Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Man skaber også værdi, selv om man ikke går på arbejde hver dag fra morgen til aften, siger familie, der har fundet meningen med livet langt ude på landet og langt væk fra hamsterhjulet.
Hun var ministersekretær i Udenrigsministeriet. Han var bartender og barchef på en række finere hoteller og restaurationer i København.
Men så stod parret "af ræset" og slog sig ned et par kilometer øst for landsbyen Snøde på Langeland, og det valg har Fie Myhr og Regin Bennetzen aldrig fortrudt.
Her bor de i dag med deres tre børn på et nedlagt husmandssted, hvor de er i stand til at forsørge sig selv, selv om lønchecken ikke har samme størrelse, som dengang de "sad fast i hamsterhjulet".
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på danskernes arbejdsmoral og lyst og mulighed til at arbejde mere end i dag - noget som regeringen anser som en forudsætning for at velfærdssamfundet består i fremtiden. En Megafon-måling viser blandt andet, at kun syv procent ønsker at arbejde mere end i dag.
- Vi ville skabe en bedre fremtid for os selv og løsne os fra det samfund, som har trællebundet os ind i et system, der gjorde det nødvendigt at arbejde fra morgen til aften hele livet uden mulighed for at trække sig tilbage, siger Regin Bennetzen.

Forfatter satte gang i debat
Parret deler tankegods med forfatteren Mai My Humaidan, som har skrevet en bog om at flytte til en ø og selv undervise sine børn i et forsøg på at gå imod konkurrencestatens dogmer.
Bogen "Ærø Manifestet", som en periode var nummer ét på boghandlernes bestsellerlister, fik for nylig flere socialdemokratiske politikere til at advare mod bogens budskab om at "stå af ræset".
Hun inspirerer til at arbejde mindre: Maj Mys manifest giver socialdemokraterne røde knopper

Maj My Humaidans fortælling om at sætte tempoet ned og hjemmeskole sine børn bruges af topsocialdemokrater til at advare andre mod at gøre det samme, så velfærdsstaten kan overleve.
For et halvt år siden udkom hendes bog "Ærø Manifestet".
Lige siden har det været svært at komme udenom forfatteren Maj My Humaidan, så snart talen falder på at stå af hamsterhjulet, arbejde mindre og få mere tid til familien.
Fredag i sidste uge var hun således i en intens tv-debat med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Det møde vender vi tilbage til.
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på forholdet mellem arbejds- og familieliv. I en Megafon-måling foretaget for TV 2 Fyn svarer mere end hver tredje, at de synes, de arbejder for meget. Kun syv procent svarer, at de gerne vil arbejde mere.
- Min bog har på kort tid skabt debat som ringe i vandet, ligesom jeg håbede at den ville, siger Maj My Humaidan, da TV 2 Fyn møder hende en oktoberdag i familiens hus ude på landet mellem Ærøskøbing og Søby.
Den 41-årige forfatter, journalist og blogger mener, at "Ærø Manifestet" er en del af en ny bevægelse:
- Der er hos mange danskere en tiltagende fornemmelse af, at der noget der ikke stemmer overens med den måde, vi har indrettet vores samfund på. Og også den måde, som vores politikere italesætter vores udfordringer og vores nødvendigheder på. Det er ligesom kørt af sporet, siger Mai My Humaidan.
Tid er vores vigtigste resource
På hendes blog, på Facebook og på Instagram har hendes følgere gennem årene kunnet læse om hendes tanker og oplevelser, siden hun i 2015 sammen med sin mand og fire børn valgte at sætte tempoet ned og bosætte sig på Ærø.
- Vi valgte at gribe det nu, som vi havde med børnene og som jo aldrig kommer tilbage. Opmærksomhed og tid er vores vigtigste resource og man skal mærke efter, hvad man ønsker at bruge sin tid på, fortæller Maj My Humaidan.
Så hun sagde farvel til bylivet, fuldtidsjobbet og daginstitutionerne og god dag til en periode med både hjemmepasning og hjemmeskoling.
Derfor sætter vi fokus på fynboernes arbejdstid
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på forholdet mellem arbejdsliv og familieliv.
De stærke meninger brydes og kampen står mellem om vi skal være tandhjul i den store samfundsmaskine, der leverer skattekroner til at finansiere velfærdssamfundet eller om vi er velfærdssamfundets gratister, hvis vi vælger at prioritere at arbejde mindre og fokusere mere på andre ting i vores liv.
På Socialdemokratiets kongres i september understregede statsminister Mette Frederiksen, at danskerne er nødt til at have en høj arbejdsmoral, hvis velfærdssamfundet skal hænge sammen.
Til trods for dette svarer et flertal af fynboerne i en ny Megafonmåling, at de ikke føler en samfundsforpligtelse til at arbejde på fuld tid.
- Det mente jeg var det bedste. De børn, jeg sender ud i verden har alt andet lige haft en god opvækst, hvor der er nogen, der har taget ansvar.
I dag er hendes dagbogslignende fortællinger i "Ærø Manifestet" blevet en bestseller og kommet i femte oplag. Du kan se videoen fra TV2 Fyns besøg hos forfatteren nederst i denne artikel. Her læser hun uddrag fra sin bog.
Men Ærø-forfatterens opfordring til at mærke efter og vælge det arbejds- og familieliv, man selv ønsker, har fået flere socialdemokrater op i det røde felt. De kritiserer hende for at ikke at bidrage nok med skattekroner til velfærdssamfundet.
Socialdemokrater tordner mod Ærøforfatteren
I sin helt nye bog "Arbejdets land" omtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) således Maj My Humaidan og hendes meningsfæller for velfærdssamfundets gratister.
"De almindelige, pligtopfyldende fynboer må altså nu også bære den dobbelte byrde, det er både at lægge øre til idealisternes evangelium om en mere ophøjet livsform og samtidig skulle arbejde hårdere for at lappe det hul, som velfærdssamfundets gratister efterlader."
Kaare Dybvads Beks betegnelse af Mai My Humaidan resulterede fredag morgen i en ophidset afslutning på en tv-debat mellem de to om danskernes arbejdsmoral. Da debatten i Go' morgen på TV 2 skulle slutte, lød det fra Maj My Humadan:
- Helt ærligt, hvor er det vildt, det, du skriver om mig. Hvor er det en vild udskamning af et enkelt menneske. Af en borger. Som minister. Er du sinds...
Mere nåede seerne ikke at høre før afslutningsmusik og tekster rullede over skærmen.
“"Helt ærligt, hvor er det vildt, det du skriver om mig. Hvor er det en vild udskamning."”
Før Kaare Dybvad Bek var det den fynske partikammerat og medlem af folketinget, Bjørn Brandenborg, som blev så provokeret af Maj My Humaidan, at han skrev en kronik i Fyns Amts Avis, hvor han kritiserede hende for at "koble sig selv og sin familie af, samtidig med at hun forventer at resten af samfundet gør det modsatte".
Den socialdemokratiske bredside mod dem, der ønsker at skrue ned for arbejdet, kommer i forlængelse af statsminister Mette Frederiksens (S) opsang i september om, at "alle der kan arbejde, skal arbejde. Ellers holder velfærdssamfundet ikke."
Men også Mette Frederiksen får svar på tiltale fra Mai My Humaidan:
- Jeg køber virkelig ikke den der med, at vi ikke arbejder, det vi kan. Fortællingen om at vi alle sammen skal yde maksimalt ud fra en barre, som Mette Frederiksen har sat og som beskriver sig selv som en arbejdshest og nærmest angst for fritid - det tåler de færreste af os trods alt.
Socialdemokraternes kritik af danskere, der vælger at arbejde mindre og dermed bidrager med færre skatteindtægter gør Maj My Humaidan vred.
- Jeg er overbevist om, at der er så mange andre værdier end skattekroner, som vi bidrager med menneskeligt, blandt andet når vi tager vare på vores nærmeste, lyder det fra forfatteren.
Men har velfærdssamfundet råd til, at man sådan mærker efter, skruer ned for tempoet og tager sig af familien?
- Har velfærdssamfundet råd til at lade være? Tredive procent af alle danskere beskrives som værende i en tilstand med høj grad af stress. Vores børn og unge har skolevægring, angst og depressioner. Jeg tror ikke, vi har råd til at fortsætte i det tempo, som vi har nu.
Bjørn Brandenborg (S) mener ikke at Danmark kan løse hverken trivselskriser eller andre kriser ved at færre bidrager med deres fulde arbejdskraft.
-Når man gerne vil arbejde mindre og have bedre tid til at realisere sig selv og til at blogge eller at være frivillig i en forening eller lave opslag på Instagram, som Mai My gør, så er man også nødt til at forholde sig til de andre balancer. Hvad det betyder for vores velfærdssamfund. Nemlig at der så er nogle andre, der skal løfte byrden, siger Bjørn Brandenborg.
TV 2 Fyn ville gerne have lavet en debat mellem Ærø-forfatteren og det fynske socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg om konsekvenserne, hvis flere fremover vælger at gå ned i arbejdstid. Men Maj My Humaidan har ikke ønsket møde Bjørn Brandenborg.
I videoen herunder kan du møde forfatteren bag ”Ærø Manifestet”.
En af var den sydfynske socialdemokrat, Bjørn Brandenborg, som er valgt i Folketinget for Svendborg-Langeland-kredsen.
- Folk, som flytter fra Købenavn til provinsen for at komme ud af hamsterhjulet, har mere fokus på sig selv end samfundet, skrev Brandenborg i et læserbrev og lagde stor afstand til bogen.
Derfor sætter vi fokus på fynboernes arbejdstid
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på forholdet mellem arbejdsliv og familieliv. De stærke meninger brydes og kampen står mellem om vi skal være tandhjul i den store samfundsmaskine, der leverer skattekroner til at finansiere velfærdssamfundet eller om vi er velfærdssamfundets gratister, hvis vælger at prioritere at arbejde mindre og fokusere mere på andre ting i vores liv. På Socialdemokratiets kongres i september understregede statsminister Mette Frederiksen, at danskerne er nødt til at have en høj arbejdsmoral, hvis velfærdssamfundet skal hænge sammen. Til trods for dette svarer et flertal af fynboerne i en ny Megafonmåling, at de ikke føler en samfundsforpligtelse til at arbejde på fuld tid.
Snæver opfattelse af velfærd
Parret fra Langeland har dog ikke meget til overs for S-politikernes opfattelse af begrebet velfærd.
- Man kan ikke bare sætte os ind i et regneark. Man skaber også værdi, selv om man ikke går på arbejde hver dag fra morgen til aften.
En holdning, der også bakkes op af de adspurgte i Megafonmålingen. Her svarer kun 17 procent, at de føler sig forpligtede over for velfærdssamfundet til at arbejde mere. 62 procent føler ligesom Fie Myhr og Regin Bennetzen ikke nogen forpligtelse.
- Vi har valgt at have vores børn hjemme indtil skolestart. Så de får ro og nærhed til at vokse op som omsorgsfulde og tillidsfulde mennesker i det her præstationssamfund.
- Jeg tænker også, at staten på den lange bane kan spare mange penge på mindre stress, angst og depression, siger Fie Myhr, som er bachelor i folkesundhed og kandidat i forvaltning.
Sælger grøntsager og arbejder på deltid
Da parret flyttede til Langeland i 2019, havde de også en drøm om at skabe en mere bæredygtig tilværelse og være selvforsynende.
- Jeg var interesseret i, hvordan man kunne skabe sig et liv uden gæld til banker, og hvor man kunne dyrke sin egen mad baseret på permakulturen.
- Derfor købte vi et ejendommen her, hvor vi på et par hektar nu driver vores lille grøntsagsvirksomhed "Calendula", som forsyner langelænderne med friske grøntsager hver uge i sommerhalvåret på Lohals Havn eller via grøntsagskasser på abonnement, siger Regin Bennetzen.
Fie Myhr er ansat i et deltidsjob som projektleder på Frivillig Center Langeland.
Indtægterne fra salget af grøntsager og hendes deltidsjob er nok til, at familien kan få økonomien til at hænge sammen.
- Hvis man bor billigt og ikke stifter bankgæld, og i øvrigt tjener pengene, inden man bruger dem, så kan man godt få det til at løbe rundt, siger Regin Bennetzen.

I følge Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF) har det stor værdi, når der kommer nye tilflyttere, som Fie og Regi, til øen:
- Jeg vil gerne udfordre den måde, man regner på. Selvfølgelig har det en værdi, når man engagerer sig i lokalsamfundet, og det gør mange af de her familier, fordi de har mere tid og overskud. På Strynø har de en ordning, hvor de ældre henter børnene, hvis far eller mor ikke lige kan nå det. Man må bare anerkende, at mange af de her tilflyttere er med til at holde liv i landdistrikterne og vores ø-samfund, siger borgmesteren.
Kommer der ikke til at mangle penge til velfærd, hvis for mange står af ræset på den måde?
- Nej, det tror jeg ikke på. Jeg kender godt arbejderist-tankegangen om, at vi skal arbejde og betale skat, så der er råd til velfærd. Men velfærd er også lokalsamfund, hvor man er der for hinanden og tager del i civilsamfundet.
Nationaløkonom med hobbylandbrug og fire børn har selv haft lyst til at stå af ræset

Hvis ikke de arbejdsdygtige arbejder og betaler deres skat, hænger velfærdssamfundet ikke sammen, siger Nina Smith.
Velfærdssamfundet er som et forsikringsselskab. Hvis man holder op med at betale forsikringspræmien – i dette tilfælde skat – står af ræset og lever på en sten, så hænger velfærdssamfundet ikke sammen.
For når man lever på en sten, betaler man ikke så meget i skat, men man bliver ved med at trække på velfærdssamfundets goder: gratis lægehjælp, gratis daginstitutioner, gratis folkeskole, gratis videregående uddannelser, hjemmehjælp, plejehjem og så videre.
Ordene kommer fra nationaløkonom, professor og tidligere vismand Nina Smith, der har hobbylandbrug, opdraget fire børn og et fuldtidsjob på Aarhus Universitet ved siden af.
TV 2 Fyn har besøgt hende på hendes lille husmandssted i Kastrup på Djursland, og den 68-årige professor, der er født i Ølsted ved Brobyværk på Fyn, lægger ikke skjul på, at hun holder af velfærdssamfundet.
- Jeg har 1000 gange haft lyst til at stå af ræset, passe får, strikke uldsokker og lave hjemmebag, men når det kom til stykket, har jeg valgt det fra. Jeg vil tilstå, mine børn aldrig nogensinde har vundet en fastelavnskonkurrence i at have den fineste udklædning, og der er bagt utrolig meget kage til skolen af pulver – for det var det, børnene kunne finde ud af, men det har de altså ikke taget skade af, siger Nina Smith med et skarpt glimt i øjet og et smil om læben.
Hun erkender dog, at hun i perioder har skruet ned, når der var syge børn og behov for at tilgodese familiens behov.
- Men pointen er, at hvis man der træder meget tidligt ud af arbejdsmarkedet, så kan det godt være ret svært at komme tilbage igen. Nu mangler vi arbejdskraft for øjeblikket, så der er det måske lettere, men man skal tænke over, hvor man gerne vil være, når man så er 40 år eller 50 år, og min egen oplevelse er, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg ikke gik ned i tid.
- Børn vokser også op, og så kan du måske være en rigtig god sparringspartner, når de skal vælge uddannelse, karriere og så videre. Det vigtigste er, at de har en god opvækst, men det betyder jo ikke, at man behøver at sidde og lave puslespil eller læse historier højt for dem hele tiden. Det handler jo om at give dem nogle trygge og rare omgivelser. Forskning viser desuden, at børn ikke tager skade af at være i daginstitutioner, bare kvaliteten er god, men man skal selvfølgelig også have nogle forældre, som er nærværende, siger Nina Smith.
Derfor sætter vi fokus på fynboernes arbejdstid
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på forholdet mellem arbejdsliv og familieliv. De stærke meninger brydes og kampen står mellem om vi skal være tandhjul i den store samfundsmaskine, der leverer skattekroner til at finansiere velfærdssamfundet eller om vi er velfærdssamfundets gratister, hvis vælger at prioritere at arbejde mindre og fokusere mere på andre ting i vores liv.
På Socialdemokratiets kongres i september understregede statsminister Mette Frederiksen, at danskerne er nødt til at have en høj arbejdsmoral, hvis velfærdssamfundet skal hænge sammen. Til trods for dette svarer et flertal af fynboerne i en ny Megafonmåling, at de ikke føler en samfundsforpligtelse til at arbejde på fuld tid.
Hamsterhjul og statsarbejde
Hun adresserer ofte kvinderne i samtalens løb, og det er der en grund til. Mange kvinder vælger at gå på nedsat tid, og TV 2 Fyns Megafon-undersøgelse, offentliggjort mandag, viser, at det er de unge og kvinderne, der først og fremmest drømmer om et kortere arbejdsliv.
- Der er kommet den dér diskussion om, at man vil "ud af hamsterhjulet" og ikke betale skat til "statsmagten". Og så lyder det jo, som om man altså ligesom gør noget rigtig godt, når man trækker stikket. Men ud fra et samfundsperspektiv, så er det altså ikke ret godt. Der er nogen – især de unge og kvinderne, der glemmer, hvorfor vi opbyggede velfærdssamfundet, siger hun.
Kom fra fattige kår
For Nina Smith personligt har velfærdssamfundet betydet, at hun fik mulighed for at læse videre, blive økonom og siden professor.
- Jeg kommer fra fattige kår, fra et husmandssted med 5 hektar jord og fem børn, hvor min far og mor arbejdede dagen lang. Min mor havde ingen egne indtægter. Det var ikke velset, at piger fik en uddannelse, så jeg måtte forsørge mig selv, da jeg som 16-årig begyndte på Glamsbjerg Gymnasium. Og hvis ikke der havde været et velfærdssamfund, og hvis jeg var født bare 10 år tidligere, så var jeg aldrig endt på universitetet og i en professorstilling. Min egen mor havde slet ikke de vilkår og var i virkeligheden meget bitter over det.
- Jeg har været meget glad for vores velfærdssamfund. Der er selvfølgelig noget, vi hele tiden bliver nødt til at revurdere. Men jeg vil enormt gerne have, at mine egne børn og mange børnebørn også kunne leve i et samfund, der i hvert fald lignede noget af det, jeg har oplevet, siger Nina Smith, der har været formand for Reformkommissionen og siden medlem af Velfærdskommissionen.
Fremskridt for kvinderne
Hun mener, at velfærdssamfundet har været et fantastisk fremskridt for kvinderne.
- De kom ud på arbejdsmarkedet og lavede i stort omfang det samme, som de havde gjort derhjemme. Man passede de gamle og passede børnene i daginstitutioner. Det fik man løn for og blev økonomisk uafhængige. For mig har der aldrig været tvivl om, at jeg skulle yde min pligt til velfærdsstaten. Det vil jeg gerne, for jeg ved, hvor meget den har betydet for at frisætte kvinderne, at vi fik vores eget økonomi og kunne gå fra manden, hvis man ville skilles, fordi vi havde vores egne indkomster.
- Børnene kom i daginstitutioner, og hvis det var rigtig dårligt derhjemme, hvis far og mor drak, eller der var alle mulige andre problemer i hjemmet, så det og give børnene en mulighed for at komme i gode daginstitutioner, og fællesskabet kunne på en eller måde løfte den sociale mobilitet, give børnene en bedre fremtid. Det var jo noget af det, der gjorde, at vi byggede en velfærdsstat. Og undersøgelser viser også, at børn klarer sig bedre, når far og mor går på arbejde, siger hun.
Det stigende fokus på at ville ned i arbejdstid er en generel trend i de vesteuropæiske lande.
Moderskabet moderne igen
- Jo rigere vi bliver, når vi har fået mad på bordet, og der er flere biler i garagen, så vil vi have mere af offentlig tryghed og velfærd. Det retter vi mod velfærdsstaten i Danmark, men vi vil også have mere fritid og faktisk endnu mere oven i det. Der er en del forskning, der tyder på, at det især er kvinder, der begynder at dyrke moderskabet i stigende grad.
- Vi har måske en identitet, vi har undertrykt i mange år, fordi vi var nødt til at gå ud på arbejdsmarkedet for at tjene penge og få det hele til at løbe rundt. Når man så bliver mere velstående, så vender man lidt tilbage til nogle gamle dyder, flytter på landet og så videre. Det passer fint i tråd med de internationale mønstre, og jeg tror ikke, det er en trend, der går over, siger Nina Smith.
Økonomiprofessoren gav bolden op til velfærdsdebatten en måned før statsministeren tog den med på Socialdemokraternes årsmøde i september, men ifølge Nina Smith er debatten af ældre dato. Det er bare først nu, den har ramt den politiske dagsorden.
For økonomiprofessoren handler debatten om, at man skal træffe bevidste valg og på et oplyst grundlag – herunder, at gøre opmærksom på, at individuelle valg har stor betydning for resten af samfundet. Og at reformer af velfærdssamfundet tager tid svarende til at ændre kursen på en supertanker.
- Det har vi set med indførelsen af arbejdsmarkedspensioner, hvor vi desværre ikke fik de dårligst stillede med. I dag ser vi, at danskerne i stigende grad tegner lønforsikringer og sundhedsforsikringer. 2,5 millioner danskere har en sundhedsforsikring, fordi de ikke mener, at kvaliteten i det offentlige er god nok. Og på et tidspunkt kan man godt forestille sig, at de har svært ved at se, hvorfor de både skal betale skat og forsikringspræmie - fordi de ikke kender velfærdskontrakten. Og så er det jo de svageste, og dem uden sundhedsforsikring, der taber. Dem der virkelig får brug for velfærdssamfundet, dem der bliver syge eller har børn, der mistrives, eller alt det andet man kan opleve som menneske, der gør, at du har brug for det velfærdssamfund, vi har opbygget, siger Nina Smith.
Betaling for børnehave og uddannelse
Når der ikke kommer skattekroner nok i velfærdskassen er næste skridt måske at drøfte, om der skal betales for ældrepleje, når man skal med ambulancen eller som man har gjort i Tyskland.
- Der er der ikke en egentlig folkepension. Der er obligatorisk opsparing til hjemmehjælp. Når du bliver gammel, får du ydelser alt efter, hvor meget du har bidraget på arbejdsmarkedet. Men hvad er det for et velfærdssamfund, vi gerne vil have? Vil vi have en mindre offentlig sektor og et mindre skattetryk og så leve med, at vi selv skal betale for vores egen uddannelse, får SU'en sat ned eller omlagt den til egne individuelle lån, skal vi til selv forsikre os, når vi skal på sygehuset, skal vi have private børnehaver, hvor folk selv må betale. Altså indhold, der minder lidt om det amerikanske velfærdssystem, spørger Nina Smith.
Stor opbakning til velfærdssamfundet
- Mange undersøgelser viser, at der jo egentlig total stor opbakning til velfærdssamfundet, men der er først og fremmest opbakning til at få alle ydelserne fra velfærdssamfundet ikke nødvendigvis opbakning til, hvad det så implicerer med hensyn til ens eget bidrag til velfærdssamfundet.
TV 2 Fyns undersøgelse viser jo, at to tredjedele af de adspurgte ikke mener, de har nogen pligt overfor velfærdssamfundet. Det er jo det, der er det store problem, og det der er nødvendigt at diskutere. Men den debat tilhører danskerne og politikerne. Det er ikke økonomernes bord, siger Nina Smith.
Giver liv i landdistrikterne
Fie og Regin er ikke de eneste, som har taget turen fra København til Langeland.
Antallet af tilflyttere fra hovedstaden er fordoblet siden 2013. Det viser en opgørelse som Home har udarbejdet for TV 2 Fyn på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
I 2013 var der i alt 33 personer, som flyttede fra København til Langeland. Sidste år var antallet steget til 63 personer.
Langelands borgmester, Tonni Hansen, er glad for udviklingen og vurderer, at der i stor stil er tale om ressourcestærke personer.
- Det kan være både yngre og ældre mennesker. Fælles for dem er, at de har nogle andre værdier end blot det at stå op og gå på arbejde og så tage hjem igen, siger borgmester Tonni Hansen (SF).
Hvor mange timer ville du arbejde om ugen, hvis det var op til dig?

Hvor mange timer om ugen ville du arbejde, hvis du selv kunne bestemme? I denne uge sætter TV 2 Fyn fokus på danskernes arbejdsmoral i serien "Ud af hamsterhjulet".

En række beboere i nærområdet foreslår nu, at der kommer en ny og uvildig gennemgang af det gamle Sølyst i Nyborg.
Det sker efter, at byrådsflertallet i Nyborg har sat udarbejdelsen af en ny lokalplan i værk.
Og efter, at Bøg Madsen, der vil rive det bevaringsværdige Sølyst ned og bygge 75 luksusboliger, selv har udarbejdet en tilstandsrapport, der støtter beslutningen. Det skete i oktober 2022.
Ikke meget at bevare
Bøg Madsen har fået rådgivende ingeniørfirma Henry Jensen til at udarbejde en tilstandsrapport, og den kommer til samme konklusion, som Nyborg Kommunes egen undersøgelse tilbage i 2010.
Konklusionen er, at der ikke er meget bevaringsværdigt at bevare.
- Vi aner ikke, hvem der har udarbejdet rapporterne om Sølyst. De er aldrig blevet lagt offentligt frem. Som et forslag til en helt uvildig rådgiver vil vi gerne foreslå en repræsentant for den højeste sagkundskab i Danmark - et medlem af Det særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen.
- Og hvis rapporten mod vores forventning skulle komme frem til den konklusion, at Sølyst er kondemnerings- og nedrivningsmoden, bøjer vi os selvfølgelig for sagkundskaben, hedder det i et fælles læserbrev fra beboerne Per Nyegaard Olesen, Peter Jordhøj, Finn Jørgensen, Keld Clement, Ole Møller og Ivan Due Andersen.
Ingeniørfirma - drop renovering
TV 2 Fyn er i besiddelse af Bøg Madsens rapport, der fastslår, at den generelle vurdering er, at bygningen nedslidt og i dårlig stand, uisoleret med begyndende skimmelsvamp, som vil være kostbar af fjerne.
Konklusionen er, at en ombygning eller renovering vil overstige bygningens værdi betragteligt, og derfor vil firmaet ikke anbefale den løsning.
Hvis bygningen skal ajourføres til nutidens bygningsreglement vil det ændre bygningens udtryk markant, fastlås det.
Nina Bøg Madsen siger til TV 2 Fyn, at hun ikke ønsker at kommentere beboernes krav om en ny uvildig rapport, idet hun betragter rapporterne fra Nyborg Kommune og Henry Jensen som lavet af uvildige instanser.
Den danske ghettolov forskelsbehandler på baggrund af etnicitet.
Det skriver DR på baggrund af en vurdering fra generaladvokaten i EU.
For at gennemføre nedrivninger i et udsat boligområde, kræver det nemlig, at mindst halvdelen af beboerne har en ikke-vestlig baggrund.
Sagen startede, da beboere fra blandt andet Mjølnerparken i København gik rettens vej for at undgå, at deres hjem blev solgt.
I dag blev sagen vurderet hos EU-domstolen.
Odense-bydelen Vollsmose er omfattet af ghetto-loven.

kopieret!
- Vi har hørt det før - nu skal der ske handling.
Sådan lyder det fra den konservative retsordfører Mai Mercado i kølvandet på weekendens skyderi i Biskorup Havekoloni i Odense.
Det er efterhånden ved at være mange år siden, at byens borgmester, Peter Rahbæk Juel, første gang nævnte, at han ville komme problemet til livs.
Siden har borgmesteren flere gange efterlyst redskaber fra Christiansborg til at bekæmpe banderne i kolonihaverne.
Men ifølge Mai Mercado er det ikke godt nok.
- Når man kan se, at Odenses borgmester ofte er ude at sige, at banderne skal have en med jernnæven, så lyder det jo godt, konstaterer folketingspolitikeren og fortsætter:
- Men der bliver også nødt til at være handling bag ordene.
Spild af seks år
Det var ellers med lovende ord, at Peter Rahbæk Juel tilbage i foråret 2018 besøgte Martinsminde haveforening ovenpå en ransagelse, hvor både stoffer og ammunition blev fundet af politiet.
- Man skal ikke have lov til at gemme sig med sin kriminelle virksomhed i en kolonihave, lød det dengang fra borgmesteren, som satte et mål om at få de banderne ud af haveforeningerne.

Bandesagerne i kolonihaverne fortsatte imidlertid - og derfor var minister for by- og landdistrikter Morten Dahlin (V) for et år siden på besøg i Biskorup Havekoloni for at se på, hvordan Folketinget kunne hjælpe Odense Kommune med at bekæmpe kriminaliteten.
Men i søndags opstod der så atter uroligheder i selvsamme kolonihave.
- Så derfor synes jeg jo ikke, at man ligefrem har været hurtige, når vi stadig taler om den samme problematik her seks år efter, lyder kritikken fra Mai Mercado, der påpeger, at justitsministerposten siden 2019 har været besiddet af en socialdemokrat:
- Jeg synes, at den socialdemokratiske borgmester skulle have givet et kald til sin partifælle i Socialdemokratiet Peter Hummelgaard - eller til hans forgænger Mattias Tesfaye eller til Mattias’ forgænger Nick Hækkerup.
For med den nuværende situation mener Mai Mercado ikke, at borgmesteren lever ordentligt op til sine løfter.
- Når man ikke sætter sig for at løse problemerne, så synes jeg, det klinger lidt hult.
Borgmester uenig
Anklagerne om manglende ageren er dog ikke et billede, Peter Rahbæk Juel kan genkende.
- I Odense har vi haft et stort fokus på forskellige bekymrende forhold i udvalgte kolonihaveforeninger, skriver borgmesteren til TV 2 Fyn og fortsætter:
- Derfor hilser jeg det velkommen, at den konservative retsordfører nu også vil hjælpe med til, at kommunerne får skarpere værktøjer til at kunne udsætte kriminelle fra kolonihaverne. Bedre sent end aldrig.
I sit skriftlige svar understreger Peter Rahbæk også, at han jævnligt siden 2019 har taget nyt initiativ til at bekæmpe bandekriminaliteten i haveforeningerne.

Og det anerkender Mai Mercado - men ifølge hende kunne han have gjort meget mere.
- Helt konkret kunne borgmesteren have gjort det, man gjorde i Ballerup, hvor man har lavet et skrappere og stærkere tilsyn med kolonihaverne, så man virkelig får ryddet ud i ulovlighederne og får lavet de påbud, som skal laves, siger hun.
- Jeg har indtryk af, at Ballerup-modellen virker, og den er faktisk allerede blevet foreslået af en anden socialdemokrat i Odense Byråd, så egentligt kan man spørge: ‘Hvorfor snakker man stadig om det? Hvorfor gør man det ikke bare?’ Det kan kommunen gøre.

De vil frem i verden, og de er kendetegnet af power, kraft og gå-på-mod.
OB har en række unge spillere med på klubbens træningslejr i Albir nær Alicante på den spanske østkyst. Faktisk har de uhørt mange unge spillere med på træningslejren – hele 15 af de 29 spillere er 21 år eller derunder, og 12 spillere er stadig teenagere. Det er en markant satsning på unge spillere, som OB helt bevidst går ind til den kommende sæson med.
-Det er en fælles enhed, der er gået ind i det her. Vi vil gerne være en klub, der gør plads til vores egne drenge, så de kan gribe chancen, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.

En af de unge spillere i truppen er 19-årige Marcus McCoy. Han kom til OB fra Højby som 10-årig og har siden da spillet på klubbens akademi med en drøm om at blive en del af førsteholdet.
- Siden dengang har man jo haft et mål om at komme op i truppen og få sin debut for OB. Som ungdomsspiller er det jo bare det, man gerne vil. Det er meget stort. Da jeg skrev under på en førsteholdskontrakt i sommer, var det altså lidt uvirkeligt, for man har spillet i klubben så mange år. Det er lidt vildt, men det er jo det, man drømmer om, siger Marcus McCoy, der føler sig klar til at spille på klubbens førstehold.
Ny schweizer vil tage ansvar i OB: - Det er et interessant projekt
Nicolas Bürgy er navnet på OB’s nye forsvarsspiller, der kom til klubben på transfervinduets sidste åbningsdag den 3. februar. Han har nu været OB-spiller i en uges tid, siden han forlod Viborg FF, og han føler sig allerede godt tilpas på sin nye arbejdsplads.
Pudsigt nok var Bürgy på træningslejr med Viborg på samme hotel i Alicante, som OB nu er indlogeret på, da han skrev kontrakt med OB. Derfor forlod Bürgy hotellet i Spanien for at være i Danmark i få dagen, inden han igen kunne checke ind på Albir Garden Resort på den spanske østkyst.
-De har gjort det meget let for mig at blive integreret. De har budt mig velkommen, og de har været meget søde. Jeg har haft en rigtig god tid indtil videre, siger Nicolas Bürgy til TV 2 Fyn.
OB’s strategi tiltaler Bürgy
Den 29-årige schweizer har underskrevet en kontrakt med OB, der løber frem til sommeren 2027, og han ser optimistisk på fremtiden i den fynske klub.
- Det er et interessant projekt, og det er nogle dygtige og kloge mennesker, jeg har talt med fra klubben. De har også en god menneskelig side, og de har en god forståelse af mig som person. Min kontrakt i Viborg løb ud til sommer, og jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt. OB’s strategi og perspektiv på tingene var meget som mine egne tanker, og derfor var det oplagt at finde sammen, siger Nicolas Bürgy.
Mandag eftermiddag var han i kamp for OB for første gang, da han startede inde og spillede 90 minutter i fynboernes træningskamp mod svenske Halmstad. Kampen endte 2-2, og selvom der var plads til forbedringer i den fynske defensiv, er den nye forsvarsgeneral fuld af fortrøstning.

Ligner en kommende leder
-Det var rigtig godt at spille. Jeg har set frem til det her den sidste uges tid, og nu har jeg fået en masse indsigt. Det er selvfølgelig et nyt system og nye spillere, og man skal bygge de her relationer op. Jeg har set gode ting i dag, som vi kan bygge på. Det var også vigtigt for mig at få mange minutter i benene på grund af fysikken, så jeg er glad for, at det gik godt, siger schweizeren, der under meget af kampen kunne høres med sine tilråb til holdkammeraterne.
Han ligner således en kommende leder på OB-holdet.
-Jeg håber, at jeg kan bidrage med min erfaring. Jeg er en af de ældre spillere nu, og jeg vil gerne være kommunikerende på banen og prøve at noget ansvar for holdet, siger Nicolas Bürgy.
OB er på træningsbanen i Alicante igen tirsdag formiddag, og senere på ugen skal fynboerne spille mod den islandske klub Stjarnan i en testkamp søndag.
- I starten skulle jeg vænne mig til tempoet og fysikken, men akademiet gør et super godt arbejde på U17- og U19-holdet, og vi bliver vænnet til det hele, inden vi kommer op i truppen. Der er flere af os, der har været med på træningslejr før, så vi kender spillerne og staben, så der er mange, der går et super stykke arbejde fo, at vi kan være klar, når vi kommer op, siger han.
- De vil Odense og klubben
Gennemsnitsalderen i hele OB-truppen er omkring 22,5 år, og kigger man på efterårets kampe i 1. division, gav OB 27 procent at spilletiden til spillere under 21 år. OB-holdet er altså ungt, men træner Søren Krogh er ikke bange for at sende de uerfarne spillere i aktion.
- De gør det også godt nok til at være med. Hvis de ikke havde været dygtige nok, ville de ikke være kommet igennem nåleøjet. Vi har mange dygtige spillere fra akademiet, som vi skal satse på af den simple årsag, at de er gode nok. Det er vi glade for, siger Søren Krogh, som ser flere positive kendetegn hos gruppen af unge spillere.
OB har 12 teenagere med i Spanien
Disse unge teenagere er med OB på træningslejr i Spanien:
William Martin, Julius Askou, Nicolaj Juul-Sanberg, Marcus McCoy, Markus Jensen, Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen, Marcus Eskildsen, Tobias Elnegaard, Mads Abrahamsen, Viktor Bender, Valdemar Grymer.
Herudover er Max Ejdum, Yaya Bojang og Johannes Selvén alle 21 år eller derunder.
Han peger dog på, at den store gruppe unge spillere også kræver noget af erfarne spillere som Tom Trybull, Bjørn Paulsen og flere andre.
- Det er nogle fremdriftige unge mennekser, som vil det her. De vil Odense og de vil klubben. Det er ekstra let at tage fat i, når man tænker på det, vi kommer fra. Udfordringen er at finde balancen, hvor vi kan iscenesætte de erfarne spillere, så de unge drenge har et stillads omkring sig, som giver dem en tryghed og mulighed for at blomstre. Vi har nogle gode typer blandt de ældre, der kan give dem noget tryghed. De er vigtige, når vi har så mange, siger Søren Krogh.
Drømmen om minutter
Marcus McCoy er ikke den eneste unge spillere, der jagter et gennembrud for OB på træningslejren i Spanien.
Også 19-årige Nicolaj Juul-Sanberg drømmer om at spille sig tættere på spilletid.
- Jeg håber selvfølgelig på, at jeg kan se lidt mere tilbage, end det var til i efteråret. Nu er Bunde jo gået ud med en skade, og vi er blevet lidt mindre spillere end på midtbanen. Så jeg håber selvfølgelig, at det er min tid, og jeg kan få lov til at byde mig lidt fast og bevise over for trænerne, at de godt kan sætte mig ind, og at jeg er god nok, siger han.
OB spiller næste træningskamp i Albir på søndag, hvor modstanderen er Stjarnan IK fra Island.

kopieret!
To dage i træk i december 2023 forsøgte fire mænd ifølge Fyns Politi at sprænge en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof i en lejlighedsopgang i Odense.
En aktindsigt i sagens anklageskrift giver nu nye og hidtil ukendte detaljer om forsøget og de personer som står bag.
Mest opsigtsvækkende er det, at navnet og fødselsdatoen på den 18-årige svenske statsborger, som er tiltalt i sagen, er ens med navnet på et anklageskrift fra svensk politi, hvor han sættes i forbindelse med en grov mishandlingssag. Her blev en person blev slået flere gange i hovedet med et baseballbat.
Det viser dokumenter fra Hovretten Over Skåne og Blekinge.
Den 18-årige er senere frikendt, da det ikke kunne bevises han deltog i mishandlingen, selvom han opholdt sig på samme sted, på samme tidspunkt som mishandlingen fandt sted.
Importerede bombe
Fyns Politi har tidligere løftet sløret for, at bombesagen antages at være bestillingsarbejde i forbindelse med en konflikt mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø.
Den føromtalte 18-årige svensker skulle angiveligt være hyret til at fremskaffe de 4,4 kilo sprængstof i Sverige og transportere dem til Danmark.
Anklageskriftet fra Fyns Politis anklagere løfter nu sløret for, at alle de fire tiltalte mødtes i Nyborg og sammen transporterede bomben de sidste kilometer frem til Nyborgvej i Odense, hvor den skulle være eksploderet.
Selve eksplosionen mislykkedes. Første gang fordi de tiltalte ikke kunne komme ind i opgangen, og anden gang fordi en patrulje fra politiet dukkede op, netop som bomben var ved at blive forberedt ved opgangen. Bomben var lavet af det plastiske sprængstof “Fordyn”, som i ofte bruges til lovlige sprængninger ved minedrift, og skulle have været detoneret med et almindeligt kanonslag af typen “Cobra 8”.

- Skal jeg sætte det i relation til noget, vil mængden svare til en lille pansermine eller en mellemstor artillerigranat, Forsvaret bruger, har Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, fortalt til Ekstrabladet.
Ved det første sprængningsforsøg den 29. december 2023 var 19 personer hjemme i opgangen, mens 25 personer var hjemme, da de tiltalte forsøgte at detonere bomben den 30. december 2023.
Handlede med kokain
To af de tiltalte blev anholdt kort efter det andet sprængningsforsøg, og anklageskriftet løfter sløret for, at politiet her gjorde en anden opdagelse.
Den ene tiltalte var i besiddelse af tre salgsposer med samlet 2,38 kokain, og ved en efterfølgende ransagning i Biskorup Havekoloni blev der fundet yderligere 24 salgsposer med samlet 19,08 gram kokain, samt 128,05 gram skunk. De to mænd var desuden i besiddelse af 6.000 kroner, som ifølge anklageren stammer fra salg af mindst ti gram kokain.
Sagen er planlagt til at starte ved Byretten i Odense den 24. februar klokken 9.30, og her vil anklageren kræve alle fire mænd udvist af landet. Fyns Politi har tidligere fortalt, at forbrydelsen har en straframme på fængsel på livstid.
- Det er en meget alvorlig sag, hvor mange menneskers liv har været bragt i alvorlig fare. Sagen har krævet en intensiv efterforskning, og det er på baggrund af dens resultater, at vi nu ser frem til at bringe sagen for retten, sagde specialanklager Daniel Dokkedal i forbindelse med, at tiltalerne blev rejst.
Det var med lige dele tristhed og nysgerrighed, at Jørgen Larsen torsdag morgen studerede en kalv på sin fold, der i løbet af natten var død og blevet spist af et endnu ukendt dyr. Selv teoretiserer han om, at det kunne være en ulv, der har været på spil.
- Det kan hverken være en hund eller en ræv, for den lille gut er faktisk større end en ræv eller en hund. Der ville have været tegn på kamp, siger Jørgen Larsen fra det sydvestlige Odense.
Eksperter på Naturama har set billederne af dyret, og har en anden teori.
- Vores bud er at kalven er selvdød og er blevet åbnet af ravn eller en rovfugl, som meget oplagt åbner et kadaver, der hvor det er lettest, siger seniorforsker Thomas Bjørneboe.

kopieret!
Thomas Lund Hansens byggeri på Vesterhavnen i Nyborg har kostet masser af kommunale arbejdstimer og skattekroner.
Det viser en aktindsigt i det materiale, som TV 2 Fyn har fået udleveret.
Situationen er den samme i Odense.
- Han har kostet masser af penge og ressourcer, sagde rådmand Søren Windell for få dage siden.
Rådmanden vil gerne sende de værste syndere, der udfører farligt byggesjusk, i fængsel.
Nu følger 1. viceborgmester i Nyborg, Michael Gertsen (K), trop.
Han efterlyser på Christiansborg, at kommunerne får redskaber, så de kan slå bremsen i, inden firmaer med et utal af beboerklager i kølvandet maser de kommunale forvaltninger flade og koster arbejdstimer i hobetal.
Vil udveksle synderegister
Ønsket er affødt af situationen torsdag i sidste uge, hvor 100 beboere på Vesterhavnen i Nyborg måtte evakueres på grund af brandfarlige kældre.
Han har derfor sammen med rådmand Søren Windell taget kontakt til folketingsmedlem Mai Mercado (K) for at få lovgivning, der letter arbejdet i kommunerne.
- Kommunerne skal have lov at lave et register over klager, påbud og bøder i forbindelse med bygge- og renoveringssager. Desuden bør de have adgang til at dele disse oplysninger med hinanden, og det skal være legalt for en kommune at afvise at sagsbehandle en ansøgning fra en entreprenør på denne liste, siger Gertsen.
Ingen timeoversigt i Nyborg
Ifølge Michael Gertsen er det vigtigt, at der gribes ind, inden taxameteret begynder at tikke, og kommunerne skal lappe huller og rydde op efter byggesjusk og boligspekulanter.
TV 2 Fyn har anmodet Nyborg Kommune om et skøn eller en løselig beregning på, hvor mange timer og samlede udgifter, Nyborg Kommune har anvendt på bygningsmæssige udfordringer, klager, redegørelser, rapporter og undersøgelser på adresserne Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19 siden bygningernes etablering.
Men selvom det står klart, at der er brugt mange timer, har kommunen afvist at lave et skøn med henvisning til, at kommunen ikke tidsregistrerer på en måde, der er anvendelig til at svare på spørgsmålet.

Seks dage inde i træningslejren i Spanien er OB ramt af sygdom hos flere spillere. Ved torsdagens træning var markspillerne Julius Askou, Don Deedson og Nicolas Bürgy fraværende med sygdom. Tidligere på ugen har Elias Hansborg også været ramt.
Træner Søren Krogh er ærgerlig over spillerfraværet, men OB er ikke eneste klub, der har døjet med sygdom i Spanien.
- Det er et issue. Vi har haft et relativt stort sygdomsfrafald. Julius Askou er ude, Don Deedson er ude og Nicolas Bürgy er ude nu, og det er problematisk, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.
Maden er ikke problemet
Han kender ikke årsagen til sygefraværet.
- Jeg ved ikke, om det er på grund af aircondition på værelserne, men det er i hvert fald ikke maden. Maden er god. Men vi har slidt med sygdom, og det har nogle af de andre klubber, der har været af sted, også – Viborg og SønderjyskE har også haft sygdom hernede, siger Søren Krogh.
OB har desuden Jakob Bonde under genoptræning, og så arbejder nyindkøbet Adam Sørensen fortsat på at blive klar efter den voldsomme tackling, han blev udsat for i søndags.
- Der blev lavet et klokkeklart rødt kort mod ham i Halmstad-kampen. Det var en svinestreg. Status er, at det er uvist omkring ham. Han har det godt, men han har ondt. Når man får sådan en skade med skulderen, der går af led, handler det om smertegrænsen. Hvor meget tør han gå i dueller og hvor ondt gør det? Lige nu forventer jeg ikke, at han kan spille på søndag, men jeg håber, at han kan mod Hillerød 21.februar, siger Krogh.
Trods udfordringerne er træneren tilfreds med OB’s træningslejr indtil videre.
- Vi har nogle fantastiske omgivelser, god bane og sultne spillere, der elsker at træne meget og træne hårdt, så jeg er glad, siger han.

I næste uge ændrer hierarkiet sig i REMA 1000 på Havnegade i Odense.
Her indtræder 25-årige Jonas Hammer Larsen som købmand. Når han gør det, vil han være Fyns yngste købmand, men det bekymrer ham ikke.
- Jeg har ikke lige så meget erfaring som de ældre købmænd, men jeg har været i branchen i 10 år, og jeg har lært af de bedste, fortæller han til TV 2 Fyn.
- Til gengæld har jeg en masse ung energi og en spand frisk gåpåmod, tilføjer Jonas Hammer Larsen.
Og ambitionerne er store hos den 25-årige.
- På sigt vil jeg gå efter at have Danmarks bedste Rema 1000. Jeg sætter altid høje målsætninger, og siger jeg a, så siger jeg også b, afrunder han.
Fredag den 21. februar er der overdragelsesfest.
Årets bedste single malt whisky bliver lavet på Fyn
Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.
Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.
Årets bedste single malt whisky bliver lavet på Fyn
Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg.
Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025.
- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.
LYD
DEL
LYD
DEL
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her