Brandstiftelse: 16-årig dømt og udvist

17-årig i brandstiftersag er rent faktisk 19 år gammel. Han sendes hjem til Marokko.

Opdateret klokken 17.20: Der var fejlagtigt byttet om på de to personer. Redaktionen beklager.

Torsdag faldt der dom i en brandsag fra det nu nedlagte Børnecenter Tullebølle på Langeland.

En 16-årig asylansøger fra Syrien blev dømt som brandstifter efter lovens paragraf 180 og fik halvandet års fængsel. Samtidig blev han udvist med indrejseforbud til Danmark i 12 år.

I og med, at drengen er asylansøger fra Syrien blev han sendt tilbage til den institution for børn og unge, hvor han har været varetægtsfængslet. Myndighederne skal nu bestemme, hvor og hvordan han skal afsone sin dom.

Sagens anden person, en marokkansk mand på 19 år, blev frikendt.

De to blev anholdt efter en brand i asylcentrets vaskekælder 13. juli i år, og har siden siddet varetægsfængslet.

Ved anholdelsen oplyste de to, at de var henholdsvis 16 og 17 år gamle. En knogleundersøgelse har siden fastslået, at den 17-årige rent faktisk er 19 år.

Han bliver nu sent hjem til Marokko.

Oversigt

    Oversigt