Fugleinfluenza: Udstillinger bliver aflyst

Fundet af fugleinfluenza i danske vildænder får nu konsekvenser for fugleudstillinger i hele landet.

Fødevarestyrelsen strammer regler for dem, der holder høns og andet fjerkræ efter spredning af fugleinfluenza. Det betyder også et forbud mod udstillinger med fugle.

Høns og andre fugle i fangenskab skal fra midnat bag hegn og under tag for at forhindre fugleinfluenzaen i at brede sig. Det meddeler Fødevarestyrelsen, som dermed skærper reglerne for at holde fjerkræ.

Hidtil har man anbefalet, at alle, der holder eller opdrætter fjerkræ, har holdt fuglene indendørs.

Men nu er det altså blevet et lovkrav, der gælder fra natten til tirsdag.  De nye regler gælder dog ikke ænder, gæs og fjervildt, der ikke kan holdes indendørs.

Fugleinfluenzaen betyder også, at flere foreninger må aflyse planlagte udstillinger.

Tullebøllehallen på Langeland skulle 26. - 27. november være rammen for Fynsudstillingen 2016. En udstilling for avlere fra hele Fyn. Men nu har Langelands Racefjerkræklub være nødt til at aflyse udstillingen.

- Det er meget ærgerligt, men der er jo ikke noget at gøre ved det. Vi havde over 250 tilmeldte dyr, fortæller formand for Langelands Racefjerkræklub, Ib Thomsen.

 

Fugleinfluenza er dukket op i Danmark

 

Oversigt

    Oversigt