23-årige langelænder er træt af politikerne: - De trænger til et spark i røven

Caroline Almdal kæmper for bedre boligforhold og kollektiv trafik på Langeland. Mandag deltog hun i Bemærks ungdomsdebat ved valgfolkefesten.

Caroline Almdal fra Rudkøbing går træt fra Ørstedspavillionen efter valgfolkefesten mandag aften. 

- Jeg synes ikke, at politikerne har svaret mig på noget. De læner sig op ad hinanden. Politikerne taler ikke med os unge på Langeland, de trænger til et spark i røven, mener Caroline Almdal. 

Tidligere på aften deltog Caroline Almdal som paneldeltager til Bemærks ungdomsdebat ved valgfolkefesten. Her konfronterede hun Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), med, at den kollektive trafik ikke er optimal. 

Selvom Tonni Hansen anerkender, at den kollektive trafik er problematisk, oplever Caroline Almdal ikke, at borgmesteren generelt engagerer sig i de unge langelændere. 

- Jeg følger Tonni Hansen på Facebook. På borgmesterens facebookside står der intet om de unge. Under valgkampen oplever jeg, at Tonni Hansen kun har tid til at svare på tre spørgsmål fra borgere på Langeland, hvorefter han går hjem, uddyber Caroline Almdal.

Kommende politiker 

Det seneste år har Caroline Almdal selv leget med tanken om at gå ind i kommunalpolitik. 

- Hvis jeg stiller op til kommunalvalget om fire år, er det for at tale de unges sag. Jeg kan relatere til andre unge og deres udfordringer. Jeg vil være et frisk pust på Langeland, fortæller Caroline Almdal.

Den unge langelænder har allerede flere emner på sin dagsorden, som hun vil gå til kommunalvalg med.

- Jeg synes, der skal skæres i støtten til de ældre. De penge, der bliver brugt på ældreboliger, synes jeg skal bruges på at bygge flere ungdomsboliger. For lige nu er der for få, og du må kun bo i ungdomsboliger, indtil du fylder 23 år.


Ser ungdommen som et problem 

Caroline Almdal vil gerne gøre op med en fordom, hun oplever ungdommen på Langeland bliver mødt med.

- Politikerne på Langeland taler og ser kun på de unge som et problem. Men ungdommen er også udfordret. Jeg forstår godt, unge flytter herfra på grund af begrænset muligheder for videreuddannelse og elendige offentlig transportmuligheder. 

Caroline Almdal er efter valgfolkefesten mandag aften splittet omkring, hvem hun selv stemmer på. 

-  Jeg går faktisk fra valgfolkefesten og vil stemme på en helt anden kandidat, end da jeg kom. Der er ingen perfekt kandidat. Lige nu hælder jeg til at stemme på Kim Welcher fra Dansk Folkeparti. Men det er kun på baggrund af det, han siger i aften og ikke hans parti. Han opfordrer til, at kommunen laver en forbrugerundersøgelse af den offentlige transport. Det er et konkret foreslag til at forbedre den kollektive transport, fremfor bare at anerkende et allerede eksisterende problem. 

Caroline Almdal er træt af, at politikerne på Langeland kun ser de unge som et problem.
Caroline Almdal er træt af, at politikerne på Langeland kun ser de unge som et problem.
Foto: Josephine Lorentsen


 Langelands borgmester fulgte til valgdebatten op på, Carolines Almdal kritik, og Tonni Hansen anerkender, at kommunen ikke har været gode nok til se, hvad for nogle transport behov, der er hos dem, der bor på Langeland og skal transportere sig. 

Tonni Hansen, har I været gode nok til at se ind i, hvad for nogle behov der er hos dem, der bor på Langeland og skal transportere sig? 

- Åbenbart ikke, for så havde Caroline jo ikke sagt, som hun gør nu, siger Borgmesteren.

Et af debatemnerne til valgfolkefesten på Langeland handlede om kollektiv trafik. Som er valgt på baggrund af, at Bemærk tidligere på året sendte en undersøgelse ud til de fynske ungdomsuddannelser, hvor 1919 unge mellem 15-25 år har svaret. Og offentlig transport er et af de emner, flest unge har stemt på som det vigtigste for dem her på Langeland. 

Tonni Hansen anerkender, at kommunen ikke har gjort nok for den kollektive trafik på Langeland.
Tonni Hansen anerkender, at kommunen ikke har gjort nok for den kollektive trafik på Langeland.
Foto: Alexander Aagaard











Oversigt

    Oversigt