Fiskeri på dybt vand

De fynske erhvervsfiskere er næsten forsvundet, og de trawlfiskere, der er tilbage, kæmper for at holde hovedet oven vande. En række politikere og foreninger ser trawlfiskerne overgå til et mere bæredygtigt fiskeri, men ifølge trawlfiskerne er det ikke så lige til, som de får det til at lyde.

Tekst og foto: Kasper Jensen & Simone Maria Brouwer Nielsen
Arkivbilleder: Langelands Museum
Grafik: Stine Mørch
Webproducer: Louise Koustrup

 

Under en høj lygtepæl står en skulderbred skikkelse med hænderne i bukselommerne en meget tidlig morgen på Bagenkop Havn på Langeland. Solen er endnu ikke til at spotte på horisonten.

 

Lygtepælen lyser på skikkelsens baghoved og hengiver hans ansigt i mørke skygger. Den mørke silhuet bevæger sig næsten ikke og virker ikke rigtig til at bemærke den stærke lugt af tang, der hænger i luften.

 

Der er næsten helt stille. Vinden har besluttet sig for at sove længe men formår alligevel at plaske vandet mod havnekanten engang i mellem, så det giver et lille skvulp.

Klokken er halv seks, da stilheden bliver brudt af en bagenkopsk dialekt.

- Godmorgen! Er i klar?

Den mørke skikkelse har et navn. Ulrik Kølle Hansen hedder han. Og hvad laver han så tidligt om morgenen på Bagenkop Havn? Han skal fiske fladfisk. Men ikke med fiskestang og en bøtte regnorme.

 

Ulrik Kølle Hansen er erhvervsfisker. Hver dag sejler han frisk som en fisk tidligt ud om morgenen fra Bagenkop Havn og vender hjem om eftermiddagen med kasser med rødspætter, torsk, skrubber og isinger.

 

Trawl eller garn

På Bagenkop Havn står Ulrik i et par blå malerbukser, en varm regnjakke i sort og orange og en strikket blå tophue, der kun lige dækker det øverste af ørerne.

 

Den morgenfriske fisker stiller sig på kanten af sin båd og svinger sig så let som ingenting ned i fiskekutteren.

 

Havnen har gennem mange år vokset sig stor, men antallet af kuttere er faldet drastisk med tiden. De dårlige forhold for fiskerne har gjort fiskeriet til et døende erhverv på Fyn og øerne, og Ulrik Kølle Hansen er derfor en af de sidste fiskere, der er tilbage.

- Det er en livsstil. Men det er ikke bare noget, som man lige gør fra otte til fire. Man skal være indstillet på at arbejde mere, end hvad man tjener. Hvis man er parat til det, så lykkedes det også, siger fiskeren.

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Ulrik Kølle Hansen
  • 50 år.
  • 10. generation fisker i Bagenkop og ejer af fiskeriselskabet Cecilie ApS.
  • Lokalpolitiker for Venstre i Langelands Kommune siden 2014.
  • Gift med Maj-Britt Hansen
  • Far til Cecilie, Mads og Mikkel og bedstefar til Ingolf.

 

 

 

Rebet, der indtil nu har holdt skibet Cecilie fastbundet til havnen, bliver løsnet, og fiskekutteren begynder at røre på sig.

 

Bagenkop Havn bliver langsomt efterladt, mens båden sejler længere ud i mørket og kulden. Det eneste man kan se ud over båden, er Karlsvognen og de andre stjerner på himlen, som virker klarere end nogensinde før.

Det eneste sted, hvor kulden bliver holdt en smule ude, er i styrehuset, hvor Ulrik tager plads i sin store, bløde stol.

 

Derfra kan han roligt følge med i, hvad der sker på skærme med radarer og digitale kort over vandet. På den ene skærm angiver en lille trekant med en cirkel i midten, hvor båden er nu, og hvilken kurs den har.

- Prøv at se, hvor lidt min fiskerbåd fylder på kortet. Se, hvor meget vand der er rundt omkring. Det betyder ingenting, om vi fisker her i Bagenkop. Det har ingen indvirkning på fiskebestanden, siger Ulrik lidt opgivende.

Når Ulrik lyder opgivende, så er det fordi, at der ikke er mange, som deler samme holdning som ham.

 

Ulrik er nemlig ikke bare fisker – han fisker med det fiskeriredskab, der kaldes en bundtrawler, og efterhånden er det ikke blevet særlig populært at sige højt.

 

 

 

Der findes flere forskellige typer af trawlere – fx skrabere, bomtrawlere og bundtrawlere, men fælles for dem alle er, at det er et bundslæbende redskab – altså at fiskeriredskabet slæber sig hen over havbunden for at fange fiskene.

 

Selvom trawleren uden tvivl er det mest effektive fiskeriredskab, så har det også en pris; trawleren er nemlig ikke god ved havbunden og dermed heller ikke havmiljøet.

Efterhånden har naturorganisationer, biologer og politikere fået øjnene op for, at trawlfiskeriet måske ikke er den bedste cocktail for havmiljøet, og i stedet prøver en række politikere at fremme garnfiskeriet, som er blevet stemplet som ”det skånsomme fiskeri”.

 

For selvom garnfiskeriet også har konsekvenser for miljøet, så har det ikke lige så store konsekvenser som trawleren.

Den 11. november 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en ny fiskeriordning, der skulle fremme det kystnære garnfiskeri. Det betyder blandt andet, at en garnfisker kan få nogle goder, hvis han tilmelder sig ordningen.

En af største goder ved ordningen er, at garnfiskerne kan få flere kvoter – det vil sige, at de kan få lov til at fiske flere kilo fisk, end hvis de fisker med et redskab som trawleren.

 

Det er ikke så lille en ting. Kvoterne på fisk er gennemgående kun blevet mindre i den vestlige Østersø og resten af Danmark, og derfor har fiskerne ikke lov til at fiske så meget, som de plejede. Det betyder også, at der er endnu mere kamp om de kvoter, der er tilbage, og derfor er ordningen ikke den bedste - set fra en trawlfisker i hvert fald.

Ordningen er dog ikke det eneste eksempel på, hvordan garnfiskerne får nogle fordele.

 

Den 2. november 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet startet ordningen ”NaturSkånsom”, som er et mærke, der skal gøre os alle opmærksomme på, når fisken er fanget med "skånsomme" redskaber.

Erhvervsfiskerne kan søge om licens til mærket, hvis de fisker med de redskaber, som bliver kaldt skånsomme – her står fiskergarnet på listen, men trawleren gør ikke.

 

 

 

Månelandskab på havbunden

I det lille styrehus står man som sild i en tønde. Der ikke plads til mere end tre, men her har Ulrik fået skabt et lille hjem midt på havet.

 

Bagerst i det lille rum brummer motoren og får den gamle kaffebrygger, der står ovenpå den, til at hoppe lidt, så glaskanden rasler. Ved siden af kan en enkelt passager tage plads på en lille bænk, der delvist er optaget af varme tæpper, der er kastet til side på kølige morgener som denne. 

Ulrik er næsten vokset op med at trawle. Han har haft benene plantet på en fiskerbåd siden han droppede ud af folkeskolen som 14-årig i 1985.

 

Men dengang tænkte man ikke så meget over, om trawling var dårligt, og ifølge Ulrik er der heller ikke nogen grund til at tænke så meget over det nu. Ifølge Ulrik har trawleren nemlig ingen effekt på havmiljøet.

- Der er ikke rigtig nogen, som tror på det, når man siger det. Når det kommer til fiskeriet, så stoler politikerne ikke på fiskerne. Men alligevel vil jeg vove den påstand, at hvad end man er biolog, eller hvad man nu er, så er det fiskerne, der har den bedste fornemmelse af, hvad der rør sig, når det kommer til fiskeriet.

 

- Der er jo ikke et menneske, som tror på, hvordan fiskeriet faktisk er, medmindre det står i en bog eller bliver råbt ud fra 4. sal på Frederiksberg, siger Ulrik.

 

 

 

Med det sagt, så er det ikke Ulrik, der laver forskningen. Det er biologerne.

Ifølge professor og leder på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, Carsten Rahbæk, er virkeligheden meget anderledes end den virkelighed, som Ulrik maler.

- Forestil dig en mark, hvor du sætter en plov i og pløjer det hele op. Det er faktisk det, der foregår på havbunden, når man trawler. Det betyder blandt andet, at man fjerner bundvegetationen, og man får en forholdsvist ensartet bund, hvor det kun er nogle få arter, der kan tilpasse sig. Hele biodiversiteten, der understøtter fiskebestandene og deres fødegrundlag, bliver meget ensartet og giver ikke diverse, store fiskebestande, siger Carsten Rahbæk og tilføjer:

- Kunne vi se havbunden, ville vi tro, at det var et månelandskab. Det er som at se et øde sandstøvslandskab med ingenting sammenlignet med en rig regnskov med masser af liv. Det ligner landskabet i en dystopisk film.

Derfor har en række politikere et ønske om, at trawlfiskeriet skal overgå til garnfiskeri. Ifølge den daværende fiskeriminister, Mogens Jensen, var det netop en af grundene til, at man i 2019 indførte ordningen for skånsomt kystfiskeri.

- Dermed vil flere forhåbentligt finde det attraktivt at binde sine kvoter til kystfiskeriet og fiske med skånsomme redskaber, sagde Mogens Jensen tilbage i 2019 i en pressemeddelelse om ordningen.

Garnfiskeriet er i sig selv også skadeligt for miljøet, men umiddelbart er de fleste eksperter enige om, at garnet er mindre skadeligt end trawleren. Den store forskel på trawl og garn er dog, at de påvirker på forskellige måder.

I en rapport fra DTU Aqua fra 2014 har man lavet en oversigt over, hvordan de forskellige fiskeriredskaber umiddelbart påvirker havmiljøet på forskellige måder.

Her ser man overordnet, at bundtrawleren påvirker havbunden mere end bundgarnet, men at bundgarnet til gengæld fanger havfuglene og havpattedyrene ved et uheld.

 

 

 

Men hvis man er optaget af, hvilket redskab der har den største påvirkning på havmiljøet, så er der ifølge Carsten Rahbæk ingen tvivl om, at trawleren er den helt store synder.

- Forskellen på at bruge garn og trawl er, at garnet ikke ødelægger selve levestedet, men det gør trawl. Garnfiskeriet har en påvirkning, men det er ikke ødelæggende for hele miljøet og biodiversiteten, siger Carsten Rahbæk.

 

00:47 Luk video

 

På vandet mellem Langeland og Ærø er Ulrik så småt ved at gøre klar til at fiske.

Han er trukket i et par gule overalls, der skal beskytte ham mod vandet, der sprøjter ind på dækket.

 

Bag styrehuset i midten af båden står en gigantisk metalspole med et langt fiskenet viklet rundt om spolen, som var det sytråd.

 

På hver side af båden hænger to store metalplader eller ”skovle”, som de bliver kaldt, og venter på at blive smidt i havet. Sammen udgør de den berygtede bundtrawler, som er skyld i hele molevitten.

Skovlene hænger i store metalkæder og er efterhånden blevet taget op og sænket i vandet i mange år. Nogle gange har skovlene ramt det øverste af bådkanten og har efterladt dybe hakker i skibet.

 

 

 

Ulrik fortæller, at han synes, at der med tiden er kommet lidt af en splittelse blandt fiskerne. På den ene side står trawlerne. På den anden side garnfiskerne.

- Vi har fået en hel del af de der garnfiskere på nakken, som synes, at det er meget bedre at fiske med garn. De er hardcore imod de fiskere, der fisker med trawl. På den måde kan de klare sig og få alle fiskene for dem selv, siger Ulrik lidt arrigt. 

Her i mørket kan man ikke se så meget, men Ulrik tænder en lampe på bagsiden af båden, der lyser den store trawler op. I virkeligheden har han nok ikke så meget brug for den. Hvis han ville, kunne han trawle med bind for øjnene.

 

 

Trawlforbud i den vestlige Østersø

Båden Cecilie er nu kommet frem til det sted, hvor Ulrik har tænkt sig at starte med at trawle.

- Det kan godt være, at jeg skal prøve et sted mere – bare lige for at se, om bunden er frisk, siger han.

- Når bunden er dårlig, så lugter det lidt, og man kan godt fornemme, at fiskene ikke er så… der er ikke så meget spræl i dem. Det lugter sådan lidt af råddenskab på grund af iltsvindet. De svømmer i stedet andre steder hen, hvor der er mere ilt i vandet, siger fiskeren og trækker let på skuldrene.

 

 

 

Det danske havmiljø har set bedre tider.

 

Generelt er der en række faktorer, som er udfordret i det danske havmiljø – blandt andet biodiversitet og havbund. I Miljø – og Fødevareministeriets havstrategi fra 2019 står der blandt andet, at ”havbunden i Danmark er stærkt udnyttet med forstyrrelsesrater”, som blandt andet ses i Østersøen, hvor otte ud af 14 naturtyper er forstyrret.

Fiskerne er selvfølgelig ikke de eneste, der kan holdes til ansvar for, hvordan havmiljøet har det i den vestlige Østersø. Det er en blanding af mange faktorer.

 

Udledning af næringsstoffer fra landbruget, anlægningsprojekter i havet og klimaforandringer er bare nogle af de faktorer, der skaber iltsvind, ødelægger havbunden og dræber fiskene. Men fiskeriet spiller trods alt en rolle, og det er derfor, at trawlfiskeriet er kommet i fokus.

I kampen for et bedre havmiljø er der lavet utallige målsætninger og strategier for fiskeriet, som Danmark og EU har været inde over på den ene eller anden måde, og her optræder trawleren flere gange som et problem.

 

I rapporten ”Mission Starfish”, der er bestilt af EU, foreslår en gruppe uafhængige eksperter blandt andet, at man i 2030 har udfaset trawleren helt for at beskytte havbunden.

I farvandene omkring Fyn – eller område 22, som det også bliver kaldt – er en af de store indikationer på tilstanden den lave bestand af torsk og sild. Bestandene er gennem årene blevet overfisket, og det betyder også, at kvoterne på fiskene er blevet mindre.

- I Østersøen har vi gennem lang tid haft et meget intensivt fiskeri, og vi har også overudnyttet ressourcerne. Derfor har vi haft torskebestande, der er totalt kollapset, og i det øjeblik man fjerner en art fra økosystemet, så begynder det at rykke rundt på det hele, siger biolog Carsten Rahbæk.

Østersøen og område 22 er samtidig også et af de mange steder, hvor der bliver trawlet - specielt vest og syd for Ærø og Langeland, hvor Ulrik også trawler.

 

 

 

Det kan være, at der bliver sat en stopper for trawling endnu hurtigere, end man først havde antaget.

 

Den 22. oktober 2020 har Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri indsendt et forslag ind til Miljø – og Fødevareministeriet om omlægning af fiskeriet.

Forslaget går på at omlægge al fiskeri i den vestlige Østersø til garnfiskeri frem mod 2025. Indirekte betyder forslaget altså, at trawling skal forbydes, og garnfiskeriet skal støttes, og det forslag er ikke uden betydning.

 

Forslaget støttes nemlig af en lang række større naturorganisationer som Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er ikke den eneste løsning, men det er en konkret løsning. Det dårlige havmiljø har allerede kostet hos fiskerne, fordi fiskebestandene har det dårligt, så ved at være med til at beskytte fiskebestandene og havmiljøet håber vi også på, at det vil komme til at gavne fiskerne, siger havpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, Cathrine Pedersen Schirmer.

I en rundspørge til Folketingets fiskeriordførere lader det også til, at forslaget har opbakning på Christiansborg. Søren Egge (EL), Rasmus Nordqvist (SF), Torsten Gejl (ALT) og Rasmus Helveg Petersen (RV) fortæller alle, at de umiddelbart kunne forestille sig at støtte forslaget.

René Christensen (DF) og fødevareordfører Erling Bonnesen (V) er åbne for at tage diskussionen op, mens Per Larsen (KF) ikke vil støtte forslaget.

 

Resten af Folketingets fiskeriordførere er enten ikke vendt tilbage eller vil ikke forholde sig til det konkrete forslag.

Hvis politikerne ender med at udfase eller forbyde trawling i den vestlige Østersø, vil det dog heller ikke være for ingenting.

 

Ifølge Carsten Rahbæk ved man nemlig, at områder, hvor der ikke bliver trawlet, har det bedre end de områder, hvor der bliver trawlet. Det gælder eksempelvis i Øresund, hvor man ikke har måttet trawle siden 1932 på grund af den intense skibstrafik.

Og én ting er sikkert; kommer vi til at udfase eller forbyde trawling i hele eller dele af den vestlige Østersø, så bør det være en permanent løsning.

- Det tager årtier, for at naturen kommer til at virke, og hvis det endelig kommer til at virke, så kan man ødelægge det igen på en uge. Det ville være et spild af ressourcer, hvis man investerede tid og penge i at genetablere økosystemer for så at ødelægge dem igen. Når vi stopper med at trawle, så skal vi ikke genoptage det, siger Carsten Rahbæk.

 

 

 

Solen er så småt begyndt at vise sig på horisonten, og himlen har fået en lys orange farve, der hvor himlen rammer vandet.

 

Som minutterne går, begynder havet at blive tydeligere omkring båden. En mekanisk lyd kommer fra det bagerste af skibet. Ulrik er begyndt at trawle.

 

01:11 Luk video

 

Den store spole drejer rundt og løsner nettet, som Ulrik hiver ned i vandet, og de to store skovle rammer vandets overflade med et plask og forsvinder ned i havets dyb.

Med trawlet nede på bunden er båden blevet langsommere. Man kan næsten mærke, hvordan båden trækker nettet efter sig på havbunden.

Imens sætter Ulrik sig ind og får en kop kaffe i styrehuset, mens han nyder solopgangen.

- Det er dejligt lige at lukke døren og få ro i fem minutter. Det er sådan en følelse, som man godt kan få herude, siger han og tager en slurk kaffe.

Fiskeren har taget sine gule overalls af, og de sorte gummistøvler er blevet skiftet ud med et par hjemmesko, som står klar til ham i styrehuset. Døren ud til dækket holder han åben, så den friske havluft får lov til at komme ind.

- Men nu har de der interesseorganisationer som Naturfredningsforeningen fundet på, at man skal stoppe med at trawle og i stedet gøre det med garn. Det er rimelig populistisk. Jeg tænker faktisk, at det er sådan en mentalitet i samfundet, at man altid kan gøre noget på en klogere eller en smartere måde. Jeg kan simpelthen ikke se formålet med det, siger fiskeren.

Ulrik er en travl mand. Under kaffepausen bliver han i hvert fald ringet op fire-fem gange af alle mulige mennesker. Hans søn, der også er fisker, giver et kald om dagens fangst ved Skagen.

 

Andre opkald kommer fra nogle af de lokale politikere. Ulrik er byrådsmedlem for Venstre på Langeland, men han har ikke meget til overs for politikerne på Christiansborg – om de så er fra Venstre, Socialdemokratiet eller noget helt tredje. 

- Det er som om, jeg bliver sat i en kasse, så hvis jeg fisker, så er det bare for min egen vindings skyld. Men der er jo ikke nogen fiskere, der er interesserede i at fange den sidste fisk. Det ville da være skrupskørt!

 

 

 

Garnfiskeri kræver investering

Mens Cecilie tøffer derudaf med trawlet efter sig, står solen langsomt op. Man kan nu se mågerne, som flyver efter skibet og lugten af fisk. Et par timer efter trawlet er sat i vandet, er det tid til at se, om der er bid.

Ulrik sætter igen den store spole til at dreje og vikle sig ind i det store net, der bliver drevet ind fra havet. Her og der sidder en rødspætte eller en ising fast i det grønne net og vrikker let, mens gællerne spiler sig ud.

 

Mågerne larmer noget mere end før, men tør alligevel ikke at komme tæt nok på til at snuppe en fisk.

Da nettet næsten er helt oppe, hjælper den mekaniske arm på båden med at få nettet med fisk over i bådens højre side. Den mekaniske arm trækker nettet op af havet, og vandet fosser ud af kuglen af fisk, der er fanget i nettet.

 

En enkelt småfisk eller to er heldig nok til at slippe ud mellem maskerne i nettet. Fiskekuglen hives hen over dækket og over til bordet, hvor fiskene skal sorteres.

 

Ulrik griber fat i snoren i bunden af nettet og hiver til.

En flod af rødspætter og andre fladfisk strømmer ud af nettet som en vandballon, der sprænger, og klasker rundt på metalpladen på sorteringsbordet.

 

En enkelt skrubbe formår at glide så hurtigt hen ad bordet, at den får nok momentum til at falde over kanten og ned på dækket. Over alt på sorteringsbordet ligger der nu sprællende fladfisk i alle størrelser med forvirrede ansigtsudtryk og udspilede gæller.

 

01:18 Luk video

 

Selvom det at udfase trawlfiskeriet og støtte garnfiskeriet måske virker som et oplagt valg for at redde havmiljøet, så er der også konsekvenser ved det valg.

 

Ulrik er en af dem, der kommer til at mærke det allermest. Det er nemlig ikke lige sådan at overgå til garnfiskeri, når man er trawler. Derfor er der heller ikke den store tiltro til, at trawlerne faktisk vil overgå til garnfiskeri, hvis man spørger Allan Buch, der er formand for Bælternes Fiskeriforening.

- Jeg synes, at det en forplumret diskussion, at man skal forbyde noget, fordi man så tror, at man kan fremme nogle andre. Hvis man forbyder trawlfiskeri i den vestlige Østersø, så skal man ikke tro, at verden bliver bedre, siger Allan Buch.

At omstille sig fra trawlfiskeri til garnfiskeri vil betyde en større økonomisk investering for den enkelte fisker. Nogle trawlbåde kan måske bruges til at fiske med garn, men det er ikke altid, at det giver mening, og så skal fiskeren købe en garnbåd i stedet.

 

Ifølge Max Nielsen, der er lektor på Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet, er det netop investeringen, som kan blive et problem.

- En trawler er dyrere end en garnbåd, og det er et større fartøj. Har man investeret i fartøjet og skylder en masse penge, så kan man ikke bare sige, at man stopper med at trawle. Det vil betyde, at man kommer til at være gældsat resten af livet. Man tager brødet ud af munden på de erhvervsdrivende, siger Max Nielsen.

- Økonomisk giver det heller ikke mening at overgå fra trawlfiskeri til garnfiskeri. Trawlere tjener generelt mere end garnfiskere, så jeg tror ikke, at folk vil sige ja til det, for man kommer til at tjene mindre.

 

 

 

Bag sorteringsbordet står en bunke kurve og bakker i forskellige farver, som Ulrik hiver frem.

 

Fiskeren stiller sig for enden af bordet for at sortere fiskene, der alle har en forskellig kilopris. Rødspætterne kommer i en grøn kurv. Isingerne i en rød. De store pighvarrer på størrelse med en middagstallerken lander i en orange bakke under sorterbordet, og fiskene, der er for små, bliver midlertidigt smidt på dækket.

 

Snart er hele området, hvor Ulrik står, dækket af sprællende fisk, som ikke var store nok til at komme med ind til land.

- Det ville kræve en kæmpe investering for mig, hvis jeg skulle overgå til garn. Jeg har to kuttere – den ene har kostet mig 4,2 millioner. Det er penge, som jeg har lånt af banken, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne lave den om til en garnbåd. Det ville ikke give mening, siger Ulrik og studerer kort en rødspætte, før han smider den over i den grønne kurv.

- Så ville jeg også ud og skulle købe garn, og det koster vel nok omkring en million. Så skulle jeg investere over en million i noget, som jeg ikke ved, hvordan man gør.

Da Ulrik gik i skole, tog han ud og fiskede en smule med garn, men det er ellers ikke den store erfaring, han har med redskabet. Ifølge ham vil omstillingen til garn være det samme som at spørge en smed om at blive murer.

- Hvis jeg skulle overgå til garn, så ville jeg være nødt til at gå i lære hos en garnfisker, for jeg har ingen forudsætning for at fiske med garn på det niveau, som det kræver, for at kunne betale renter og afdrag på det, som jeg har gældsat mig for, siger Ulrik.

Alle fiskene er blevet sorteret. Ulrik træder om på den ene side af styrehuset for at hente vandslangen og får trådt på nogle af de små fladfisk, der er smidt på dækket. Det giver et lille knæk i dem, når gummistøvlen presser ned på fisken.

Med vandslangen spuler Ulrik den store samling af små fladfisk, så de i stimer bevæger sig hen ad dækket og ned mod hullerne i siden af båden. Fiskene flyver ud af hullerne og plasker ned i vandet.

 

De resterende fisk, som skal med ind til land, bliver vejet og kommer på is, så de dør, men holder sig friske indtil Ulrik kommer ind til Bagenkop Havn igen.

 

 

 

På bar bund

Hvis trawlfiskeriet i den vestlige Østersø blev forbudt i dag, ville der ikke rigtig findes en kompensation til de trawlfiskere, der ikke længere måtte trawle.

 

Trawlfiskerne ville enten være nødt til at investere i en hel ny type af fiskeri eller starte på en helt ny karrierevej, men som det ser ud nu, findes der ikke nogen hjælp at hente til hverken af delene.

 

I Bælternes Fiskeriforening frygter man for, hvad fremtiden kommer til at byde, og om et trawlforbud faktisk er på tale.

- Jeg synes debatten har taget en forkert drejning, når man snakker om trawlforbud. Det er bare, fordi det er populært at sige sådan nogle ting. Det er omkostningsfrit, fordi det umiddelbart er ganske få mennesker, det går ud over, så derfor koster det ikke samfundet så meget, siger Allan Buch.

Ifølge formanden er det svært for de fiskere, der er tilbage på Fyn, at råbe højt, for med tiden er antallet af fiskere faldet, og derfor drukner de i debatten, når de er oppe mod organisationer som WWF og Danmarks Naturfredningsforening.

 

Men ifølge Cathrine Pedersen Schirmer er man nogle gange nødt til at tage de hårde beslutninger, selvom det har konsekvenser for nogen.

- Man kan se, hvad trawling har gjort ved havmiljøet. Hvis man vil lave nogle tiltag for at beskytte havmiljøet, så kan det godt være, at det koster noget socioøkonomisk, men det bliver vi nødt til, for vi kan ikke blive ved med at have et havmiljø, som har det dårligt, siger seniorrådgiveren fra Danmarks Naturfredningsforening.

 

 

 

Med en kniv skærer Ulrik fisken op med et svup og fjerner indvoldene med hånden på et par sekunder. Bevægelsen er efterhånden så indøvet, at han næsten ikke behøver at kigge.

Med trawleren er fiskeriet blevet effektiviseret, og det betyder blandt andet, at der er tid til at fjerne indvolde på nogle af fiskene, før Ulrik kommer ind til land, så han kan få lidt mere for fiskene. Det er ikke sikkert, at der ville være tid til det, hvis Ulrik skulle fiske med garn. Men det kommer han heller ikke til.

- Jeg har ingen intentioner om at gøre det. Jeg er helt på bar bund. Det lyder sørme fint og flot, når man siger, at man bare skal begynde at fiske med garn i stedet, men jeg ville skulle starte helt forfra, siger han opgivende og klasker nogle fiskeindvolde ud på sorteringsbordet.

- Jeg må opgive, hvis jeg bliver tvunget ud i at blive garnfisker. Jeg må opgive hele fiskeriet. Det er konsekvensen.

Ulrik Kølle Hansen er ved at gå ned med skibet, og det er trawleren, der vejer skibet ned. Men selvom skuden synker, kan fiskeren ikke få sig selv til at forlade den.

 

 

 

Dårlig fangst

Ulrik er stille på turen ind til Bagenkop Havn. Han sidder i styrehuset og kigger koncentreret ud ad vinduet.

 

Selvom det har været en flot, vindstille dag, så er der ikke kommet fisk nok med hjem. Omkring 100 kilo i første trawl og 125 i det andet. Men det er en dårlig fangst.

- Hvis jeg havde haft 500-600 kilo med hjem i dag, så havde det været okay. På en god dag får jeg helt op til 1500 kilo. Men det kan ske, og det sker også tit.

Måske en til to gange om ugen, siger Ulrik, før han igen hengiver sig til stilheden. Måske har han fået sagt, hvad han vil sige.

Bagenkop Havn ser meget anderledes ud, end da Ulrik sejlede ud klokken halv seks i morges. Lygtepælene er slukket, men hele havnen er lyst op af solen. Et par lystsejlere vender sig kort om, da Cecilie melder sin ankomst.

Ulrik sejler skibet hen til O. V. Jørgensens isværk, hvor medarbejderen Leo står klar til at tage imod fiskene. Der bliver udvekslet en joke og et grin, men til sidst er den sidste kasse fisk blevet afleveret, og Ulrik kan holde fyraften.

Sådan fik Ulrik Kølle Hansen dagen til at gå. Nøjagtig på samme måde, som han har fået den til at gå de sidste 36 år, siden han startede i lære som trawler, og dengang så tingene meget anderledes ud.

 

00:10 Luk video