Hårdt vejr påvirker trafikken i det sydfynske

Både Langelandsfærgen og Svendborgsundbroen er påvirket af den kraftige vind det næste døgn.

Langelandsfærgen, der sejler fra Spodsbjerg til Lolland, er påvirket af den kraftige vind, og det får betydning for sejladsen tirsdag aften.

- På grund af det hårde vejr medtager Langelandsfærgen i øjeblikket ikke transporter med levende dyr eller transporter med løse genstande, oplyser Rederiet Færgen.

Den kraftige vind på Sydfyn og Langeland ventes tidligst at aftage onsdag aften, og først når det sker, vil Langelandsfærgen igen tillade levende dyr og løse genstande.

- Den normale sejlads genoptages, så snart det skønnes at være forsvarligt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kraftig vind på fynske broer

Det er ikke kun på havet, at den kraftige vind driller trafikken.

På Svendborgsundbroen er der kraftig vind i begge retninger, meddeler Vejdirektoratet, der advarer bilister, som krydser broen.

Vinden på broen forventes tidligst at aftage onsdag aften.

 

Oversigt

    Oversigt