I det fynske folks tjeneste

Grimme huse skæmmer på Langeland - nu skal flere rives ned

Tomme, faldefærdige huse dominerer for meget på Langeland. Borgmester glæder sig over udsigten til, at flere af dem bliver revet ned. 

00:29

På Langeland er der omkring 100 nedrivningsklare huse. Et af dem er huset her i Stoense på Nordlangeland. Video: Ole Holbech

Foto: Ole Holbech

1 af 2

Der er for mange tomme, faldefærdige huse på Langeland. Ifølge en undersøgelse fra Vive er næsten 13 procent af alle huse på Langeland klar til at blive revet ned.

Læs også Voldsom fremgang: Langeland hitter hos boligkøbere

Derfor glæder det Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), at der på finansloven er kommet flere penge til nedrivningspuljen, så de grimme huse kan blive fjernet.

- I Langeland Kommune er der stadig et stort problem med forladte og faldefærdige huse, der står og skæmmer lokalområder og sender et dårligt signal om små lokalsamfund i forfald, siger Tonni Hansen.

- Det giver sig selv, at der ikke er nogen, der synes, det er spændende at bo i et område med faldefærdige eller forladte huse med skrald og affald liggende rundt om. Det er et problem, som det er nødvendigt, at der bliver fundet nogle løsninger på. Det sætter en hæmmer for boligsalget og puster til ilden under affolkningen af landområderne, der kun har taget til de seneste 20 år, fortsætter borgmesteren.

Skruppelløse udlejere udnytte tomme huse

Der er dog ikke noget, der tyder på, at boligsalget går skidt på Langeland. Tværtimod. En opgørelse fra Home viser fredag, at Langeland er et af de steder i landet, der oplever den største fremgang i salget af huse.

Tonni Hansen vil også gerne have fjernet de tomme huse, så de ikke bliver udnyttet til andre formål. 

 - Endelig er de nedslidte huse også blevet udnyttet af skruppelløse udlejere, som har opkøbt husene med dårligt indeklima, på grund af for eksempel skimmelsvamp, og efterfølgende lejet dem ud uden udbetaling til lejere med små indtægter, siger Tonni Hansen.

Læs også Tryggelev: Der skal liv i ruinen

Nedrivningspuljen består i 2021 af i alt 150 millioner kroner til nedrivning og istandsættelse af boliger. Det er uvist, præcis hvor stor en del Langeland får.

Ordningen er lavet, så kommunen får refunderet 80 procent af beløbet for at nedrive. Langeland har overført to millioner kroner til byfornyelse og står til at få omkring 12 millioner kroner til nedrivning. Der skal dog søges for hvert hus, der rives ned, så det er uvist, præcis hvor meget Langeland får.

02:28

Det glæder det Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), at der på finansloven er kommet flere penge til nedrivningspuljen, så de grimme huse kan blive fjernet. Video: Fotograf: Ole Holbech Redigering: Ole Holbech

Luk video