Analyse: Venstre presset af blåt-rødt femkløver

Valgkampen på Langeland er ikke et traditionelt opgør mellem rød og blå blok. Men et broget opgør med et blå-rødt femkløver på den ene side og Venstre på den anden side.

"Gælder det fritid og skole - så stem på Jan Ole"

Sådan lød det friske slogan fra Venstre's Jan Ole Jakobsen ved valgkampen i 2005. Nu skal han igen i valgkamp, denne gang som partiets nye borgmesterkandidat.  

Det sker efter, at nuværende borgmester Bjarne Nielsen i foråret overraskende trak sig som spidskandidat. Begrundelsen var, at det seneste år med de mange dårlige sager på asyl-området havde tæret så hårdt på hans helbred, at han ikke ønskede at fortsætte.

quote Jan Ole Jacobsens nærmeste konkurrent til borgmesterposten er den kendte fagforeningsformand Tonni Hansen, som i foråret trak sig fra landsnæstformandsposten i SF

 

Jan Ole Jacobsens nærmeste konkurrent til borgmesterposten er den kendte fagforeningsformand Tonni Hansen, som i foråret trak sig fra landsnæstformandsposten i SF for at koncentrere sig om lokalpolitik og kampen om at blive Langelands næste borgmester.

Det nye femkløver

Tonni Hansen indgår i en historisk bred alliance bestående af SF, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale og Alternativet. De fem partier har aflagt musketereden "en for alle, alle for en" og er en stærk udfordring for Venstre. 

Det nye femkløver har dog ikke en fælles borgmesterkandidat, men spidskandidaterne har lovet hinanden, at hvis de kan samle flertal, skal Langelands kommende borgmester findes i alliancen.

Her står Tonni Hansen som et stærkt bud på en ny borgmester. Han har stor landspolitisk erfaring, og stort kendskab til det lokalpolitiske arbejde som mangeårigt medlem af byrådet i den gamle Rudkøbing Kommune, hvor han var kendt som en engageret lokalpolitiker med høje personlige stemmetal.

Tonni Hansen må defor siges at være klar favorit til borgmesterposten i femkløveret, og vil formentlig trække væsentlig flere personlige stemmer end Socialdemokratiets Lisa Pihl, som sidste gang mistede over 40 procent af sine personlige stemmer i forhold til valget i 2009.

Det er også værd at bemærke, at Radikale har fået et stærkt navn på listen i skikkelse af Agnete Fog, som er flyttet tilbage til sin hjemstavn i Tranekær på Langeland efter mange år på Sjælland. Agnete Fog har næsten 10 års erfaring som radikalt byrådsmedlem i Allerød.

Venstre er isoleret

Venstre står traditionelt stærkt på Langeland og fik fem ud af kommunalbestyrelsens 15 pladser i 2013, men selv om Borgerlisten med den populære stemmesluger Knud Gether nu har sluttet sig sammen med Venstre, kan der stadig være langt vej op til et flertal efter kommunalvalget. 

quote Selv om Borgerlisten med stemmeslugeren Knud Gether nu har sluttet sig sammen med Venstre, kan der stadig være langt vej op til et flertal efter kommunalvalget. 

 

Derfor vil Venstre højest sandsynlig få brug for hjælp fra et andet parti, hvis Jan Ole Jacobsen skal gøre sig forhåbninger om, at han på partiets vegne kan generobre borgmesterposten.

Hans problem er dog, at Venstre står ret isoleret. Lige nu er der ingen, som har lyst til at indgå i en konstituering med Venstre, og partiet  skal heller ikke umiddelbart forvente opbakning fra Dansk Folkeparti's spidskandidat Kim Welcher, som siger, at han ikke vil sættes i bås med Venstre og de mange dårlige sager på asylområdet.

Et broget opgør

Valgkampen på Langeland bliver dermed ikke et tradionelt opgør mellem rød og blå blok. Men et noget mere broget opgør mellem et blåt-rødt femkløver på den ene side og Venstre på den anden side. Ude på sidelinjen står Dansk Folkeparti, som så håber at sidde med trumfen, når stemmerne er talt op på valgaftenen.

quote Ude på sidelinjen står Dansk Folkeparti, som så håber at sidde med trumfen, når stemmerne er talt op på valgaftenen.

 

Kim Welcher siger, at han i så fald vil pege på sig selv som borgmester. Men vil Venstre slippe posten til ham? Næppe. Og vil det blå-røde femkløver indgå i en konstituering med ham som borgmester? Næppe.

Så hvis ikke det nye nye femkløver får rent flertal, så ender  det nok med en bred konstituering hen over midten. Måske også det mest logiske i en kommunalbestyrelse, hvor det i det daglige arbejde er yderst svært at få øje på de ideologiske forskelle og langt de fleste beslutninger træffes i enighed.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt