Beton og stiladser: Langelandsbroen skal repareres igen

Vejdirektoratet skal til at renovere Langelandsbroen igen. Det kommer til at ske fra april i år til slutningen af 2019.

Vejdirektoratet har oplyst Langeland Kommune, at Langelandsbroen skal renoveres igen. En længerevarende renovering på mere end halvandet år - fra april i år til slutningen af 2019.

Her bliver næste etape af broen repareret ved at beskyttel undersiden af brodækket mod korrosion. Samtidig vil der blive udført betonreparationer indvendigt i kassedrageren. 

Arbejdet bliver udført fra ophængte stilladser på undersiden af brodækket, men der vil til tider også være reparationsarbejde indvendigt i kassedrageren, skriver Vejdirektotratet i en pressemeddelse. 

Arbejdet vil være etapeopdelt, så der som udgangspunkt kun vil foregå arbejder på én side af buefaget ad gangen -på Siø- eller Langelandssiden. 

Lysregulering

Under hele reparationen vil det sydgående gang- og cykelareal hen over broen blive inddraget til byggeplads. Cyklister og fodgængere vil derfor blive henvist til modsatte side.

Ved arbejder indvendigt i kassedrageren vil der blive etableret lysregulering på broen for at sikre de fornødne redningsveje gennem mandhulsdæksler i det sydgående spor af kørebanen. 

Hele rute 9 – altså broen og vejen til Spodsbjerg Færgehavn – er en statsvej. Det betyder, at det er staten, der vedligeholder både vejen og broen.

Oversigt

    Oversigt