Fyns billigste boliger: Fire huse under 200.000 kroner

I Tranekær på Langeland kan man man for tiden finde en seks-værelses villa til samme pris som en mini-bil.

125.000 kroner. 

Så få penge koster den billigste bolig på Fyn og øerne. Det fremgår af en opgørelse, som boligsiden Boliga har lavet. 

For de 125.000 kroner får man en villa på 93 kvadratmeter på Snødevej på Langeland. Dermed lander kvadratmeterprisen på 1.344 kroner. Altså et godt stykke under den gennemsnitlige kvadratmeterpris for Langeland Kommune, der ifølge Boliga ligger på 10.542 kroner. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Boligens offentlige ejendomsvurdering lyder på 280.000 kroner. Selvom den udbudte salgspris er lavere end den offentlige vurdering, har villaen været til salg i 356 dage uden at blive solgt. 

Udbudt til få penge - for anden gang

Det er ikke første gang, at villaen i Tranekær har et til-salg-skilt ståene i forhaven. Senest var i efteråret 2013.

Her blev boligen udbudt til 87.500 kroner. Dengang blev huset solgt efter kun 36 dage på mæglerens opslagstavle. 

Huset på Langeland har et grundareal på 623 kvadratmeter. Dertil kommer en kælder på 11 kvadratmeter.

Boligen er bygget i 1911 og er mærket med energimærke G.  

Langt fra eneste billige bolig

Villaen i Tranekær er ikke den eneste billige bopæl på Fyn og øerne. I Faaborg kan man få fem værelser og 115 kvadratmeter for 150.000 kroner. Adressen lyder Industrivej 3. 

Også Ærø huser en billig bolig. I Ommel cirka tre kilometer uden for Marstal finder man bindingsværk, stråtag og 74 kvadratmeter til 150.000 kroner. 

I Otterup er der også et billigt hus til salg. Udbudsprisen lyder på 190.000 kroner for 60 kvadratmeter bolig. 

Oversigt

    Oversigt