordeler sig på 46,2 millioner kroner til Region Midtjylland, 33,1 millioner kroner til Region Syddanmark, 14,9 millioner kroner til Region Sjælland og 8,4 millioner kroner til Region Hovedstaden.

Der var tidligere i år tvivl om, hvorvidt bredbåndspuljen skulle fortsætte, da regeringen ikke havde inkluderet den i sit udspil til en finanslov.

- Jeg vil ikke stå og love, at der er penge til at fortsætte puljen. Det skal evalueres, og hvis den evaluering viser, at det er en god idé at fortsætte indsatsen, så kan det være, at vi skal gøre det, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i oktober.

Det endte dog med, at partierne bag finansloven blev enige om at fortsætte den.

Dan Jørgensen siger i pressemeddelelsen, at man kan blive nødt til at se på puljen politisk. I takt med at flere og flere adresser har fået støtte, er de resterende nemlig dyrere at få bredbånd ud til.

- Efterhånden som antallet af tilskudsberettigede adresser falder, må vi i teleforligskredsen drøfte, hvordan vi løser den udfordring, der er med de sidste og mere spredte adresser.

- Andre modeller end bredbåndspuljen kan komme i spil, siger Dan Jørgensen.