Emil og Preben på tur: Hestepærer sætter turbo på den sydlangelandske natur

Resultaterne af en flok exmoor-ponyers liv på et stort naturområde er meget synlige.

Allerede før sidste istid var de der. Og de har været der lige siden. Exmoor-ponyerne fra Devonshire i det sydlige England. 

Her har den kompakte pony med den mørke manke og det levende blik holdt til i moseområder og heder, og på den måde være med til at skabe en unik natur. 

Det samme gør exmoor-ponyer på Langeland.

- Ikke tættere på, Emil. Der står på skiltet henne i velkomstbygningen, at man skal holde mindst 50 meters afstand.

Vi er på tv-optagelse, Emil Sanderhoff, fotograf Morten Albek og jeg, TV 2 Fyn-journalist Preben Dahl. På den sydligste spids af Langeland. Helt præcis i Gulstav Mose mellem Dovns Klint og Gulstav Klint. 

Lige foran os står flokken på over 30 ponyer og søger læ for en iskold vind. De fleste af dyrene ænser os ikke. Men en hingst med rejst hoved følger vores færden. Det samme gør en hoppe, der er så tyk, at hun mindst må være drægtig med to føl.

- Ja, ja, jeg skal nok, svarer Emil Sanderhoff, naturvejleder fra Naturama i Svendborg og denne dag atter foran det regionale tv-kamera.

For naturvejlederen er det dog ikke synet af ponyerne, der udløser den største begejstring. Det er det syn, der møder den besøgende på både mark og i skov: Hestepærer og ødelagte træer.

- Det er ikke den rigtige årstid at se efter larver og insekter i hestens lort, men det er altså en fantastisk stak, siger Emil Sanderhoff og sætter sig på hug ved siden af en dynge hestepærer, der ikke længere damper i frosten.

Lort er godt

- Lorten er hjemsted for en masse arter der siden bliver til føde for fuglene. Der bidrager ponyerne altså med noget godt. Ikke mindst fordi disse dyr ikke får ormekur. Ormekuren har det med at påvirke larverne, der bliver forkrøblede, forklarer naturvejlederen.

Vi går videre og kommer i læ i et krat. Her er det næste "begejstringspunkt".

- Se, disse grene har exmoor-ponyerne gnavet i. Så går træerne ud og vælter omkuld. Der bliver de så til føde for insekter. Så ponyerne er med til at holde væksten af buske og træer nede. Ikke at vi mennesker ikke kunne gøre det, men de er bare bedre til det, forklarer Emil Sanderhoff.

Turen går videre rundt på området, der også huser skotsk højlandskvæg og et utal af fuglearter. Hvordan det spænder af, kan du se på tv den 1. og 2. januar.

De vilde heste har mange hektar at bevæge sig rundt på.
De vilde heste har mange hektar at bevæge sig rundt på.
Foto: Morten Albek