DF: Knud Gether er inhabil

Dansk Folkeparti på Langeland beskylder byrådsmedlem Knud Gether for at være inhabil i sagen om salg af sommerhuse til udlændinge.

Som gruppeformand for borgelisten har Knud Gether fået flertal, for at kommunen kan søge dispensation om at sælge helårs- og sommerhuse til udlændinge. Men det forslag får Knud Gether også personligt noget ud af, mener Dansk Folkeparti.

- Alle på Langeland ved, at Knud Gether i flere år har forsøgt at sælge sit sommerhus i Ristinge. Derfor er han inhabil, hvis han stiller spørgsmålet og deltager i debatten, siger Dansk Folkepartis lokalformand på Langeland, Hans Erik Hansen, til Fyns Amts Avis.

Knud gether tager dog beskyldningen roligt.
- Det er helt usagligt og langt ude, men jeg er ikke overrasket, når det kommer fra den kant, siger Knud Gether og påpeger dobbeltmoralen i, at Pia Kjærsgaard selv har et sommerhus i Grækenland.

Oversigt

    Oversigt