Det fortæller en af husets beboere, Reza Maisam fra Pakistan, som siger, de seks er kristne og bor, som de gør, fordi de frygter for tilværelsen blandt muslimske asylsøgere.
- Vi kalder det Christian Converted House (hus for konverterede kristne, red). Vi flyttede, fordi vi ikke kunne bo på asylcentret på grund af muslimerne. Det var svært for os at lave mad og foretage andre ting uden at blive chikaneret, siger han til Kristeligt Dagblad.
Center Holmegaard på Langeland er et af de få asylcentre i landet, der er drevet af kommunen i stedet for Dansk Røde Kors.
Ifølge René Gotfredsen Nielsen, som er kommunens nærmeste ansvarlige i forhold til centret, drejer sagen sig ikke om religionsopdelte boformer.
- Det bunder kun i, at de havde ønsket at bo sammen. Det ønske blev så imødekommet, hvilket vi altid vil prøve så vidt muligt, siger han og afviser samtidig, at der har været religionskonflikt på Center Holmegaard.
Sagen tog fart i 2012, hvor fire kristne asylsøgere flyttede ind hos Helle Frimann Hansen, som er sognepræst i Humble på Langeland.
De henvendte sig til hende, fordi de efter egne oplysninger havde oplevet chikane og trusler fra muslimske medbeboere på asylcentret.
Det endte med, at de fire mænd flyttede ind i Helle Frimann Hansens private bolig, hvor de boede i fem måneder, før kommunen åbnede annekset, som de nu bor i.
Tilbage står, at beboerne nu lever opdelt efter tro på asylcentret på Langeland.
Imod opdeling efter tro
Jørgen Blohm Knudsen, der er generalsekretær i Åbne Døre, som er dansk afdeling af en organisation, som bekæmper kristenforfølgelse, mener ikke, at adskillelse af religioner er den rette måde at komme de angivelige chikanetilfælde til livs.
- Jeg bryder mig ikke om tanken om at lave et center for kristne eller andre forfulgte grupper. Jeg tænker, at vores opgaver må være at lære dem, der kommer til vores land, at det er et demokratisk land frem for at begynde at skille folk i grupper, sagde han til en konference om chikane af kristne på asylcentre i lørdags.
Men opdelingen er ikke nødvendigvis ulovlig, påpeger Jens Vedsted-Hansen, dr.jur. og professor i menneskerettigheder på Aarhus Universitet.
- Hvis dette alene er en praktisk foranstaltning, ser jeg ikke et problem i det. Men det vil være diskrimination, hvis de kristne asylsøgere ikke har
adgang til samme ydelser og rettigheder som de øvrige asylsøgere.